Er det godt at spise proteinbar efter træning?
Få ekspertens overraskende svar lige her.
Af Christina Bølling
Mange snupper en proteinbar eller -drik efter træning for at sikre, at musklerne nu også får det, de har brug for, så de kan vokse sig stærke, men det er slet ikke nødvendigt, fortæller ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen og redaktør på Altomkost.dk, Trine Enevold Grønlund.
LÆS OGSÅ: 6 gode grunde: Derfor skal du ikke sidde med benene over kors
– Generelt er det ikke nødvendigt at spise ekstra protein i form af proteinbarer, idet vi herhjemme generelt spiser en passende mængde protein. Forskning viser, at et stort indtag af protein kan have en skadelig virkning på nyrerne. Derudover indeholder proteinbarer meget mere end proteiner. De er ofte fyldt med både fedt og kulhydrater, og kan derfor sidestilles med slik og andre søde sager, som vi generelt ikke skal have for meget af, siger hun. Selvom de fleste af os ikke behøver at tænke over vores proteinindtag, hvis vi ellers spiser normalt, kan det dog give god mening at sørge for at få proteiner umiddelbart efter, du har dyrket hård styrketræning, fortæller Trine Enevold Grønlund.
LÆS OGSÅ: Hér er den bedste langsigtede slankekur
– Her er kroppen nemlig særlig parat til at modtage proteiner til at opbygge musklerne, siger hun og påpeger, at du sagtens kan få de proteiner fra almindelige føde- og drikkevarer.
– Proteinrige sportsprodukter har ikke vist sig at være bedre til at øge muskeltilvæksten end almindelige proteinrige fødevarer. Og for eksempel indeholder en halv liter skummetmælk 17,5 g protein – altså cirka samme mængde som i proteinbarer. Og kun ganske lidt fedt, siger hun.
LÆS OGSÅ: Sådan skruer du op for glæden
LÆS OGSÅ: Skal du droppe intimbarberingen?
LÆS OGSÅ: Her er dine alternativer til de kræftfremkaldende fødevarer