3 fælder: Spiser du (meget) mere end du tror?

De fleste af dagligdagens handlinger er ubevidste og baseret på det, vi plejer at gøre – nemlig vores vaner. De valg, vi træffer i løbet af dagen, er derfor sjældent hverken særligt reflekterede eller velovervejede. Rutinerne regerer, og det gælder også, når det kommer til, hvad vi putter i munden.

“Kigger vi på en helt almindelig dansker, er mange af måltiderne på en tilfældig hverdag i høj grad rutinedrevne, fordi mad ofte er ‘benzin på motoren’.  Meget af det vi spiser, ryger ind, fordi vi har travlt med alt muligt andet – arbejdet, familielivet, parforholdet og med at passe vores træning,” fortæller antropolog og ph.d. i fødevaresociologi Bodil Just Christensen, der i en årrække har forsket i de sociale aspekter af spisning, sundhed, fedme og vægttab ved Københavns Universitet og DTU Fødevareinstituttet.

Og det med de automatiske spisemønstre kan være både godt og skidt, fortæller fødevareeksperten. “Vaner er jo kun et problem, hvis vanerne er usunde. Der er masser af normalvægtige mennesker, hvor det ikke er noget problem, at spisningen bare ligger på rygraden,” forklarer hun.

Er du derimod typen, der altid fylder den største tallerken i kantinen med sovs og kartofler, hver aften graver dybt i gigant-slkposen eller tit ignorerer din krops signaler, når den faktisk er mæt – og kan det ses på vægten – så er der god grund til at granske vanerne og finde ud af, hvorfor du spiser mere, end du går og tror, så du kan bryde mønstrene.

Vi har samlet en række klassiske situationer, hvor vi ofte bliver ”snydt” til at spise mere, end vi egentlig havde til hensigt. Måske kan du genkende dig selv i dem?

Fælde #1 - Du glemmer at mærke efter:

Din mave er ikke selv i stand til at beslutte sig for, om du har fået nok mad eller ej, så det er op til dig at have fokus på måltidet, stoppe op og mærke efter, hvornår du er mæt. “Meget spisning foregår, uden du tænker over det, og derfor glemmer du hurtigt at lytte til din krop.

Det sker tit, fordi der er noget andet på spil i selve måltidet end blot spisningen, for eksempel en social situation eller hast. Så kan det godt ske, du ikke lægger mærke til, hvornår du er mæt, og så kommer du til at spise for meget,” siger Bodil Just Christensen.

Situationen

Du føler, du er lige ved at omkomme af sult, da du sætter dig for at spise aftensmad og ender med nærmest at kaste maden ned. Kort tid efter kan du ikke være i din krop af mæthed, men hvordan gik det lige til? Og hvordan undgår du det fremover?

Løsningen

“Fra maden kommer ind i munden, til du oplever en mæthedsfornemmelse, går der faktisk omkring 10 minutter. Det betyder, at spiser du bare lidt hurtigt, kan du nå at spise ret meget mad på de 10 minutter. Det handler om at lave en vane, der gør, at du fysisk ikke kan spise lige så hurtigt. Det gør du ved for eksempel i en periode at spise med en teske eller lægge kniv og gaffel fra dig mellem hver bid.

Så vil du i højere grad kunne nå at registrere din mæthed, efterhånden som den indtræder, i stedet for med en forsinkelse på. Den forsinkede mæthedsfølelse kan føre til overmæthed, fordi du først holder op med at spise, når du oplever mæthedsfølelsen,” forklarer Bodil Just Christensen og slår derfor fast: “Der vil helt sikkert komme noget andet på tallerkenen og ned i maven, hvis du er mere bevidst i spisesituationen.”

Læs også: Kan du spise mindre kød? Sara Jin Smidt testede i 14 dage

Fælde #2 - Vi hygger med mad

Foruden den mest oplagte grund til at spise – sult – så er mad ofte centrum for de fleste sociale sammenkomster. “Måltidet har tit en eller anden funktion. Det handler sjældent bare om at blive mæt. Vi har alle mulige forventninger til hinanden, os selv og til måltiderne, alt efter hvad arrangementets tema er.

