Aldersforsker afslører: Så meget betyder dine gener for, hvor gammel du bliver

Det at blive gammel og dø er en underfundig størrelse. For det er faktisk ikke en naturlov, at vi ældes. Der findes eksemp­ler på organismer, der ikke ældes, som vi mennesker gør. 

Biologisk har vi en maksimal levealder på omkring 120 år, men denne biologiske barriere kan vi med stor sandsynlighed manipulere i fremtiden, måske med lægemidler eller andre mere gennemgribende behandlinger. 

Læs også

Sådan får du dit nytårsforsæt til at holde, ifølge to eksperter - og det er helt enkelt

Hvis vi helt fjerner aldring, kan vi forvente i gennemsnit at leve 3.000 år. Men det er på nuværende tidspunkt science fiction.

Inden for en relativ kort årrække vil vi dog kunne se store fremskridt i levealderen. Jeg tror, vi i løbet af de næste 20 år kan lægge ti år til vores gennemsnitslevetid. Det vil sige, at mænd kan forvente at blive 89,3 år og kvinder 93,2. Det tal vil stige år for år.

Penicillin og rent vand

En af de væsentligste grunde til, at vi lever længere, er teknologiske gennembrud: Vi har fået adgang til penicillin, vacciner, rent drikkevand og så videre. Men hvorfor levetiden bliver ved at stige, er faktisk et godt spørgsmål. Jeg tror, det handler om, at vi er blevet bedre til at behandle sygdomme, at vi spiser sundere, og at vi ryger mindre.

Hvis man ønsker at leve et langt og godt liv, er motion og sund kost vigtige elementer, og så er det en rigtig god ide at holde sig helt fra rygning og alkohol. Begge dele gør, at vi ældes hurtigere. Derudover er der forskning, der viser, at periodisk faste kan have en god effekt på vores aldringsprocesser, samt at et socialt liv, mørk chokolade og kaffe bidrager til et langt liv. 

Genetik, derimod, står ikke for mere end ti til 30 procent af vores forventede levetid, så du behøver heldigvis ikke at være ked af, at din farmor døde i en tidlig alder, da det højst sandsynligt ikke har nogen betydning for din egen forventede levetid.

Store familiefester

Jeg er ret sikker på, at fremtidens generationer kommer til at leve et meget længere liv end nutidens generationer, og det vil selvfølgelig betyde noget for, hvordan vores samfund ser ud. Jeg tænker, at vi kommer til at have flere karriereforløb i livet. Måske uddanner man sig til tømrer som ung, og senere vælger man at prøve en karriere som lærer af. Vi får måske ikke så travlt med vælge den rigtige hylde fra dag et, som vi har tendens til i dag.

Man kan også forestille sig, at vi får langt større familier med både oldebørn og tipoldebørn, så måske kan vi se frem til meget store familiefester i fremtiden.

Om Morten Scheibye-Knudsen

• Aldringsforsker på Københavns Universitet. 
• Har de seneste 16 år forsket i alderdom og DNA, samt hvilke faktorer der påvirker aldringsprocesserne hos mennesker.