9 mænd, der kæmper for din sundhed

Mindre slankekur. Mere hvile. Vi kan meget mere, hvis vi fokuserer på en robust krop og en god start på dagen, siger træner Jacob Søndergaard.

Det handler ikke så meget om at løbe langt eller løfte tungt. For ifølge Jacob Søndergaard skal vi tænke bredere, når det gælder sundhed. Mindre slankekur og løftede pegefingre. Mere fokus på god søvn, mental sundhed og personlig motivation.

− Især for kvinder har sundhed meget handlet om diæt. Jeg vil hellere se på, om I har en robust krop og en stabil døgnrytme. Hvis du er udhvilet, har du mere overskud til at træffe de rigtige beslutninger om træning og kost.

− En sund, frisk start på dagen behøver ikke være kompliceret. Jeg går meget ind for enkle løsninger. For nylig bad jeg en gruppe workshopdeltagere om at skylle deres skinneben i koldt vand ti sekunder hver morgen. Som en forsmag på, hvad en vinterbader oplever. Effekten var overraskende god.

Jacob Søndergaard

35 år, træner, forfatter og coach i tv-programmet „Rigtige mænd”. Har en lang række uddannelser indenfor fysiologi og træning.

SE OGSÅ: Jakob Søndergaard: Kvinder ved alt for meget om sundhed

ØKOKOKKEN:  „Smag dig sund og glad”

Med økosuccesen aarstiderne.com. har Søren Ejlersen gjort det nemt for os at spise sundt og grønt. Lækre juicer og gærede grønsager er hans nye bud på sundhed, der booster din nydelse og livsglæde.

Søren Ejlersen, som er manden bag økosuccesen arstiderne.com, elsker at juice og inspirere andre til at gøre det samme.

− Juicer er en æstetisk måde at indtage grønsager på. En morgenmad med juice i stedet for hvidt brød og ost eller mysli med mælk er en sanselig oplevelse. Grønsagerne giver farver, dufte, vitaminer og mineraler. Det er levende mad.

Søren Ejlersen har viet sit liv til at udforske planter. Bl.a. som manden bag måltidskasserne fra aarstiderne.com.

− Jeg tror virkelig på, at vi bliver bedre mennesker af at udvikle vores sanser. Vi skal ikke juice, bare fordi vi vil være sunde, så bliver det stressende. Det skal handle om glæde, og især kvinder har taget juicebølgen til sig.

Ifølge Søren Ejlersen er næste grønsagsfest på vej. Vi skal fermentere, dvs. tilberede grønsager, så de fortsat gærer, når de er lagret. Det skaber nemlig en masse sunde mikroorganismer, forklarer han.

− I sommer boblede hele mit køkken over af gærede grønsager. Når du spiser fermenteret mad, dyrker du en slags landbrug i dine tarme. Du udvikler bl.a. dine tarmes modtagelighed overfor juicer, fordi du højner din tarmflora. Og denne gang tror jeg også, at vi får mændene med, for der er noget over den proces med at ælte kål med salt i et lerfad, som mænd også gerne vil være med til.

Søren Ejlersen

48 år, kok og stifter af økosuccesen aarstiderne.dk. Forfatter til en lang række kogebøger og manden bag projektet „Haver til Maver”, hvor skolebørn dyrker egne grøn-sager på Krogerup Avlsgaard.

SE OGSÅ: 11 myter om økologi: Hvad er fup & fakta?

SEXOLOGEN: „I har jo mere lyst end mænd”

Sæt blus under din seksualitet. Det er sundt for din krop og sjæl, siger sexolog Jakob Olrik, som oplever, at kvinder faktisk er langt foran mænd.

Sex giver overskud og gør dig mindre stresset og mere tolerant. Sex er faktisk supersundt. Og det er på tide, at der kommer større fokus på kvinders sexlyst, for den er i virkeligheden mere blussende end mænds, siger sexolog Jakob Olrik, som hurtigt kan remse kvinders fysiske fordele op:

− Kvinder kan bl.a. få længere, dybere orgasmer, flere orgasmer i træk, og jeres lyst går ikke ned ad bakke, når I runder 40 år.

Kvinder er også mentalt foran, når det gælder sex, mener Jakob Olrik:

− Kvinder er nysgerrige, I søger inspiration og vil udvikle jeres seksualitet, og I har en opgave i at trække manden med ind i en udvikling. Den mandlige seksualitet har været styrende i tusind år, og vi mangler noget frigørelse, som jeg tror kan komme fra jer.

Jakob Olrik

42 år, sexolog, foredragsholder og forfatter til „Mer’ og bedre sex” og „Kvinde, kend din mand.”

SE OGSÅ: Sexolog Jakob Olrik: Han skal helst have lidt mere lyst end dig

POLITIKEREN: „Alle kvinder fortjener en god fødsel”

Når et nyt liv kommer til verden, skal vi tage godt imod det, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), som har kæmpet mod grove nedskæringer på landets fødegange.

Hvad vil du helst have? En nyuddannet jordemor, der har været på vagt i næsten 24 timer og skal passe tre fødsler på én gang, eller en erfaren og veludhvilet jordemor, der har god tid til at hjælpe både dig og dit barn med at få en god start på livet?

