"Jeg er blevet forelsket i min noget ældre kollega"

En læser er blevet forelsket i sin noget ældre kollega, og er i tvivl om, hvad hun skal gøre:

Kære Daisy. Jeg er kommet i en hulens kattepine.

Jeg er blevet forelsket i min noget ældre kollega. 

Læs også

Hvordan får vi vores sexliv til at fungere med hjemmeboende børn?

Vi har en særlig kemi, og det har ikke gjort det bedre, at vi har haft megen øjenkontakt og at han har forsøgt at holde på mig, når vi talte sammen. Jeg har hele tiden vidst, at jeg kunne falde pladask for ham, hvis jeg tillod mig selv det − dog med følelsen af, at jeg havde en vis portion kontrol.

Men nu må jeg dog konstatere, at jeg fuldstændig har mistet kontrollen. Jeg er virkelig blevet forelsket. Som en naiv og fjollet teenagepige (jeg er i midten af trediverne og fraskilt). 

Min relation til ham er blevet lidt tættere, og vi taler længe alene, når vi har haft overarbejde. Jeg har en følelse af, at interessen er gensidig, men frygter også, at det måske bare er ønsketænkning fra min side.

Jeg ved ikke, om jeg skal fortælle ham om mine følelser, for jeg frygter at overskride en grænse, hvor det kan opfattes som upassende. Jeg er så bange for at begå en stor fejl. 

Enten ved at gøre mig selv til grin og potentielt skabe en akavet stemning på arbejdspladsen, som jeg værdsætter højt, eller ved at lade være med at lytte til de stærkeste følelser, jeg har haft i flere år.

Daisy Løvendahl råder til at gribe livet: 

Kære du. Jeg hører dig. Forelskelse er så skør en ting, fordi den fratager os kontrollen og tvinger os derud, hvor vi alle bliver unge igen. 

Da jeg var ung, var jeg dybt fascineret af filmen ’Døde poeters klub’, hvor en lærer opfordrer de unge mænd på en skole til at leve mere frit. 

Læs også

Jeg tænker for meget, når jeg har sex

Han opfordrede dem til at ”gribe dagen”, som på latin hedder ”Carpe Diem”. Jeg ved ikke, om du vil føle dig mest fri ved at fortælle om dine følelser eller ved at passe på dit arbejdsliv, men jeg tænker, at forelskelse er en af de følelser, der inviterer os til at gå ud af vores comfortzone og gribe livet.

Når vi griber livet, risikerer vi altid at blive såret. Du har helt ret, når du skriver, at du kan begå en fejl ved at sige det. Det er jo at overskride en grænse, når man erklærer en anden sin kærlighed.

Men gør du det respektfuldt, er det også en smuk måde at invitere til, at grænser lægges ned mellem to mennesker, og nye områder opstår. Ønsker han ikke det, vil det være naturligt at trække sig igen – og det kan også have konsekvenser for dit arbejdsliv. 

Spørgsmålet er, om det er en forelskelse, som er risikoen værd? 

Er det mest værd for dig at risikere at opleve afvisning og en akavet stemning eller at miste en potentiel kærlighedsrelation? Uanset hvad du vælger, så bliver din handling en vej til mere frihed. 

For du bliver fri fra at stå i et limbo med miksede signaler og tvivl om, hvor han er.

Om Daisy Løvendahl

• Parterapeut, coach, sexolog, forfatter og direktør for ”Sexolog & Parterapeut”-uddannelsen.
• Gennem 12 års samtaler har hun et særligt indblik i, hvad der virkelig fylder for folk, og
• hun har holdt mange i hånden gennem sorg, livskriser, forelskelser, utroskab, overgangen
• fra par til forældre og forsøget på at finde ”meningen med det hele”.
• Du kan skrive anonymt til Daisy her: daisylovendahl.dk/skriv-til-daisy