Botox og Restylane: Hvor farligt er det?

Hun er omkring 35 år. Hun har smilerynker, der vidner om sjove byture og glade dates, og en rynke i panden, der kommer i spil, når børnene spilder havregrød.

Hun ved godt, hvad hun går ind til, og hun ser det ikke som noget særligt odiøst. Det lille stik, der får rynkerne om munden til at glatte sig ud og den i panden til at forsvinde. Sanne Lønskov, der er administrerende direktør i den kosmetiske klinik N’age, har netop beskrevet det gængse billede af den kvinde, som kommer til klinikken for første gang for at få behandlinger med filleren Restylane, der består af en gel af hyaluronsyre og nervegiften Botox, der blokerer nerveenderne i ansigtets muskler. Det første i underansigtet for at udfylde rynker og fordybninger, der skyldes forsvundet fedtvæv, det sidste fra øjnene og op for at udglatte panderynker og de fine smilerynker omkring øjnene.

“De suverænt mest populære behandlinger er stadig fillerbehandlinger med produktet Restylane, fordi det kan genskabe den fylde og sprødhud i huden, som vi mister med alderen. Det kan rette rynker ud, bruges til rande under øjnene, rette sure mundvige og give fylder i kinder og læber,” siger Sanne Lønskov om nogle af de ønsker, de dagligt bliver mødt af på klinikken. Botox og Restylane er verdens mest benyttede behandlinger mod rynker og indsunkne ansigter. Vi vil nemlig gerne bevare vores friske udseende.

“Vi bliver ældre, sundere og dyrker sport i en højere alder og har på den måde fået 10 år forærende på aldringskontoen. Vi dyrker også et socialt og kulturelt fritidsliv i en høj alder, så mange føler sig yngre, end de ser ud, og vil gerne bibeholde fastheden og det friske udtryk, så de er den bedste version af sig selv,” siger Sanne Lønskov.

Tabuet smuldrer

I løbet af det seneste 10 år, er det i følge Sanne Lønskov blevet mere og mere almindeligt at få en skønhedsbehandling. Hvor det tidligere var forbundet med fordomme og en listen ud ad bagdøren, er tabuet omkring kosmetiske behandlinger ved at smuldre.

“Gennem tiden har vores kunder fået et meget mere afslappet forhold til at få en behandling, og det er ikke tabu mere,” siger Sanne Lønskov.

En analyse lavet af analysefirmaet Voxmeter for privathospitalet Aleris- Hamlet viser, at danske kvinder har en positiv tilgang til kosmetiske behandlinger og plastikkirurgi. Ifølge analysen har cirka 10 procent af alle voksne kvinder besluttet sig for eller overvejer at få foretaget enten en kirurgisk eller ikke-kirurgisk kosmetisk behandling. Der findes ikke tal for, hvor mange kvinder, der får foretaget behandlinger, eller hvor de kommer fra i landet, da privathospitaler og kosmetiske klinikker ikke har en indberetningspligt, men hos N’age laver de cirka 12.000 behandlinger om året.

Hos privathospitalet Nygart, der har hospitaler i København, Lyngby og Aarhus, har de ikke tal på antal behandlinger, men Jesper Nygart, der er speciallæge i almen medicin og direktør skyder på, at de laver omkring 1.200 brystforstørrende operationer om året. Nygart laver både operationelle indgreb som øjenlåg, ansigtsløftninger, bryster og fedtsugninger samt de minimalt invasive indgreb, der dækker over behandlinger med fillers og Botox, laserbehandlinger og fedtfrysninger.

“Brystforstørrelser ligger helt klart nummer ét i Danmark, og tallet for de operationer stiger. Fedtsugninger er også relativt hyppige, og så har vi alle de minimalt invasive ting, som vi ikke betegner som operationer. Her er Botox nummer ét på listen som rynkebehandling,” fortæller Jesper Nygart. Adspurgt om risikoen ved at lægge sig under kniven eller nålen, maner professor i plastikkirurgi på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Tine Engberg Damsgaard, til ro.

