Lider du af angst? Bliv klogere på symptomerne, og hvordan du får hjælp

Angst er meget udbredt. Faktisk taler nogle eksperter om angst som den nye folkesygdom, og ifølge Sundhedsstyrelsen skønner man, at ca. 400.000 voksne lider af sygelig angst i løbet af et år. En stor undersøgelse blandt flere europæiske lande konkluderer desuden, at ca. 12 pct. af befolkningen i løbet af et år har en angsttilstand, mens en norsk undersøgelse viser tal helt op på næsten 20 pct..

Alle mennesker kan blive ramt af angst, men angstlidelser er mere udbredt hos kvinder end mænd. Der er mange, der har flere former for angst eller angst og depression samtidig, og i de senere år er der kommet fokus på, at flere børn og unge får en angstlidelse.

Carsten Juul, der er klinisk psykolog og specialiseret i behandling af angst hos både voksne, børn og unge, er enig i, at mange både børn og voksne rammes af angst, men han er ikke fuldstændigt overbevist om, at vi i dag oplever mere angst, end vi har gjort tidligere.

"Angst har i mange år været meget udbredt, og når vi i dag oplever, at så mange lider af angst, skyldes det formentligt, at der i dag er et meget større fokus på problemet, og at vi måske i mindre grad er villige til at leve med en angstlidelse," siger Carsten Jull til ALT.dk.

Hvad er angst, og hvorfor får man det?

"I virkeligheden er angst en naturlig reaktion, der kan opstå i forskellige situationer, fx hvis du oplever fare eller føler dig truet," fortæller psykolog Carsten Juul.

"Angsten sikrer, at du reagerer hurtigt og instinktivt og prøver at undgå forskellige farer ved fx at flygte eller forsvare dig. Men nogle mennesker reagerer overdrevent på ting eller situationer, som for de fleste normalt ikke ville udløse angst, og deres reaktion er på den måde ude af proportion i forhold den reelle fare."

Ofte kender man ikke årsagen til angst, og den, der rammes af angsten kan ikke helt præcist sætte en finger på, hvorfor vedkommende bliver grebet af angst, eller hvor angsten kommer fra. Ifølge Carsten Juul er der i øvrigt meget individuelle forskelle på, hvem der rammes af angst.

"Hvor man tidligere mente, at det fx kunne være noget fra ens barndom eller andet, der var årsag til, at man udviklede angst, så er der mere og mere, som tyder på, at det faktisk er vores overbevisninger og vores tankemønstre, der er afgørende for, om vi udvikler angst eller ej."

Angsten styres af vores overbevisninger

"Det er i høj grad det, som du tror om dine tanker, der er afgørende for, om du udvikler angst – det som man kalder vores metakognitive overbevisninger. Man kan i virkeligheden sige, at angsten starter med bekymringer, fordi du tror, at det er en måde at løse problemer på eller få kontrol over dit liv. Men på et eller andet tidspunkt, når du bekymrer dig for meget, begynder du at få en fornemmelse af, at du ikke kan styre det længere - du mister kontrollen over din tankeproces - og så  opstår der disse negative overbevisninger og følelsen af angst," forklarer Carsten Juul.

" Vores måde at tænke på er således med til, at vi udvikler angst. Og da vores tankemønster er meget styret af vores overbevisninger, er man nødt til at ændre på de overbevisninger for at opnå kontrol over sine tanker igen."

Angstens forskellige ansigter

Der findes en række forskellige angstlidelser, og mange, der lider af angst, kan genkende symptomer fra mere end en angstlidelse. Angst kan komme til udtryk på mange måder. For nogle kommer angsten som intense reaktioner på bestemte tidspunkter, og for andre er angsten tilstede hele tiden og symptomer kan desuden variere i sværhedsgrad og hyppighed.

Ved lettere angst kan personen føre en normal tilværelse, stifte familie, have venner og passe et arbejde. I sværere tilfælde kan angsten fylde så meget, at personen påvirkes i alt, og også kan opleve at blive hæmmet i hverdagen.

"Angst kan vise sig som både psykiske og kropslige symptomer, og begge dele kan have betydning for din adfærd. Ved alle angstlidelser er der fysiske, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer, men de kan have forskelligt indhold og variere fra lidelse til lidelse," fortæller Carsten Juul.

"De psykiske symptomer kan være af forskellig karakter og sværhedsgrad. Det kan fx være som en konstant uro eller bekymring eller pludselige panikanfald. De kropslige symptomer på angst kan fx være hjertebanken, sveden og åndenød, trykken for brystet, rysten og problemer med at sove."

Læs også: Mie Moltke: Angsten kom pludselig en dag til en af mine dansetimer

Behandling med god effekt

Angsten kan blive kronisk, hvis man ikke behandler den, og derfor er det vigtigt, at du gør noget ved den.

Det er muligt både at behandle angst og forebygge tilbagefald ved hjælp af forskellige psykologiske metoder, herunder såkaldt kognitiv terapi og medicinsk behandling, og begge metoder har vist sig at have en god effekt - både hver for sig eller i kombination. Dog virker medicinen alene kun, mens du tager den, hvorimod du ved psykoterapi lærer nogle forskellige angsthæmmende metoder, som du efterfølgende selv kan anvende, når angsten opstår.

"Det er ikke alle, der kan kureres for deres angst, men i de fleste tilfælde kan man forbedre deres tilstand," siger Carsten Juul, der har erfaring for, at 50-60 % kan kureres, men ca. en tredjedel falder tilbage.

Vigtigt selv at håndtere sin angst

Angst påvirker ikke kun den, som er ramt af lidelsen. Den påvirker også mange dagligdagsfunktioner som fx arbejde, indkøb og samvær med andre. Familie, ægtefæller og nære venner bliver derfor ofte indblandet, når en person får en angstlidelse, og det kan være svært at håndtere for mange pårørende.

Ifølge Carsten Juul skal man som pårørende naturligvis støtte og være der for den angste, men det er vigtigt ikke hele tiden at tale om problemet, og selvom det kan være svært, så bør man som pårørende i øvrigt undlade at skærme den angste mod de ting, der trigger angsten.

"Det er vigtigt, at den med angst selv lærer at håndtere sig angst. Det værste, du kan gøre, hvis du lider af angst, er at lade andre styre din angst, for så får du i virkeligheden aldrig kontrol over den. Mange pårørende begår fejl ved at støtte den angste i at undgå det, som trigger angsten – men så får du aldrig afstemt, hvad der er farligt, og derved lægger du håndteringen af angsten over på andre. Du risikerer i virkeligheden en angstforværring, fordi du bliver afhængig af, at andre styrer dine bekymringer. Som pårørende er det derfor vigtigt at undlade bjørnetjenester og lade den angst selv håndtere sine problemer."

Fakta om angst

• Det skønnes, at 350.000-400.000 mennesker i Danmark lider af en eller flere angstlidelser.
• Dobbelt så mange kvinder som mænd får en angstlidelse.
• Angstlidelser begynder ofte i en ung alder.
• Angstlidelser kan blive kroniske, hvis de ikke behandles.
• Der findes effektive psykoterapeutiske og medicinske behandlingsmuligheder ved angstlidelser.