5 ting, du skal vide om din numse
Din bagdel er kommet for at blive, så du kan lige så godt elske den, som den er.
Din numse er moderne
Der er en grund til, at kvinder som tv-fænomenet Kim Kardashian og rapperen Nicki Minaj har gjort et stort nummer (...) ud af at vise deres fyldige bagdele frem, samtidig med at personlige trænere i bøger og blade bringer guides til, hvordan du kan træne dig til en flot numse. Numsen er nemlig blevet moderne – og den må gerne være fyldig (tak for det).
LÆS OGSÅ: "Jeg tror ikke på dem, der siger, at de kan spise uden at tage på"
Derfor er baldetræning vigtigt
Du finder nogle af kroppens største muskler på balderne, og da veltrænede muskler spiller en stor rolle for din sundhed, da de blandt andet er med til at regulere dit blodsukker, får du også en hel del sundhed ud
af at træne netop dine balder.
En stor numse giver kloge børn
Det, at du har fedt på bagen, giver i følge forskere fra University of Pittsburgh også dine børn en fordel. I fedtet på din bagdel, kan der nemlig gemme sig omega-3-fedtsyrer, der kommer blandt andet dine børns hjerne til gode, når du ammer dem.
Det er sundt med en stor numse
Det fedt, du har på numsen og på lårene, producerer (i modsætning til det fedt, du har omkring dine indre organer) gavnlige stoffer og hormoner, der virker beskyttende mod blandt andet diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Nogle forskere mener også, at vi kvinder kan takke vores større numser (og lår) for, at vi i gennemsnit lever længere end mændene.
Sidste nyt på numsefronten ...
Ikke nok med at numsen og alle dens fordele er kommet frem i lyset. Den er tilsyneladende blevet så populær, at den skal slikkes. Ja, det lyder ulækkert, men heldigvis har det et pænt navn: Anilingus. Og det fænomen skrev ALT for damernes klummeskribent Annegrete Rasmussen om i Information for nylig:
– Røvslikning... har aldrig været tabu i bøssekredse. Det er mainstreamingen i hetero-miljøerne, der er nyt, skriver hun. Som et eksempel på, hvor mainstream, det er blevet, nævner, hun blandt andet en episode i tv-serien "Girls", hvor Marnie (en af hovedpersonerne) får slikket numse af sin kæreste. Men som sundhedseksperter påpeger på Menshealth.com kan man som numseslikker risikere at blive smittet med f.eks. både hepatitis og E-kolibakterier. Derfor er det en god ide at vaske sig grundigt inden eller bruge plastfolie mellem tunge og numse. Ja, så er rådet hermed givet videre, hvis nogle skulle være interesserede...
Kilde: Kilder: Harvard.edu, professor i ernæringsepidemiologi Berit L. Heitmann og Huffingtonpost.com
LÆS OGSÅ: 5 fejl kvinder begår, når de vil være sunde
LÆS OGSÅ: Så mange kalorier skjuler de sunde snacks
LÆS OGSÅ: Det siger dit valg af cola om dig: Light versus Klassisk