Camilla Martin: ”Dét er min største udfordring i forhold til sundhed”

Når man er flasket op med sundhed, som jeg er, tror jeg ikke, at man nogensinde kommer til at sidde og spise flødeskumskager hver dag. Sundhed er nærmest en del af ens dna, og derfor er det også stadig en stor del af min hverdag. Men jeg vil samtidig sige, at jeg overhovedet ikke er hysterisk omkring det.

Det er ikke, fordi jeg elsker at løbe. Overhovedet, faktisk. Jeg gør det, fordi det bare er en supernem form for motion. Jeg løber ture i den skov, vi bor tæt på; det tager en halv time, og så har jeg fået pulsen op og svedt. Vi har også et setup til styrketræning ude i carporten, men der kommer jeg ikke særligt tit.

I nogle perioder kan jeg godt have det sådan, at jeg virkelig ikke gider træne. Jeg bliver rigtig doven, og så kan der sagtens gå tre uger, hvor jeg ikke får taget mig sammen til noget. Det irriterer mig, fordi jeg ved, at jeg får svært ved at komme i gang igen. For når jeg først går i stå, så går jeg pænt meget i stå. Det kan være, hvis jeg har meget travlt med noget arbejde og skal dække vinter-OL eller noget i den retning, så ryger jeg helt ud af mine rutiner. Det er nok min største udfordring i forhold til sundhed.

Jeg synes altid, at det er pisseirriterende, når jeg ikke kan tage mig sammen til at komme afsted. Så kan jeg godt finde på at sige til mig selv, at det også er, fordi jeg har lavet så meget sport i mit liv, at jeg er blevet træt af det, og fordi jeg er ved at blive gammel. Men det er jo ingen undskyldning. Selvom tanken om en løbetur sjældent er det fedeste, så fortryder jeg jo aldrig, når jeg har dyrket motion. Hvad enten det er en halv eller hel time, eller om det er i en forening, i træningscenteret eller løbeturen i skoven.

Når jeg har haft sådan en periode, hvor jeg er røget ud af mit træningsrul og skal i gang igen, starter jeg altid med at løbe 2-3 kilometer i en uges tid eller halvanden. Derefter går jeg tilbage til mit normale program, og når jeg først har været i gang i 14 dage, træner jeg uden at tænke så meget over det længere. Men man skal aldrig starte for hårdt ud, fordi så ender man bare som en vingeskudt krage i løbet af ingen tid, og så har man ikke lyst til at træne igen. Så man skal starte stille og roligt – uanset, hvilken form man har været i.