Elsebeth Egholm efter sygdomsforløb: "Det er ikke værd at presse sig selv ud i noget, man ikke har lyst til"
Forfatter Elsebeth Egholm bruger både træning, gåture og musik til at give sig selv pauser og inspiration i hverdagen. Hun er god til ikke at fylde sin kalender for meget op – et sygdomsforløb satte nemlig streg under, at hun kun skal gøre ting, som hun rent faktisk har lyst til.
For mig går sundhed på to ben. Der er det fysiske og det mentale. Jeg har aldrig været en sportspige og skulkede altid fra gymnastik, men jeg har det samtidig bedst, når jeg får rørt mig. Derfor går jeg hos en personlig træner og i fitnesscenteret et par gange om ugen.
Jeg går også dagligt en tur med min hund, og det er i al slags vejr – også i vinterens mørke. Det er vigtigt for mig at komme ud hver eneste dag. Der får jeg mange af mine rigtig gode idéer til bøgerne. Når jeg går, kan jeg godt lide at høre en lydbog imens, fordi det også giver noget inspiration til min skrivning. Når jeg træner eller løber, kan jeg ikke koncentrere mig om det, så der hører jeg gerne noget Bach eller andet klassisk musik.
Musikken betyder generelt meget for min mentale sundhed. For mange år siden spillede jeg klaver på Musikkonservatoriet, men jeg lagde det væk, da jeg startede på Journalisthøjskolen. En dag fattede jeg dog interesse for det igen og købte et gammelt Steinway-flygel, som står i min stue, hvor jeg sidder og spiller dagligt. Det er godt for det mentale at have noget andet end bøgernes verden at dykke ned i. Det kræver dels stor koncentration fra mig, samtidig med at det virker afstressende.
Jeg er dog ikke en stresset person generelt. Jeg synes egentlig, at jeg er god til at skabe åndehuller og sige nej til ting, der kunne presse mig. Der er så mange i den her tid, der klager over, at de har for meget at se til. De kommer til at sige ja til for mange ting, og lige pludselig kan de ikke overskue deres egen kalender. Sådan vil jeg ikke have det, og jeg har egentlig nok altid været god til at undgå det.
Men jeg vil også sige, at efter jeg fik konstateret brystkræft, hvor jeg var igennem hele turen med kemoterapi og operation, har jeg især tænkt over, at det ikke er værd at presse sig selv ud i noget, man ikke har lyst til. Derfor er jeg begyndt at spørge mig selv, hvad jeg egentlig gerne vil – og svaret blev at skrive kærlighedsromaner og spille klavermusik.
Det, jeg spiser, har også betydning i forhold til min sundhed. Indenfor det seneste år har jeg forsøgt at spise mindre kød og meget mere grønt. Det nyder jeg. Jeg bor sammen med min kæreste, som spiser lidt anderledes end mig. Han vil gerne have lidt mere kød og sådan. Derfor har vi indført, at vi laver hver vores ret til aftensmad. Det fungerer faktisk rigtig fint, for så får vi begge to det, som vi helst vil spise.