Flemming Møller Mortensen mener, at vi skal tage det alvorligt, når jordemødre og fødselslæger klager over for stort pres på landets fødestuer.

− Der er mange vigtige opgaver at prioritere på sundhedsområdet, men fødselssituationen – og det gælder både før, under og efter selve fødslen − er helt afgørende for vores liv.

Derfor tog sundhedsordføreren straks kampen op, da den nye regering som noget af det første lagde an til at sløjfe 260 millioner kroner, som jordemødre, fødselslæger og gravide allerede var begyndt at glæde sig til.

− Regeringens planer var et slag i ansigtet. Heldigvis fandt de nogle af pengene, men det var også kun, fordi vi fik skabt så meget larm i medierne. Når jordemødrene slår alarm, skal vi lytte!

Flemming Møller Mortensen

52 år, MF og sundhedsordfører for Socialdemokratiet.

Drop diæeter, og elsk i stedet god mad. Det gør dig nemlig ikke bare sundere, men også meget gladere, siger kostekspert Umahro Cadogan.

− Når du spiser og drikker, fortæller du din krop noget. Enten kan du sige: „Jeg elsker dig”. Eller du kan sige: „Fuck dig, nar!” Din krop svarer igen på godt og ondt. Så se på din mad, og tænk, om du får kærlighed eller en fuckfinger tilbage som svar fra din krop, siger Umahro Cadogan, hvis sundhedsmission handler om at forbinde mad med lyst og glæde frem for forbud og dårlig samvittighed. 

Den slags billeder er mere motiverende for at leve sundt end at veje og tælle kalorier, mener han, og det er især den tankegang, han har været med til at sætte i spil gennem bøger og foredrag. Sundhed skal først og fremmest smage godt og være båret af kærlighed.

− Mange kvinder går all in på sundhed. Problemet med at planlægge en times træning dagligt og en vild diæt er, at det projekt kun holder i januar. Fordi det sker af nød i stedet for af lyst. Mit budskab er, at sund mad skal også være lækker, for det er kærlighed til dig selv og din krop.

Umahro Cadogan 

38 år, sundhedsekspert, foredragsholder og forfatter til bl.a. „Alle kvinders sundhedsbibel.”

SE OGSÅ: 3 skønne mænd: "Vi elsker kvinder, der holder af deres krop" 

CELLEFORSKEREN:  „Vilde ideer er vigtige” 

Professor Søren Tvorup Christensens ideer har ført til helt ny viden om kvindesygdomme som kræft i æggestokkene.

− Nogle gange skal man turde satse på en vild ide, siger Søren Tvorup Christensen, som er professor i cellebiologi. Hans egen forskning er et rigtig godt eksempel, som har ført til vigtig ny viden om bl.a. kræft i æggestokkene. 

− Celler med defekte antenner har mistet deres evne til at fungere normalt, og det kan have katastrofale konsekvenser for dannelse og opretholdelse af kroppens væv og organer, forklarer Søren Tvorup Christensen. Hans forskning i såkaldte primære cilier har gjort det muligt at stille en tidligere diagnose og på sigt give en bedre behandling af æggestokkræft. Og forskningen bidrager også med ny viden om svære fostermisdannelser, cystenyrer, diabetes, fedme, blindhed, kognitive sygdomme og mental retardering. 

− Vi har fået fokus på de primære ciliers betydning, Måske er det kun en procent af de vilde ideer, der holder vand, men denne ene procent kan ændre alt.

Søren Tvorup Christensen 

49 år, professor i cellebiologi. Hans forskning har skabt vigtig viden om æggestokkræft.

COACHEN: „Sundhed er en beslutning”

Sundhed er fantastisk, sjovt, dejligt … og nogle gange ret svært, siger coach Chris MacDonald. For det kræver meget mere selvdisciplin, end vi tror. 

Chris MacDonald har ændret mange menneskers liv. Han har bl.a. slanket en hel by og hjulpet deltagere i tv-programmet U-turn til at blive medicinfrie ved hjælp af en sundere livsstil. Men på trods af alle fordelene ved et sundt liv har vi svært ved at holde fast i de gode vaner − og dét optager Chris MacDonald en hel del. For hvorfor giver vi op igen? 

− Jeg er enormt fascineret af mennesker, der formår at ændre livsstil. Men otte ud af ti vender tilbage til de gamle vaner, selv om de har mærket den forandring, et sundt liv betyder. Vi mangler at komme til bunds i, hvorfor det sker. 

− Vi har stort fokus på de positive effekter af at leve sundt. Sundhed skal føles sjovt og godt, så virker det. Det er fint, men … sundhed handler også om disciplin. Vi er nødt til at forstå, at hvis vi virkelig vil være sunde, så føles det ikke altid komfortabelt. Vi må gøre ting, som vi ikke har lyst til og på samme tid undlade at gøre ting, som vi har lyst til.

Vi kan også hente hjælp ved at vende blikket indad og tjekke, om vi lever i overensstemmelse med vores værdier, siger sundhedseksperten og coachen. Det kan i realiteten blot være fem minutter hver morgen, hvor vi reflekterer over gårsdagens handlinger.

