ALT tester: selvhjælpsbøger

Vi er nogle, der altid er til fals for budskabet om, hvor meget bedre vores liv kan blive, og hvor meget bedre vi selv kan blive. Og jeg er tydeligvis ikke alene om det her. Mens der sælges færre og færre bøger i Danmark, sælges der flere og flere selvhjælpsbøger, der kan klare stort set hvert problem og gøre os tyndere, mere kreative, mindre selvbevidste eller til bedre forældre.

75 procent af selvhjælpsbøgerne bliver i øvrigt købt af… kvinder. Selvfølgelig. Nogle af de bedstsælgende er til dato den amerikanske samlivsterapeut John Gray og hans bøger om Mars og Venus, der har solgt i 250.000 eksemplarer. Den tyskfødte forfatter Eckhart Tolle, der bl.a. er kendt for ”Nuets kraft”, har solgt godt 80.000. Danske Ninka- Bernadette Mauritsons bøger med fællestitlen ”Kernesund familie” er trykt i 70.000 eksemplarer, og Thorbjörg Hafsteinsdóttirs bog ”10 år yngre på 10 uger” er produceret i 42.000 eksemplarer. Blandt de nyere bestsellere er bøger om mindfulness og slankekure.

Udrensning af bevidstheden

Og så er der den bog, jeg har valgt, der i USA har ligget nummer et på bestsellerlisterne sammen med flere af forfatterens andre bøger. Det er den – i coachingkredse – berømte  coach Debbie Ford, der har skrevet mit nye projekt “The 21-day Consciousness Cleanse”. En guide til en slags udrensning af bevidstheden. Jeg vidste faktisk ikke, at det var noget, jeg havde brug for, før jeg læste om bogen. Men da jeg læste, at jeg kan blive lykkeligere, uden at ændre andet end den måde jeg tænker på, var der ingen vej udenom.

Jeg er ikke normalt specielt til selvhjælpsbøger, overbeviser jeg mig selv om. Medmindre de kan hjælpe mig med at tabe mig, blive en bedre forælder… O.k., jeg er måske sådan en. Selvom jeg er lidt flov over det, og det jo ikke er det, jeg underholder med til middage. For bare tanken om, at man er i gang med en selvhjælpsbog går lidt i mod det, man bruger bogen til. Ideen er jo netop at være den der tjekkede type, der bare er naturligt slank, livsklog og har styr på tingene. Så jeg bestilte min bog ”The 21-day consciousness cleanse” på Amazon, så jeg ikke skal stå og flagre med den slags nede i boghandlen.

21 dage bedre, tak

I bogen lærer man at rense sin bevidsthed. Men hvorfor er det, at man (jeg) skal det? Ifølge den amerikanske stjernecoach bag bogen, Debbie Ford, er det, fordi alle de forestillinger, vi har inde i hovedet, skygger for, hvordan tingene i virkeligheden er. Sagt på en anden måde: Alt det lort, vi slæber rundt på, ligger i vejen for det gode. Første dag skal jeg lave en liste over alt,hvad jeg ønsker mig i mit liv (ikke så meget ny Celine-taske og Stella McCartney-sko, men mere ”jeg vil gerne hvile i mig selv”, ”være mere tålmodig og have mere energi”, selvom de to første helt klart også er på listen). Ud af alle mine punkter, skal jeg så vælge et, som jeg skal bruge de næste to uger på at fokusere på. Min liste er lang. Rigtigt lang. Så jeg tager de første punkter.

1. At være mere nærværende, når jeg er sammen med min søn.

2. Og mere tålmodig.

3. Ikke at være så meget inde i mit eget hoved hele tiden. Det er et meget fordømmende sted at være.

4. At spise sundt, bruge tandtråd hver dag og rent faktisk benytte det medlemskab jeg har til et træningscenter.

5. Ikke at tage sorgerne på forskud.

6. At være mindre bange for verden.

Eller sagt på en anden måde: Jeg vil gerne være gladere for mit liv. Ja, det lyder lidt hokuspokusagtigt, men i forhold til den bog, jeg arbejder efter, er det næsten konservativt og gammeldags.

Og hvad kræver det så at komme derhen? Ifølge Debbie Ford store mængder af stilletid med en dagbog, hvor jeg skal skrive alverdens ting ned, og et morgenritual, hvor jeg skal holde øje med min indre flamme. Ja. For at være ærlig er jeg lige ved at give op, da jeg støder på ordene indre flamme første gang, men min motivation er større end min skepsis, så jeg bliver ved.

LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: Christian Bitz: Mine 5 leveregler

Efter en uges tid er jeg glad for at skrive dagbog, det virker at skrive ting ned, fordi de så ikke længere fylder i hovedet på samme måde. Dag tre bliver jeg bedt om at sætte en cirkel om det tal fra nul til ti, der passer på bl.a. min selvtillid, min kreativitet, min evne til at elske og blive elsket. Det virker som en slags ubehagelig chokterapi og gør mig endnu mere dedikeret den næste uge. Jeg laver mine opgaver, og det går fint. Normalt ville jeg have pjækket omkring starten af anden uge senest, men jeg kører på og gør mig umage. Og hvad sker der så? Ingenting. Dag 18-19-20 stadig ingenting. Min flamme brænder på ingen måde anderledes, og jeg kan ikke mærke nogen som helst ekstra glæde eller kreativitet. Overhovedet. 

