”Jeg skulle igennem den krise for at blive klogere”

Hvilket træk holder du mest af ved dig selv?

"Jeg er utrolig taknemmelig for, at jeg er født med et lyst sind og en generel glæde over tilværelsen. Derudover er jeg glad for, at jeg har fået en lille smule selvironi med i bagagen. Det kan hjælpe en ud af næsten alle situationer, hvis man kan grine af sig selv og det, der sker."

For nogle år tilbage blev du ramt af stress – påvirkede det dit lyse sind og din glæde?

"Ja, det gjorde det. Man opdager pludselig, at det er væk. Glæden er væk. Overskuddet er væk. Energien er væk. Ens humor forsvinder. Man får tunnelsyn og bliver alt for fokuseret på at nå alle sine opgaver – som man også bliver dårligere og dårligere til at løse, fordi man har presset sin hjerne så meget, at den faktisk ikke kan koncentrere sig eller fokusere."

"Så alt det gode forsvinder, og det bliver meget mørkt. Jeg skulle i hvert fald virkelig slås med nogle ting i den periode. Men jeg er egentlig også taknemmelig for det, da det har givet mig en ny form for ro og en anden evne til at prioritere, hvad der er vigtigt i livet."

Så du prioriterer anderledes i dag end før, du blev syg?

"Ja, det gør jeg. Jeg er blevet meget bedre til at sige nej, og jeg er blevet klar over, at jeg ikke kan gøre alt det, som jeg gerne vil. Da jeg var syg, kom jeg i haveterapi, og hende, der havde stedet, tog mig med ud på en kornmark. Her pegede hun ud og sagde: ”Kan du se alle de der strå? Hvert eneste af dem er lig med et menneske, som sådan set godt kunne bruge din hjælp”."

"Det var et meget godt billede på, at man ikke kan hjælpe alle de steder, som man egentlig gerne vil. Derfor blev det tydeligt for mig, at jeg blev nødt til at sige nej, og at det er okay, at jeg gør det. Ellers når jeg ikke alt det andet, som jeg skal, og så ender jeg bare med at blive syg igen. Så man skal huske at sige nej – uden dårlig samvittighed!"

Hvordan fungerede haveterapi?

"Det var helt fantastisk og noget af det bedste, jeg har gjort i mit liv. Det var derfor, at jeg blev rask igen. Jeg fik mine sanser tilbage og fandt min glæde og ro. Man bor et sted i otte dage, hvor alle forstyrrelser er væk. Man snakker ikke udover ved måltiderne, og ellers kan man trække sig væk fra de andre, hvis man vil have ro. Derudover er der mindfulness-øvelser, hvor man for eksempel skal gå og dufte til blomsterne eller mærke forskellen på de forskellige blade i haven."

"En af dagene fik jeg en opgave, hvor jeg skulle sætte mig ned og lave nogle ting af noget fra haven. I starten tænkte jeg, at det kunne jeg ikke, men pludselig havde jeg nærmest leget med blade og gamle æbler i en time. Det vækkede en urfølelse i mig, og det var på den måde, at jeg lærte, hvor meget vi som mennesker hænger sammen med naturen. Haveterapien forbandt mig nemlig med naturen og satte mine fødder tilbage på jorden. Det er netop også sammenhængen mellem mennesker og natur, som jeg fortæller om i min nye bog ”Tro på det”."

Så naturen var noget af det, der var med til at give dig glæden og det lyse sind tilbage?

"Ja. Derfra begyndte tingene at vende for mig. Jeg kunne langsomt bygge mig selv op. Jeg havde været helt nede og vende ved grunden, men så fik jeg fodfæstet tilbage. Nogle gange skal man åbenbart helt ned på den dybeste bund for at få kontakt med sit fundament igen."

Hvorfor tror du ikke, at man opdager det før, at man er ”helt nede på den dybeste bund”?

"Det ved jeg ikke. Men jeg tror, at jeg ville opdage det før i dag, fordi jeg har lært noget i processen – det håber jeg i hvert fald! Jeg skulle igennem den krise for at blive klogere. Sådan er det åbenbart bare i livet. Kriserne er med til at forme os. Man er dem helst foruden, når de sker, men efterfølgende er man taknemmelig for, hvad de har lært en."

Hvad er det vigtigste, du har lært af den krise?

"At guldet ligger i pauserne. Det er ikke spildtid, men det er der, livet udspiller sig. Det er der, hvor man samler kræfter til alt det, man skal. Det er der, glæden har sit udspring." 

Er du blevet bedre til at finde de pauser i dag?

"Jeg er blevet bedre til at give mig selv lov til at tage dem og se, hvornår jeg har brug for dem. Før ignorerede jeg dem. Nu ser jeg dem, og jeg ved, at det er helt okay at holde dem. Det er godt, når man kan tage noget med sig fra kriserne. Men det er også vigtigt for mig at sige, at det bestemt ikke er alle kriser, der gør livet bedre."

"Man skal ikke romantisere ulykke og sorg, men der er mulighed for at få noget ud af de ting, som vi går igennem her i livet – også kriserne. Sorg og glæde går sammen. Sådan lyder det i en af mine yndlingssamler, ”Sorrig og glæde de vandre til hobe”. Man skal ikke være bange for sorgen og mørket, for det er med til at give glæden og lykken dybde og kontrast."