Høretab øger risiko for demens: 5 tegn på, at du skal til ørelæge
Hørelsen er ekstremt vigtig for dit velvære og din sundhed. Så synes du for eksempel, at alle andre mumler, eller nikker du tit indforstået til noget, du egentlig ikke har hørt, så er det på tide, at du får tjekket din hørelse.
Problemer med hørelsen kommer sjældent over natten, men kommer derimod snigende med årene.
Alderen er faktisk en af de mest almindelige årsager til hørenedsættelse.
Hårcellerne i det indre øre er med årene blevet skadet, og de nedbrydes simpelthen, jo ældre vi bliver.
Vi får sværere ved at høre høje diskantlyde, som for eksempel behagelige lyse små hverdagslyde, som kattens spinden, fuglenes kvidren i haven og børnebørnenes lyse stemmer. At følge med i samtalen på en overfyldt restaurant bliver næsten umuligt.
Nogle er dog i større risiko for høretab end andre.
"Generne spiller en stor rolle for, hvor modtagelige vi er for høretab. Nogle mennesker har ”stenører” og er genetisk beskyttet mod høretab. Men der er også nogle, der har "glasører", som for eksempel går til en koncert og får tinnitus med det samme," siger Åsa Skjönsberg, læge og forsker i audiologi ved Karolinska Institutet.
De personer, der har en arvelig sårbarhed, kan også være mere tilbøjelige til at blive påvirket af for eksempel støj. Men stress påvirker også hørelsen.
Forskning viser for eksempel, at mennesker, der udsættes for langvarig stress og har svært ved at slappe af, har større risiko for at få problemer med deres hørelse.
Men høretab kan i sig selv også øge stress.
Man forsker i årsagerne til "stenører" og "glasører" og i metoder til både at beskytte ørerne og reparere skader undervejs. Men meget er uudforsket.
"Vi er nødt til at blive bedre til at forstå høreproblemer, og hvordan vi skal forebygge og behandle dem. For hørelsen er ekstremt vigtig for velværet," siger Åsa Skjönsberg.
Cirka hver fjerde person mellem 50 og 64 år har hørenedsættelse. Det samme gælder for hver anden person over 75 år.
Annonse
Du behøver ikke se din praktiserende læge først, men kan bestille en tid til en høreundersøgelse direkte hos en ørelæge. Åsa Skjönsberg råder til, at du gør det regelmæssigt.
"Få testet din hørelse mindst hvert tredje år, hvis du er over 45 år, og hvert andet år, hvis du er over 60 år. Hvis du har mistanke om, at du har et høretab, skal du opsøge hjælp og om nødvendigt have et høreapparat."
Hjernen glemmer lyde
Jo tidligere du søger hjælp, desto bedre. Det skyldes blandt andet, at forskning viser, at vores hjerne har en tendens til at "glemme" visse lyde med tiden.
"Når du kan høre dem igen ved hjælp af et høreapparat, kan hjernen ikke fortolke dem korrekt. Lydene kan blive opfattet som for høje og ubehagelige, fordi hjernen har vænnet sig af med den type lyd af lyd," forklarer Åsa Skjönsberg.
Desuden viser flere undersøgelser, at ældre mennesker med ubehandlet høretab har øget risiko for at få problemer med kognitive evner som fokusering og organisering og med at huske i forhold til ældre mennesker med god hørelse.
I dag er der heldigvis et væld af høreapparater, og der er sket meget på området de senere år både teknologisk og designmæssigt.
"Høreapparater er blevet mere fleksible, mere teknologisk avancerede og selvbetjente, de samarbejder med mobiltelefoner og fjernsyn. Før i tiden blev høreapparater båret bag øret. Så var der en periode, hvor de var inde i øret og var helt skjulte."
"I dag er vi gået tilbage til mindre høreapparater, der hænger bag øret. Delvist på grund af ny teknologi. De er utroligt små og fås i alle mulige farver. For eksempel kan du få røde eller blå høreapparater, så de matcher stellet på dine briller eller tøj," siger Åsa Skjönsberg.
