Se dagens bedste billeder fra Kvindeløbet i Fredericia
Tak for denne gang, Fredericia. Vi håber på at se jer alle sammen igen til næste års Kvindeløb.
Vi takker stort for en skøn dag i Fredericia med et flot fremmøde til dagens Kvindeløb. I var så seje!
Vi har taget en masse dejlige stemningsbilleder, som du kan se nedenfor. Måske du kan spotte dig selv, din veninde eller en fra familien?
En gruppe seje sygeplejerske-studerende var mødt op til dagens løb, hvor de var tilmeldt 5 km distancen. Øverst fra venstre er det Kathrine, Michelle, Laura, og nedenfor sidder Christina, Line og Lene.
Op med armene, damer! Anne Bech stod i spidsen for opvarmningen.
Sophie havde taget ungerne Alberte på 8 år og Sofus på 7 år med til hygge og hep til dagens Kvindeløb.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, så der blev smurt masser af solcreme på. Anette og Guri fik solcreme på af Derma teamet før deres 5 km løbetur. Det var femte gang, de var med til ALT for damernes Kvindeløb.
De 4 kolleger Mette, Lotte, Anni og Malene fra Schulstad var klar på 5 km walk.
Malene og Malene fra Strib og Børkop har kun løbet et par måneder, men de var total klar til en lækker løbetur i solen. Næste år skal de løbe Lillebælt halvmarathon, så motivationen var i top!
Tre glade løbere Pernille, Laila og Inga.
MØR stod der på ryggen af alle damerne i pink, som var mødt op til 5 km walk. Kollegerne fra de tre plejecentre Madsbyhus, Øster Elkjær og Rosenlunden havde nemlig slået sig sammen til ALT for damernes Kvindeløb.
Merrild-kaffe var godt repræsenteret på løbspladsen med en flok glade kolleger, der så frem til både løb- og gåture.
Charlotte og kollegaen Mikeela løb henholdsvis 15 og 5 km til dagens Kvindeløb, som var deres fjerde i rækken. Charlotte blev dagens vinder på 15 km ruten med tiden 1.08. Stort tillykke!
Et veloverstået løb blev afsluttet med lidt godt til ganen og maven i aftensolen.
1000 tak for en super skøn dag i Fredericia - I var for seje!!