En person tager et stykke af en margaritha pizza på en restaurant.

4 tips fra eksperterne: Sådan får du et sundt forhold til ultraforarbejdet mad 

Ultraforarbejdet mad bliver nævnt i flæng for tiden, og det kan være svært at se skoven for bare træer. For hvad er vigtigst at huske på i junglen af ultraforarbejdet mad? Her giver fire eksperter dig deres bedste råd. 

alt.dk logo

 

1. Kig på de eksisterende råd

Helt personligt synes Susanne Bügel, professor i kost og ernæring, at det kan føles nærmest umuligt at leve, hvis ikke man må spise mad, der er industrifremstillet. 

Så længe man følger de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, er man egentlig godt med, mener hun:

De officielle kostråd

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand

Kilde: Fødevarestyrelsen

”Der står jo, at man skal undgå sukker, skære ned på kødet og spise nogle flere grøntsager og fuldkorn. Hvis man ligesom holder sig til de der helt almindelige danske anbefalinger, så gør man faktisk det rigtige. Også i forhold til de ultraforarbejdede fødevarer.”

Portrætfoto af professor i kost og ernæring, Susanne Bügel
Susanne Bügel, professor i kost og ernæring ved Københavns Universitet.

 

2. Kig på ingredienslisten

Nogle varer er nemme at spotte, hvis man vil udenom de ultraforarbejdede produkter, som f.eks. kage, slik og sodavand. Men nogle madvarer kan snyde lidt, selvom de bliver markedsført som sunde, siger kost- og kræftforsker Anne Tjønneland. 

Og selv indenfor samme kategori som f.eks. ketchup og saucer, kan der være stor forskel på, hvor sundt et produkt er for os. Hun anbefaler dig derfor at kigge på ingredienslisten, når du køber ind – og nærstudere den:

"Der kan være en kæmpe forskel, så du er nødt til at vende produktet om og læse, hvad der er i. Ingredienserne står efter mængde, så hvis sukker er en af de første tre ingredienser, kan du overveje et alternativ. Jo flere ingredienser, du ikke kan genkende, jo værre."

Portræt af kost- og kræftforsker Anne Tjønneland, der smiler i en grå rullekrave.
Anne Tjønneland, kost- og kræftforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

 

3. Det handler om det større billede

Sundhedsdebattør Morten Svane mener, at vi i stedet for at fokusere på én type mad hellere skal have den generelle livsstil for øje, for den kan føre til bedre vaner.

“Der er de her fem KRAMS-faktorer: kost, rygning, alkohol, motion og sociale relationer. Det batter meget mere, om du rører dig, sørger for at se nogle mennesker, du holder af, at du minimerer alkoholindtaget og rygningen og har en nogenlunde varierende kost. Det har 100 gange større effekt end at gå ind og fokusere på de der enkelte fødevarer,” siger han.

Han synes generelt, at snakken om ultraforarbejdet mad bliver for ensformig og vil i stedet opfordre til at se på det samlede billede. Hvis du kan sætte tjek ved de fem KRAMS-faktorer, kan du sagtens spise en proteinbar, en skål chips eller hælde havremælk i din kaffe med ro i maven.

Portrætfoto af Morten Svane, der står lænet op ad en dørkarm i sort blazer og rullekrave.
Morten Svane, sundhedsdebattør og forfatter.

 

4. Prioritér din tid

Madhistoriker og madskribent Bettina Buhl peger på, at vores store forbrug af ultraforarbejdede fødevarer handler om en anderledes prioritering af vores tid i dag. Hvis vi gerne vil have den hjemmelavede mad ind i vores liv igen, må vi tage tiden andre steder fra – for eksempel fra vores telefoner.

”Man bliver forundret over hvor mange timer, man bruger på sin skærm, når man får meddelelsen:  Du har brugt otte timer i den her uge. Så tænker man otte divideret med syv af ugens dage – så kunne man måske godt have brugt en time på madlavning,” siger Bettina Buhl.

Når det er sagt, handler det også om, at den hurtige og lette mad er en tendens lige nu, som Bettina Buhl er sikker på, vil vende.

“Enten bliver vi tvunget af økonomiske eller andre praktiske årsager, ligesom man så det under besættelsen. Ellers bliver det et behov, man har, fordi den ultraforarbejdede kost, som andre har lavet, bliver lidt for almindelig. Så søger man måske hen til den hjemmelavede mad, som bliver mere eksotisk lige pludselig.”

Foto af Bettina Buhl, museumsinspektør på Det Grønne Museum i blazer og blå skjorte.
Bettina Buhl, madhistoriker og -skribent.

Mød eksperterne

  • Susanne Bügel. Hun er professor og sektionsleder ved Ernæring og Sundhed på Københavns Universitet. Hun star i spidsen for et to-årigt projekt, der med støtte fra Novo Nordisk Fonden skal udvide forståelsen for den ultraforarbejdede mad.
  • Anne Tjønneland. Hun er seniorforsker og overlæge ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Hun er forfatter til bogen “Det gode helbred” om kost, der forebygger kræft.
  • Morten Svane. Han er sundhedsdebattør og forfatter til bøgerne “Slut med forbudt” og “Proteinopskrifter”. Han er uddannet cand.it. med speciale i sociale medier.
  • Bettina Buhl. Madhistoriker og museumsinspektør i MADENS HUS på Det Grønne Museum. Derudover er hun madskribent, kogebogsforfatter og TV-vært på “Badehotellets Kokkeskole”.