12 myter om forkølelse, halsbetændelse og influenza

"Du skal drikke godt med te, når du har ondt i halsen. Pak dig også gerne ind i en masse tøj, så du kan svede sygdommen ud – det virker især godt, hvis din feber er høj. Og husk, at lidt rom i teen får hosten til at stilne væsentlig af."

Listen med gode råd til at overvinde forkølelser og influenzaer er lang. Og vi skal gerne erkende, at vi langsomt er begyndt at fortælle dem videre både til børn, venner og kollegaer.

Men er der rent faktisk hold i de gode, gamle husmorråd? Hjælper det at spise ekstra C-vitamin, når forkølelsen er over os, og kan en høj pude i sengen virkelig dæmpe hosten, så man kan sove? Vi har sat os for at finde ud af, om det er skrøner eller om der er en smule sandhed bag de mange råd.

Allan Randrup Thomsen er professor ved Københavns Universitet med speciale i Immunologi og Mikrobiologi. Vi viste ham vores 12 gode tommelfingerregler og husmorråd og bad ham be- eller afkræfte hver og én. For influenzasæsonen er over os, og vi vil vide, hvordan vi kommer sikrest igennem den.

Først skal vi dog lige have styr på sygdommene og deres symptomer

Allan Randrup Thomsen fortalte os, at der ofte er tydelig forskel på, hvordan forkølelse, halsbetændelse og influenzasymptomer viser sig. Hvilket er meget vigtigt i forhold til, hvor hurtigt man bliver rask igen.

Ved klassisk forkølelse oplever du, at din næse stopper til og måske er helt lukket for luft. Der er ingen væsentlig hoste, og du får ikke feber.

Har du derimod halsbetændelse, får du ofte ondt i halsen og hoste. Her kan der godt være en lavere feber, men den er ikke så høj, som hvis du bliver smittet med influenza.

Du har nemlig betydeligt højere feber, når du har influenza, som kan ramme helt op til 39-40 grader. Her er der også en generel ubehag i kroppen, og man hoster ofte mere.

Symptomerne kan sagtens overlappe. Men grundlæggende findes der én virustype, som er influenza, og en anden slags virus, som udvikler sig til forkølelse eller halsbetændelse.

1. Det hjælper at drikke varm suppe og te

Nej.

– Der er forskel på, om det virker, og hvordan vi føler det. Det er klart, hvis man har ondt i halsen, så lindrer det at drikke noget varmt. Man får det subjektivt bedre, men det ændrer ikke forløbet af sygdommen. Så der er ikke noget i vejen for at gøre det, og personligt gør jeg det også selv. Men der er ingen behandling i det. Det er ren lindring, fortæller Allan Randrup Thomsen.

2. Hvis man spiser ekstra C-vitamin, går sygdommen hurtigere væk

Nej.

– Med mindre du er jægersoldat og på march med Sirius-patruljen på Grønland, har det ikke nogen effekt at tage C-vitamin. Det er i helt ekstreme situationer, at man kan se en forskel. Et menneske, som spiser og sover normalt, er ikke i underskud af vitaminer.

3. Man smitter mere, når man hoster og nyser

Både og.

– Nyset er ikke så farligt, som det umiddelbart kan se ud. Det er faktisk mere det sekret, som følger med, når man nyser og hoster, som indeholder virus. Og da der ikke sidder særlig meget virus i mundhulen, som er der hvor nyset kommer fra, så smitter det knap så meget.

– Man smitter mest, hvis man hoster, fordi det kommer længere nede fra luftvejene. Så det er vigtigt at hoste ned i ærmet og ikke ud i rummet. Det er mest ved influenza, at man hoster, hvor det ved forkølelse i høj grad er det snot, man får på hænderne, når næsen løber, der smitter.

– Så det er vigtigt, man har god håndhygiejne, for ellers spreder virussen sig. Forkølelsesvirus kan faktisk overleve i op til tre dage. Og hvis man har det på hænderne, så afsætter man det på dørhåndtag og andre steder. Den næste, som tager i døren og efterfølgende rører sin egen næse eller øjne, får overført virussen.

– I princippet burde man vaske hænder hver gang, man pudser næse. Eller gøre det oftere selv, hvis man sidder på kontor med en, som er forkølet.

4. Man må ikke kysse nogen, når man har influenza eller er forkølet

Jo.

– Kys er ikke så smitsomt, som man tror, fordi det kommer fra munden. Det er mest dét, som kommer fra næsen under forkølelse, der smitter. Men det er en god ide at reducere det lidt.

5. Man skal pakke sig godt ind i tøj, så man kan svede sygdommen ud

Nej.