− Det handler om at tage ansvar. At have en ærlig snak med sig selv. Vil jeg have kærlighed og sundhed i mit liv? Ja! Så må jeg finde en balance i mit liv, hvor de værdier får plads. Det er måske lettere sagt end gjort, for livet er fyldt med udfordringer, men vi kan vælge at møde dem og os selv med disciplin og kærlighed.

Chris MacDonald 

43, cand.scient. i human fysiologi, foredragsholder og forfatter. Står bl.a. bag tv-programmer som „U-turn” og „By på skrump”. 

Kvinder kæmper stadig mod et stort tabu om stress: Nemlig at det er nødvendigt at være mere skarp på egne behov i en verden fyldt med krav, siger stressekspert Thomas Milsted. 

Thomas Milsted skrev sin første bog om stress i 1998. Den blev øjeblikkelig en bestseller. Siden er diagnosen stress blevet en folkesygdom, men der er stadig masser af tabuer, som især kvinder kæmper med og mod, siger stress-eksperten. 

− Da jeg begyndte at arbejde med stress for 15 år siden, var holdningen, at stressede bare skulle lære at slappe af. Men problemet var langt større. I dag kender vi alle nogen, der er ramt. Og typisk er det en kvinde, siger statistikken,

− Du kan sagtens overhøre de faresignaler, din krop sender dig. Præcis som maratonløbere overhører signaler fra kroppen om, at de bør stoppe med at løbe. Vi ser målet forude og tænker, at om lidt kan vi puste ud. Men hvis du aldrig restituerer, så knækker du. 

Det er de fleste kvinder faktisk bevidste om, mener Thomas Milsted. Vi tager bare chancen. Og så vil vi helst tale om, at stress handler om ydre rammer. Men hvis stress dræner dig igen og igen, kan du dyrke mindfulness og meditere fra nu af og til juleaften. Det hjælper ikke. Det gør kun terapi, hvor du får fat i de gamle mønstre, der får dig til at please andre i stedet for at passe på dig selv. 

− Når vi taler om stress, skal vi selvfølgelig tale om rammer og strukturer, der skaber stress. Men også om individet. Det skal ikke være tabu, at stress også kan hænge sammen med lavt selvværd. Det er ikke din skyld, hvis du får stress, men du har sværere ved at takle stress, hvis du ikke kan sige fra. 

Derfor er Thomas Milsted på vej med en ny bog, der handler om sammenhængen mellem stress og personlighed.

− Det er da nyttigt at vide, at nogle er mere sårbare. Det skal ikke være et tabu. Sårbarhed er en opgave, som du må forholde dig til. For nogle mennesker kan det være nødvendigt at være mere optagede af sig selv − for at overleve. Det skal vi tage hensyn til.

Thomas Milsted 

foredragsholder, stressrådgiver og forfatter til bøger om stress. Medlem af Stresstænketanken og tidligere leder af Center for Stress og Trivsel.

Tag ud og træn. Eller slap helt af. Selv om to do-listen er alt for lang. Mænd er gode til at være egoistiske, det skal I også være, siger sundhedsekspert Christian Bitz.

Christian Bitz møder mange kvinder, der er optagede af sundhed til sine foredrag om livskvalitet, som han synes, at vi skal have mere af. Især har han ét budskab, han gerne vil aflevere: Kvinder skal turde vælge egne behov frem for andres indimellem. 

− Kvinder påtager sig let stor omsorg for deres medmennesker. Det er beundringsværdigt, men omsorgen kan blive brugt som undskyldninger for ikke at gøre noget for jeres egen sundhed. 

Der er altid et barn, en vasketøjsbunke, en veninde eller en samling nullermænd, vi kan bruge tid på, men Christian Bitz synes, vi skal tage ved lære af mænd og suse ud og træne, selv om hele huset flyder. 

− Jeg træner fem-seks gange om ugen, og jeg har ikke tid eller lyst til at lade være. Det sunde liv giver mig en højere livskvalitet både i forhold til arbejde og familie, så selv når jeg har meget travlt, eller vasketøjet hober sig op, finder jeg et fitnesscenter og et hul i en stram kalender. Opfordringen er ikke ment som en pegefinger. Tværtimod. Christian Bitz har bare et projekt, der i høj grad handler om, at vi skal se muligheder i stedet for begrænsninger.

− Du skal blive bedre til at glæde dig over det, du får gjort i stedet for at ærgre dig. Det handler om at tage ansvar for dig selv i stedet for at skyde skylden på børn, mand og sure chefer.

− For fire år siden holdt jeg foredrag for 200 lamme mennesker i kørestol, der bevægede sig, så godt de kunne. Man kunne sagtens få ondt af dem, men det var der ingen grund til, for de fik det bedste ud af tilværelsen. Den indstilling kunne de fleste af os godt lære lidt af.

Christian Bitz 

38 år, cand.scient. i human ernæring, forskningschef på Herlev og Gentofte Hospital. Tidligere tv-vært på Madmagasinet „Bitz og Frisk og forfatter til otte bøger om sundhed.