Hvis der fejres fødselsdag, forventes det, at du spiser et stykke af den lagkage, der serveres. Hvis du mødes med kollegaerne fredag til en fyraftensøl, vil det være underligt at sige nej til øl. Det er muligt, men det kræver relativt meget at sige nej tak,” siger Bodil Just Christensen.

Situationen

Du skal til middag med hele familien, og du ved, at der som altid kommer til at være mere end rigeligt mad på bordet. I ender oftest med at sidde omkring maden i et par timer, da det jo er hyggeligt. Du ved dog også, at det tit ender ud i, at du får spist langt mere, end du egentlig havde brug for.

Løsningen

“Det påvirker i høj grad vores spisevaner at spise sammen, og det kan både medføre, at du spiser mere eller mindre alt efter situationen,” fastslår Bodil Just Christensen.

Det er den afslappede og hyggelige stemning i familien og venners selskab, der ofte inviterer til at spise og drikke større mængder. Hvis du gerne vil forsøge at spise mindre til middagen, skal du tage en beslutning om det, før du sidder med gaflen i hånden.

Planlæg derfor på forhånd, hvor meget mad du vil spise, for eksempel at du kun vil tage én portion. Så slipper du for at tænke over det undervejs og kan bedre være til stede i det sociale. En anden situation, hvor hyggen er i centrum, og du let kan blive snydt til at spise mere, er, når du planter dig i sofaen.

“Forskningen viser igen og igen, at hvis du spiser foran fjernsynet, er du mindre opmærksom på, hvad du putter i munden. Sætter du dig foran fjernsynet med en slikpose, vil du oftest spise af den, til den er helt tom, uanset om det er en pose med 30 gram eller 300 gram. Mange vil ubevidst have taget en beslutning om at spise det. der nu er i posen.”

Vil du undgå sofafælden, så skal du også her træffe kloge valg allerede inden, du sætter dig. Hæld slik op i en skål, og bræk et par stykker chokolade af i køkkenet i stedet for at tage hele pladen med ind foran tv’et. 

Fælde #3 - Portionerne snyder

“Al forskning viser, at jo større portionen er, jo mere spiser eller drikker du. Hvis du har drukket en halv liter cola, vil du sjældent gå ud og tage en flaske mere, når den første er tømt. Du tænker som regel: Nu har jeg drukket min cola, så skal jeg ikke have mere. Det samme gør du, hvis du har en dåse, hvor der jo er mindre i,” forklarer Bodil Just Christensen.

Situationen

Der er dækket op, og du sætter dig sulten til bords. Tallerkenen fyldes godt med mad. Efter kort tid føler du dig egentlig mæt, men da der er mere mad på tallerkenen, ender du med at spise rub og stub.

Løsningen

“Størrelsen betyder noget. Hvis suppeskålen, du spiser af, er større, er der en tendens til, at du spiser mere,” siger Bodil Just Christensen og forklarer, at det selvølgelig også gælder størrelsen på middags- og frokosttallerkenen samt glasset.

Større service er lig med større portioner, og jo større portion du tager, jo mere har du tendens til at spise. Snup derfor den mindste skål i skabet eller den mindste tallerken i kantinen, og tag i stedet ad flere omgange, hvis du ikke blev mæt af første portion.

Prøv også at holde hovedet koldt, når du handler, og der lokkes med ‘ekstra meget’ i chipsposen eller fordelagtige sampakninger. “Du kan for eksempel både købe enkelt Daim og dobbelt Daim – hvor der altså er to stykker i samme pakke. Psykologisk set er der en ret stor forskel på at åbne en helt ny pakke eller bare at spise den anden Daim i dobbeltpakken.”

Køb derfor gerne de mindre pakningsstørrelser, eller sørg for at lægge det væk, du ikke skal spise, med det samme.