“Som hovedregel er det okay at få lavet skønhedsbehandlinger, hvis du er sund og rask og ikke tager noget særligt medicin. Du skal dog holde dig for øje, at en operation er en operation, så hvis du lægger dig under kniven for at få lavet kosmetisk kirurgi, har du samme risiko ved bedøvelse og operation, som ved alle andre operationer. Når det er sagt, er risikoen ved fuld bedøvelse meget lille nu om dage, men der er altid risiko for infektion og efterblødning,” siger hun, men anbefaler dog, at du først får lavet indgreb, når du når en alder, hvor det rent faktisk er nødvendigt.

Hver gang du får lavet noget som at lægge fillers ind, bruger Botox eller opererer, danner det nemlig arvæv, så hvis du begynder med at få skønhedsbehandlinger som ung, bliver det sværere at få det til at se pænt ud, når du på et tidspunkt når en alder, hvor du måske har brug for at få ordnet rynker, fordi det så skal hele i arvæv.

Et dårligt ry

Tine Engberg Damsgaard mener, at der er sket et enormt løft i fagligheden og seriøsiteten hos danske og skandinaviske kosmetiske kirurger.

“Vores privathospitaler og klinikker i dag er gennemcertificerede, og 99,9 procent af lægerne er samvittighedsfulde og ordentlige. Vores branche har været præget af dårlig omtale, men vores faglige selskab har samtidig været med til at lave en lov om kosmetisk kirurgi, som er unik i Europa,” siger hun. Loven siger blandt andet, at kun godkendte speciallæger må udføre bestemte behandlinger, mens man som kosmetolog skal have en certificeret læge tilknytte sin klinik, hvis der arbejdes med injektionbehandlinger. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder du et register over hvilke kirurger, der er godkendt til hvilke behandlinger.

“De seriøse læger har i mange år været gode til at tage på uddannelse i udlandet, så hvis du finder en god og seriøs klinik eller et privathospital, der ved, hvad de laver, er der ingen grund til nervøsitet,” siger Tine Engberg Damsgaard, der dog råder til at holde sig fra permanente fillers.

“Man skal være ualmindeligt forsigtig med permanente fillers, for bliver de placeret forkert, forsvinder de ikke igen, og så er der risiko for, at det skal opereres ud.”

Hvor tiden ifølge Tine Engberg Damsgaard har arbejdet for seriøsiteten, har den også arbejdet for de produkter, der bliver brugt til behandlingerne. Blandt andet er det færre skønhedsklinikker, der bruger de permanente fillers, som Tine Engberg Damsgaard advarer imod, da der er kommet mange andre muligheder på banen. Inden for fillers finder du nu for eksempel mange forskellige, så du bedre kan få en behandling, der passer til dine specifikke ønsker. Ligesom det giver bedre muligheder for at få et godt resultat.

Alt med måde

Den nyeste trend hos N’age er at kickstarte huden til at arbejde selv.

“Danskerne hælder mere til de naturlige behandlinger, hvor huden selv gør arbejdet, og her er der kommet flere nye behandlinger til. Eller de bruger en filler som Restylane, fordi den består af vand og hyaluronsyre, som allerede er naturligt i kroppen,” siger Sanne Lønskov.

Hos Nygart kommer der også flere nye produkter til.Det seneste er et nyt brystimplantat, som er mere elastisk. Konsistensen betyder, at det føles mere naturligt, og at operationen giver et mindre ar, da selve implantatet kan komme ind gennem et mindre operationshul.

“Der kommer mere og mere erfaring på området, så der sker nogle meget vigtige fremskridt, blandt andet en forbedring på holdbarheden af brystimplantaterne,” siger Jesper Nygart. Så hvor looket i plastikkirurgiens første mange år kunne være en anelse overgjort, i hvert fald hvis du kigger på en lang række amerikanske superstjerner, så er der i dag langt mere plastikkirurgisk kontrol og også flere naturlige indgreb, der måske ikke er til at se med det blotte øje, men som giver det naturlige look, som mange kvinder efterspørger.