Antiage - kan cremer og kost virkelig stoppe tiden?

Antiage er et af tidens helt store buzzwords, og fulde af forventning om spændstig, rynkefri hud fylder vi indkøbskurven med dyre antirynkecremer, kosttilskud, olier, frugt, grønt, fede fisk og alt, der efter sigende skulle kunne stoppe hudens ældning. Men kan kost og creme virkelig stoppe tiden − og give glat hud? Ja, selvfølgelig, lyder svaret, hvis du spørger skønhedsindustrien, der sender den ene creme efter den anden på markedet med „dokumenteret effekt”. Spørger du lægestanden, er svaret dog et ganske andet.

− Der er kun en enkelt creme, der virker. Det er en creme, man udelukkende kan få på recept, som indeholder store mængder af aktivt A-vitamin, der er det eneste, der har en videnskabeligt dokumenteret effekt, når det kommer til at mindske rynker, siger Jørgen Esmann, der er speciallæge i hudsygdomme. Jørgen Esmann står bag Laserkirurgisk Klinik og er en fast del af dommerpanelet ved Danish Beauty Awards, der hvert år kårer de bedste skønhedsprodukter på markedet. Ifølge ham har ingen af de antirynkecremer, man i dag kan købe i håndkøb, en effekt på rynker. Flere af dem indeholder A-vitamin, men hverken nok til eller i en sådan form, at det har en effekt.

− Det er kun aktivt A-vitamin, der har en effekt på rynker, og man må ikke komme aktivt A-vitamin i noget, der kan købes i håndkøb, siger Jørgen Esmann.

„DOKUMENTERET EFFEKT” ER REN ORDGEJL

Men hvordan stemmer det overens med, at skønhedsproducenterne i stor stil hævder, at deres cremer har „dokumenteret effekt”?

− Det er et spørgsmål om, hvad der er videnskab. Hvis noget skal være dokumenteret videnskabeligt ud fra et lægefagligt synspunkt, skal det være testet af uafhængige instanser. Og hverken den, der udleverer cremen, eller personen, der modtager cremen, må vide, hvad der er i den. Derudover skal flere tusinde forsøgspersoner indgå i forsøget, og så skal undersøgelsen offentliggøres i et internationalt anerkendt tidsskrift, så andre læger har mulighed for at vurdere og tage stilling til resultaterne, forklarer Jørgen Esmann. Og ifølge ham er der endnu ingen antirynkecreme, der er blevet underlagt sådan en test.

− Firmaerne kunne sende deres produkter til sådan en test, men det gør de ikke. De beder nogle damer om at smøre cremen på og så fortælle, hvordan den virker. Og som regel er der nogle, der synes, at den virker, hvilket skyldes, at alle cremer indeholder fugt, og når huden fugtes, svulmer cellerne op, og så mindskes rynkerne i et stykke tid. Speciallæge i plastikkirurgi og medstifter af Københavns Privathospital Michael Munksdorf bakker op.

− Firmaerne siger, at de har dokumentation, men det har de ikke i videnskabelig forstand. F.eks. stammer dokumentationen ofte fra personer, der er på virksomhedernes lønningslister, siger Michael Munksdorf.

- Og når virksomhederne refererer til folk, der siger, at cremerne virker, skyldes det bl.a. placeboeffekten: Hvis man giver folk med hovedpine en kalkpille og fortæller dem, at det er en hovedpinepille, vil 20-30 procent efter en halv time sige, at den virker. Og hvis man lige har købt en creme til 788 kr., vil man jo gerne have, at den har en effekt. Ifølge de to læger er det altså kun den receptpligtige A-vitamin-creme, der har en lægevidenskabeligt dokumenteret effekt. Og inden man kræver en recept, skal man tænke sig om. Det kan nemlig have konsekvenser at smøre den i ansigtet.

− Cremen er på recept, fordi den indeholder så store mængder aktivt A-vitamin, at det kan skade fosterudviklingen, hvis man er gravid og får for meget af det. I det hele taget er det en voldsom behandling af huden, og man risikerer at få en rød og skallet hud, siger Jørgen Esmann. Der er dog andre muligheder, hvis du gerne vil have huden til at synes yngre. I hvert fald for en kortere periode.

− Der findes f.eks. øjencremer, der strammer huden omkring øjet og gør den fastere. Ligesom der er cremer, der dækker rødmen, og cremer, der giver huden en pænere overflade. Men effekten er kun kosmetisk, siger Jørgen Esmann.

− Derfor kan det altså godt passe, når en creme lover, at huden kommer til at se pænere ud. Men huden ser kun pænere ud, så længe man har cremen på. Den bliver ikke sundere. Der er stor forskel.

