Abekopper: Her er tegnene, du skal være opmærksom på
Abekopper eller monkeypox kendes mest i dele af Afrika, men nu er der også konstateret de første udbrud af sygdommen herhjemme. For at stoppe smittespredning er det godt at kende symptomerne og vide, hvordan du undgår at blive smittet. Læs mere og bliv klogere på abekopper og på, hvordan du undgår sygdommen.
Sygdommen abekopper eller monkeypox, som den også kaldes, er pludseligt kommet på alles læber. Indtil for nyligt var det nok de færreste danskere, der havde hørt om sygdommen, der har været kendt i Afrika i mange år, men kun meget sjældent har givet anledning til udbrud uden for Vest og Centralafrika.
Men lige nu ser vi et større udbrud af abekopper i Europa samt i USA, Canada og Australien og også herhjemme, har man indenfor de seneste dage konstateret foreløbigt to tilfælde af den smitsomme virussygdom.
Hvad er abekopper?
Abekopper er en virus, der oprindeligt menes at komme fra gnavere i Afrika, som har smittet aber og mennesker. Der findes to typer af virusset, som er ret forskellige. Den type, som man ser i Vestafrika, og som ser ud til at være årsagen til det aktuelle udbrud, er den mildeste med en dødelighed på omkring en procent, mens den i Centralafrika er mere alvorlig og kan have en dødelighed på op mod 10 procent.
Hvad er symptomerne på abekopper?
De førte symptomer på abekopper vil typisk være feber, kulderystelser, muskelsmerter og hovedpine. Efter 3-4 dage kommer der for det meste udslæt, der viser sig som 3-5 mm røde prikker, der typisk starter i ansigtet og kan sprede sig til hele kroppen, herunder til næseslimhinden og lungerne. Prikkerne vil herefter udvikle sig til små virusfyldte blærer, som kan give sår, når de heler.
Sygdommen, der normalt er af mild til moderat sværhedsgrad, varer omkring 2-4 uger og går for det meste over af sig selv. Langt de fleste, der bliver smittet med abekopper, forventes at komme sig helt over sygdommen.
Hvor længe er man typisk syg?
De fleste sygdomsforløb med abekopper vil normalt være milde og typisk vare i to til fire uger. Perioden fra du bliver smittet og til du får symptomer (inkubationstiden) er i gennemsnit 6-16 dage, men kan både være kortere eller vare helt op til 21 dage.
Hvordan smitter sygdommen?
Du kan først smitte andre, når du selv har fået symptomer på abekopper. Sygdommen kan overføres til mennesker fra inficerede dyr og kan derefter spredes fra menneske til menneske. Sygdommen spredes ved dråbesmitte. Det sker, når de små virusfyldte blærer brister.
Smitte med abekopper sker først og fremmest via direkte tæt fysisk kontakt. For at blive smittet skal man altså typisk have haft tæt og intim kontakt med en smittet, og smitten overføres typisk blandt personer, der bor sammen. Her kan man smitte enten fra luftvejene fx via nys eller hoste eller hvis man har tæt kontakt med kropsvæsker - enten direkte eller indirekte, fx ved at dele lagen og dyne med en, der er smittet.
De nuværende smittetilfælde i Europa har primært ramt mænd, som har haft sex med mænd, og som har været ude at rejse.
Sådan beskytter du dig
Sundhedsstyrelsen har ikke særlige anbefalinger til at forebygge smitte med abekopper, men anbefaler hyppig håndvask med vand og sæbe eller håndsprit. Da abekopper smitter ved tæt kontakt, herunder seksuel kontakt, opfordrer man også til at dyrke sikker sex ved at bruge kondom og i øvrigt undgå at dele fx håndklæde, tøj eller sengetøj med personer, der er syge med abekopper.
Hvordan behandler man abekopper?
Hvis du har et eller flere symptomer på abekopper, har været i udlandet eller haft tæt kontakt med en, der har været i udlandet og mistænker at kunne være smittet, er det vigtigt, at du kontakter din læge for at blive undersøgt.
Abekopper er sjældent alvorligt og vil som regel gå over af sig selv efter 2-4 uger og langt de fleste, der har været smittet, kommer sig helt over sygdommen. Hvis du er blevet smittet og har brug for behandling, vil man primært behandle de symptomer og komplikationer, der kan opstå under infektion med abekopper.
Kilder: Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum institut, Promedicin.dk