Det mener eksperterne om kuren 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost

Har bestemte fødevarer antiinflammatoriske egenskaber?

JMB: “Der er lavet flere studier, hvori kostprincipperne bag The Nordic Diet er blevet undersøgt. Principperne bag The Nordic Diet ligner dem i denne kur, og i de studier var fundene blandede med ændringer i inflammationer i fedtvævet, men ikke i inflammationer i blodet, så der, hvor vi hyppigst ser, at vi kan ændre på det inflammatoriske er, hvis folk taber sig.

Det er meget varieret om kosten direkte kan ændre det inflammatoriske. Det afhænger af, hvem du er som person, og om du udover at omlægge din kost oplever et vægttab, så en inflammatorisk ændring ses generelt typisk hos overvægtige.”

Holder diæten så, hvad den lover?

JMB: “Jeg synes, det er en rigtig fin bog, der sætter fokus på at få junk, halvfabrikata og raffineret sukker ud af kosten og det grove og grønne ind. Den skal ikke ses som en kur, men som en livsstilsomlægning, der er rigtig fornuftig. Alle de antiinflammatoriske manifester om at lave maden selv, spise langsomt og spise god kvalitet kan ingen være uenige i, spørgsmålet er, om de hjælper på inflammationer.

Bogens forfattere sammenblander en masse ting ved at slå alt fra leddegigt og diabetes sammen med tarmsygdomme og hormonforstyrrelser, og det kan konceptet slet ikke bære. Du kan sagtens få et andet kropsligt velvære ud fra principperne, men du kurerer ikke alle de sygdomme.”

Adskiller antiinflammatorisk mad sig fra andre sunde spisemåder?

BJC: “Principperne i bogen er stort set magen til de officielle kostråd i en opdateret version, hvor mængden af rødt kød er mindre. Så skærer du det ind til benet, er der ikke noget hokus pokus i det.

De pakker det blot ind i noget andet papir ved at kalde det antiinflammatorisk, og det gør de rigtig dygtigt ved at tage videnskabsforklaringen og oversætte den til hverdagssprog. Forfatterne er gode til at få skruet en fortælling sammen, som giver mening og appellerer til læserne.”

Hvorfor appellerer den til os?

BJC: “Fordi vi føler, at vi gør noget godt for os selv. Her har du en fortælling om, at du har det skidt i din krop eller mangler energi på grund af for eksempel overvægt eller irritabel tyktarm. I bogen præsenterer de så en række mennesker har fået det bedre ved at følge bogens principper, og det er motiverende, og som læser, kan du identificere dig med dem.

Fødevarestyrelsen har ikke nogen interesse i at sælge bøger om kostrådene, så der er ikke nogen fortælling omkring dem eller nogen personlige beretninger, og derfor får de nærmest en klang af en løftet pegefinger frem for, at vi gør noget godt for os selv.”

Hvilke virkemidler gør de særligt brug af?

BJC: “Bogen taler ind i en kulturel strømning om det naturlige og det autentiske, en forestilling om en tid, inden verden gik af lave. Vi skal lave maden selv, fordi det ægte og det oprindelige er det gode. Derudover trækker de på legitimiteten fra videnskaben ved for eksempel at kalde lipo-toksicitet for giftige fedtceller, som er umiddelbart forståeligt.

Det lyder meget fint og rigtigt, og det danner mange billeder, som er en virkelig effektiv måde at kommunikere på, fordi det gør, at læseren kan relatere til det. Der er ikke noget forkert i det, og der er ikke noget fup og humbug, det er bare heller ikke noget helt unikt.”

Testpersonen lider af irriteret tyktarm. Kan antiinflammatorisk kost ændre det?

JMB: “Den kan formentlig bedre tilstanden, men kosten helbreder ikke hverken inflammatorisk tarmsygdom, leddegigt eller andre kroniske lidelser. Hvis du har en træg og besværet mave, og du begynder at spise efter bogens principper, der blandt andet går på mange flere fibre, vil du som testpersonen opleve at få det bedre og få en mere hyppig afføring, men det er ikke nødvendigvis, fordi inflammationen forsvinder.

Har du problemer med at komme tilstrækkeligt på toilettet, kan det give et kropsligt ubehag, som forsvinder, når din afføring bliver mere regelmæssig, og det er ikke fordi, din leddegigt er blevet mindre aktiv, men fordi du kropsligt får det bedre.”

Bogen har dog mange eksempler på personer, der har fået det bedre af diæten?

JMB: “Bogen er en skøn blanding af videnskab og kostomlægning. Jerk W. Langer giver bogen en aura af videnskabelighed, men der bliver ikke fulgt ordentligt op på de testpersoner, der udtaler sig i bogen.

Der er for eksempel en kvinde, hvis blodprøver afslører forhøjet C-reaktivt-protein (et protein der bliver dannet i leveren, og hvis niveau er stigende ved for eksempel en betændelsestilstand. red), som de tolker som tegn på inflammation og infektion. Hun kan mærke en forskel efter de 21 dage, men der bliver ikke fulgt op med en blodprøve, og som læsere ved vi ikke, om det er inflammationen, som har ændret sig.

Som videnskabsmand skal du finde ud af, hvordan personen har det, måle inflammationen, starte kosten og så måle igen efter 21 dage. Er der ændringer, kunne det være et tegn på, at det har hjulpet, men det gør de ikke.”

Bogen lister en række symptomer på inflammation. Kan vi regne med dem?

JMB: “Nej, det er ren ønsketænkning. Tager du folk, der har de symptomer og måler deres inflammationsmarkører, vil nogen have det, og nogen vil ikke. Det er symptomer, der er tegn på, at du ikke har det godt og måske spiser noget uhensigtsmæssigt, men det er ikke det samme som at have inflammationen.”

Hvem rammer den her slags diæter?

BJC: “Dem med skavanker og de bekymrede raske. For mange, der døjer med livsstilssygdomme, vil det gøre en forskel, at de har investeret i bogen og får et program med gode redskaber. De køber en mere tilgængelig pakke, som sætter dem op til succes.

De bekymrede raske har det typisk godt, er normalvægtige og ikke syge, men i løbet af de seneste 10 til 20 år har vores sundhedsbillede flyttet sig, så vi ikke bare vil være sunde. Vi vil være supersunde. Det er ikke nok at være raske, vi skal også være forud og forebygge, og i denne bog får vi at vide, at vi forebygger inflammationer, og hvem vil ikke gerne det?”