– Specielt med mindre børn skal man passe på, at man ikke pakker dem for meget ind. Børn har nemlig en tendens til at overophede.

– Det vigtigste er bare, at man ikke fryser. Hvis man får kulderystelser og har ubehag i kroppen, skal man selvfølgelig pakke sig ind. Men der er ingen grund til at tvinge sig selv til at svede i spandevis under dynen, for det er der ikke noget vundet ved. Man skal føle sig godt tilpas.

6. Lidt rom kan tage hosten

Nej.

– Jeg er selv stor tilhænger af rom i teen. Igen er det mere subjektivt. Faktisk er der ikke mange af de midler, man kan tage derhjemme eller købe på apoteket, som egentlig hjælper ret meget.

– Men hvis man føler sig bedre tilpas, så fred være med det. Man skal ikke drikke for meget, men det kan være, man synes, det dæmper lidt. Men holder vi os til kernen, er der ikke noget behandlingsmæssigt i det.

7. Man dæmper hosten ved at sove højt

Nej.

– Man skal virkelig have en alvorlig hoste, hvis det skal hjælpe. Det hører mest til hos patienter med KOL eller anden nedsat lungefunktion, men folk med ukompliceret influenza har ikke den store glæde af det. Så skal det være fordi, man har begyndende symptomer på bihule- eller mellemørebetændelse.

8. Starve the fever and feed the cold

Nej.

– Hvis man har lyst til at spise, når man har feber, skal man bare gøre det. Det er der intet i vejen for. De fleste mister dog appetitten, men er man sund og rask, sker der ikke noget ved, at man holder op med at spise i en kort periode.

– Når man har feber, skal man til gengæld sørge for at få rigeligt at drikke.

9. Når man har ondt i halsen, skal man varme den med et tørklæde

Nej.

– Det er mest bekvemmelighed. Selvfølgelig er det en god ide at holde sig varm, men fordi noget er godt, så behøver man ikke gøre det ti gange så meget. Igen, så længe man ikke fryser. Man skal man bare føle sig godt tilpas.

10. Man skal blive i sengen og helst lave ingenting, så man sparer på kræfterne

Både og.

– Der er ikke noget specielt godt ved at ligge i sengen for lang tid. Vi skal så vidt muligt holde os i gang, men at man tager en dag eller to i sengen, når man har feber, sker der ikke noget ved. Men når det er overstået, skal man også komme op og bevæge sig lidt. Man behøver ikke gå udenfor.

–Mærk efter, hvad din krop signalerer. Hvis du har det godt med at komme op at sidde, så gør det. Bliver du svimmel eller dårlig, er det din krop, der fortæller, at du skal vente lidt.

11. Man bliver syg, hvis man har for lidt tøj på eller går ud med vådt hår, når det er koldt

Måske.

– Det er ikke særlig godt videnskabeligt dokumenteret, og der er lidt variation mellem forskellige studier, men nogle af dem antyder, at hvis man oplever lokal afkøling, kan man efterfølgende blive syg.

– Man lavede et forsøg, hvor man lod en flok mennesker sidde med fødderne i koldt vand i en periode. Her observerede man, at flere af dem, som sad med fødderne i baljer, blev syge, end dem der ikke gjorde. Forklaring synes at være, at vi konstant er omgivet af forkølelsesvirus, og mange af os har virus på slimhinderne, uden at det udvikler sig til forkølelse, halsbetændelse eller influenza. Forsøget viser, at lokal afkøling måske kan være medvirkende til at få disse skjulte virusinfektioner til at udvikle sig til klinisk sygdom (eksempelvis influenza), hvis der allerede er virus på slimhinden.

– Men man kan ikke blive forkølet eller få influenza ved afkøling alene. Man skal simpelthen smittes af en allerede inficeret person.

12. Influenza er bare en slem forkølelse

Nej.

– Vi skelner mellem de virus, der giver forkølelse og halsbetændelse og de virus, som giver influenza. Influenza rammer i høj grad de nedre luftveje og i værste fald lungerne, hvor forkølelsesvirus normalt holdes i næsesvælget og næsen. Så der ér forskel.

Vi håber, at du sammen med os er blevet lidt klogere på, hvordan du bedst kommer igennem de næste måneder, hvor forkølelse, halsbetændelse og influenza lurer lige om hjørnet. Vi er hvert fald store tilhængere af lindrende midler, så dem tager vi i brug, hvis sygdommen rammer os. God bedring!

Artiklen er oprindeligt udgivet i oktober 2016, men opdateret d. 24.10.2019.