ANTIOXIDANTER VIRKER KUN FOREBYGGENDE

Et af de ord, der går igen på antirynkecremernes emballage og i antiagebølgen generelt, er „antioxidant”. Ordet dækker over en række stoffer, som findes i vitaminer, mineraler og olier, og som bekæmper de såkaldte frie radikaler, der virker ødelæggende på bl.a. huden. Men spørger du professor på Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet Lars Ove Dragsted, betyder det ikke, at man ukritisk skal fylde og smøre sig med ting, der indeholder antioxidanter.

− Antioxidanter er ikke noget veldefineret begreb. Begrebet er komplekst, og antioxidanter er stoffer, som reagerer forskelligt, afhængig af, om de findes i en plante eller i menneskekroppen. Derfor kan man heller ikke sige, at en plante, der indeholder antioxidanter, nødvendigvis er god for mennesker, siger han.

− En anden misforståelse er, at antioxidanter − ud over dem vi selv producerer ud fra bl.a. vores kost − skulle være specielt gode, og at man derfor skal have mange af dem. Det svarer lidt til, at man tror, at det er bedre at fylde hele bilen op med benzin i stedet for kun at fylde tanken, siger Lars Ove Dragsted. Når det kommer til huden, virker antioxidanter ifølge Jørgen Esmann desuden udelukkende forebyggende, hvilket betyder, at de altså ikke kan fjerne eller mindske allerede eksisterende rynker.

− Antioxidanter har ingen effekt på skader, der er sket, men virker sådan, at huden bliver hurtigere til at reparere sig selv, når den får skader, siger han. Jørgen Esmann råder sine patienter til at spise antioxidanterne, da det ifølge ham har en bedre effekt på huden, end hvis man smører sig ind i dem i form af antirynkecremer. For hverken han eller plastikkirurg Michael Munksdorf, der begge dagligt arbejder med rynkebehandling, har endnu mødt en patient, der havde haft glæde af antirynkecremer.

− Alle, der kommer til mig, har allerede prøvet antirynkecremer, og de har alle sammen fundet ud af, at de ikke virker, siger Jørgen Esmann. Michael Munksdorf supplerer: − Hvis antirynkecremer virkede, så var der jo ingen, der havde rynker, og så ville jeg ikke lave det, jeg gør.

5 SANDHEDER OM ANTIAGING

1. ANTI-RYNKECREME FINDES IKKE. Når det kommer til at mindske rynker, er en almindelig ansigtscreme lige så god som en creme, der kalder sig selv „antirynkecreme”. Forklaringen er, at tør hud rynker lettere, og derfor maskerer enhver creme, der fugter huden, mindre rynker midlertidigt.

2. EFFEKTEN ER SYNSBEDRAG. En række cremer virker tilsyneladende foryngende på huden, men virkningen er kosmetisk og varer derfor kun så længe, du har den på. Den har ikke nogen længerevarende effekt på din hud.

3. A-VITAMIN VIRKER. Ifølge lægefagligt dokumenterede undersøgelser har A-vitamin en effekt på rynker, hvis det smøres på huden. Det skyldes, at A-vitamin påvirker nogle receptorer, der regulerer hudens modning, men der skal en større koncentration til end den, du finder i f.eks. antirynkecremer.

4. BILLIGE CREMER ER LIGE SÅ GODE. Prisen har ingen betydning for, om en antirynkecreme virker på rynker eller ej.

5. SUND KOST FOREBYGGER RYNKER. Visse vitaminer og antioxidanter i kosten har en beskyttende effekt på huden. Det gælder især A-, C-, B3- og E-vitamin. Men de har først og fremmest en forebyggende effekt, hvilket vil sige, at de ikke hjælper på en hud, der allerede er skadet.

Kilde: Speciallæge i hudsygdomme Jørgen Esmann og mayoclinic.com

ANTIAGE – DER FAKTISK VIRKER

Ifølge Jørgen Esmann, speciallæge i hudsygdomme, er du for sent på den, hvis du gerne vil skrue tiden tilbage i forsøget på at forlænge ungdommen. Antiaging handler om forebyggelse.

+ Vil du have en pæn hud, handler det om at undgå sol, solarier og rygning – altså de ting, der skader huden, siger han.

+ Vil du gerne have sund hud, foreslår Jørgen Esmann i stedet denne enkle rutine: Smør din hud ind i fugtighedscreme med solfaktor hver morgen. Og vask dit ansigt hver aften med en mild sæbe og smør den så ind i fugtighedscreme.