Doomscrolling: Er du (også) afhængig af dårlige nyheder?

Er du også en af dem, der griber din telefon som noget af det første, for at få en dugfrisk update på dagens coronatal, ofrene for oversvømmelserne i Australien eller strømmen af børn og kvinder, der er på flugt fra krigen i Ukraine?

Og må du flere gange i løbet af dagen tage dig selv i lige at skulle tjekke nyhedsfeedet på mobilen, internettet eller de sociale medier på rastløs jagt efter den ene dårlige nyhed efter den anden? Så er du bestemt ikke alene.

Begrebet kaldes ’Doomscrolling’ eller ’Doomsurfing’ og kan på dansk bedst oversættes til undergangsscrolling. Men hvad er det egentligt for et fænomen, der ramte flere af os først under coronapandemien og nu igen i forbindelse med krigen i Ukraine? Og hvorfor tiltrækkes vi af skræmmende nyheder, selvom de gør os både bange og triste?

"Doomscrolling er, når vi surfer eller scroller på jagt efter opsigtsvækkende, skandaløse eller skræmmende nyheder," forklarer Birgitte Sølvstein, der er psykolog og har mange års erfaring med at behandle angst, stress og depression.

"Der er især en tendens til, at vi doomscroller, når der er krige, kriser, skandaler eller katastrofer, og selvom det kan være både stressende og nedslående, kan det for mange være svært at stoppe med at doomscrolle – også selvom de udmærket ved, det ikke er hensigtsmæssigt for dem."

Vi drages af de ubehagelige nyheder

De mange dårlige og triste nyheder påvirker nemlig vores mentale sundhed, og nogle mennesker kan ligefrem udvikle angst, stress og depression. Så hvorfor søger vi ikke i stedet de positive informationer?

"Vi mennesker er nysgerrige af natur. Vores hjerne er udstyret med det, som kaldes en "negativitetsbias". Det vil sige, at hjernen helt automatisk tiltrækkes af skræmmende og negative informationer, og den husker dem bedre," fortæller Birgitte Sølvstein og fortsætter.

"Vores hjerne er simpelthen bygget til at lægge mærke til og huske det farlige og ubehagelige frem for det neutrale eller behagelige. Ud fra et evolutionspsykologisk perspektiv tjener det artens overlevelse, men er et problem, fordi hjernen er mere draget mod dårlige nyheder end mere nuancerede eller positive informationer. Og når vi først er stressede, bliver vi endnu mere opmærksomme på faretruende nyheder, og så kører en ond cirkel."

Læs mere: Hvad skal du svare, når børnene spørger til Ukraine?

Ligesom ludomani

At tjekke nyheder og sociale medier konstant skaber samme afhængighedstilstand i hjernen som det at spille kan gøre. Det er simpelthen vanedannende, så når vi først er inde i vanen, kan det være svært at stoppe igen.

"Hver gang vi falder over en spændende nyhed, får vi et lille dopaminkick i hjernen,. Det er en kemisk belønning i hjernen, som skaber en trang til at tjekke igen og får os til at blive ved med at søge efter noget spændende. Så jo mere du scroller, desto stærkere vil din trang og tilbøjelighed til at scrolle blive, og man skal ikke undervurdere hvor svært det er at få denne afhængighed under kontrol."

Ifølge Birgitte Sølvstein er mange nyhedssites og sociale mediers algoritmer nu om dage skruet sammen på en måde, så vores opmærksomhed fastholdes længst muligt, og så vi får trang til at scrolle i en uendelighed. Det er med til at gøre os deprimerede, stressede og mentalt overstimulerede, fordi vi får en meget stor mængde information, vi ikke kan handle på og samtidigt ikke får mentale pauser.

"At indtage så mange negative informationer giver os et fordrejet billede af, hvordan virkeligheden ser ud, og samtidigt får det verden til at fremstå mere farlig, end den rent faktisk er. Verden bliver hele tiden et fredeligere sted at leve, men nyhedernes eksponering af dårlige nyheder stiger, fordi det er her, annoncekronerne ligger," siger Birgitte Sølvstein.

"Noget andet er, at fordi sites som Youtube og Facebook har algoritmer, der forsøger at vise dig indhold, du bliver optaget af, vil der være en tendens til, at du bliver bekræftet i den holdning, og at vi som befolkning bliver mere og mere polariseret, fordi vores strøm af nyheder bliver tilpasset den enkelte og er mere møntet på at fange din opmærksomhed end at beskrive en kompleks virkelighed."

Læs også: 5 tips: Sådan går du fra FOMO til JOMO