Psykolog: Kvinder bør definere egne normer 

Svært skuffet tager jeg fat i kognitiv psykolog Per Bech fra psykologisk Klinik i Købehavn. Han er jo på en måde den menneskelige version af en selvhjælpsbog, og han har da også en forklaring på, hvorfor vi køber bøgerne.

– Vi er jo programmeret til at følge manualer. Fra det første Lego, vi bygger, til hvordan vi lærer i skolen. Vi ved, at hvis vi følger manualen og øver os, så bliver vi bedre. Derfor ligger det også lige for at gribe ud efter en manual, hvis vi har psykologisk ondt, forklarer han. Typisk har den gruppe mennesker, der køber selvhjælpsbøger tre ting tilfælles: De er kvinder, de er generelt utilfredse med sig selv og den helt afgørende grund: De er usikre. (Jeg prøver her midt i interviewet at lade være med at være fornærmet).

– På den ene side er det sundt, at vi som mennesker generelt ikke bare er tilfredse med os selv og sætter os ned i hjørne og synes, at vi er perfekte. Vi vil gerne udvikle os, og vi er nysgerrige efter at se, hvordan tingene omkring os, og vi selv, kan blive bedre. Omvendt signalerer det også en usikkerhed på ens eget værd, som kvinder lider mere under end mænd. Kvinder bruger også oftere psykologer end mænd, fordi de generelt har et stor egenfokus, som godt kan gøre mig lidt nervøs på deres vegne. For de kommer aldrig til at vinde. Der vil hele tiden dukke nye normer op omkring ting, man skal kunne og stræbe efter. Det ville være bedre, hvis kvinder blev bedre til selv at definere, hvilke normer, de vil leve efter, i stedet for at føle at de skal følge andres. (Bliver igen liiidt fornærmet).

Selvhjælpsbøger tager ikke hensyn til vores forskellighed

Men når man nu står med et problem, som man gerne vil have fikset og gerne i en fart, er selvhjælpsbøger så ikke et godt sted at starte? De er jo skrevet af folk, der har lang erfaring og måske endda har oplevet det samme selv.

– Vi ved jo fra praksis, at folk tit har forsøgt med bogen, før de kommer til en psykolog eller coach. Problemet med en enhver form for beskrivelse af, hvad man skal gøre, er, at bogen går ud fra, at alle har det samme udgangspunkt. Og det har vi ikke. Så når man har været de 22 punkter igennem, vil det virke for nogle, andre vil være blevet motiveret af det til at søge en anden form for hjælp og for den sidste gruppe vil det være en hæmsko – fordi det ikke virkede, så kan de lige så godt give op. Bøgerne kan ikke tage hensyn til, at folk er forskellige, men det kan et menneske, fortæller Per Bech.

Sats på små succesoplevelser hele tiden frem for et "quick fix"

Der er dog ingen grund til ikke at læse selvhjælpsbøger, men der er grund til at være lidt skeptisk omkring, hvad de kan ændre og hvor hurtigt, de kan ændre dig. Per Bech griner lidt af tanken om, at man kan ændre hele sit tankemønster på 21 magiske dage.

– Det betyder ikke, at der ikke er masser af gode råd, motivation og inspiration at hente i selvhjælpsbøger. For det er der. Tit er de jo baseret på personlige oplevelser, og det kan virke meget motiverende, hvis man selv er i samme situation. Men man skal generelt være forsigtig med ting, der lover at kunne løse dybere problemer på 21 dage eller tre måneder, for det kan oftest ikke lade sig gøre. Selvhjælpsbøger virker faktisk, de virker bare ikke helt på den måde, som vi godt kunne tænke os. Alle kan få folk til at ændre adfærd i tre uger. Problemet er vedligeholdelsen. I starten er man nysgerrig, spændt og lidt nyforelsket i sit projekt, men efter ca. en måned går det over, og så er det blevet hverdag. Dit liv er ikke konstant badet i solskin, og du mærker måske ikke engang en lille forandring. Og så er det, at vi som mennesker får lyst til at holde op, for vi er jo – ligesom med manualerne – programmeret til at blive belønnet, når vi gør, som vi skal – hvis du laver dine lektier, bliver du også bedre i skolen, og hvis du holder din slankekur, så taber du dig.

– Problemet opstår, når du lægger bogen fra dig. For hvad så? Vi skal helst hele tiden skubbes fremad og så implementere tingene, men det er ikke noget, man kan gøre på en måned, og det gælder om hele tiden at få små succesoplevelser, der holder os til ilden. Og det har vi ikke længere, når bogen er slut. Hvis noget ikke virker på den lange bane, så virker det ikke, siger Per Bech.

LÆS OGSÅ: "Man kan ikke leve i fuld kontrol"