Er vi de lykkeligste i verden?

1.

Vi danskere er nogle af de lykkeligste i verden. Det har vi i hvert fald hørt mange gange, og helt konkret viser tallene da også, at vi ligger på tredjepladsen ud af 155 i World Happiness-rapporten, der kårer verdens lykkeligste folkefærd. Det er en placering, som danskerne har opnået syv år i træk.

2.

Arbejdsglæden er meget høj blandt danskerne. De tre jobfunktioner, hvor flest er glade for deres job, er:

1. Undervisere – her er 85 % glade for deres job.
2. Ledere – her er 81 % glade for deres job.
3. Sundhedsarbejdere – her er 81 % procent glade for deres job.

3.

Hele 80 % af os oplever glæde og motivation ved vores job og forskningen viser da også, at arbejde er en vigtigere del af folks liv i den nordeuropæiske kultur end andre steder i verden.

4.

Selvom vi altså generelt er ganske glade for at gå på arbejde og være sammen med vores kolleger, så resulterer vores job indimellem også i stress. 250.000–300.000 danskere lider af alvorlig stress. 

5.

35.000 danskere er sygemeldt på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed og depression.

6.

7 timer og 50 minutter. Så meget sover vi danskere i gennemsnit. Vi står typisk op lidt før klokken syv om morgenen og går i seng lidt over klokken 23 om aftenen. I gennemsnit får kvinder få minutters mindre søvn end mænd. Det skyldes især, at kvinder går lidt senere i seng end mænd.

7. 

46 % af danskerne lider af søvnbesvær. 14 procent er meget generet af det, mens 33 procent er lidt generet. Jo mere du opholder dig udenfor i almindeligt dagslys, jo længere sover du generelt. Generelt er det også sådan, at jo senere du går i seng, jo mindre søvn får du.

8. 

Idræt er godt for både krop og sjæl, og vi danskere er heldigvis ret gode til at være aktive. I løbet af de seneste 50 år er vores idrætsdeltagelse steget markant fra 15 % til 61 % for voksne.

9. 

Fritiden er blevet længere for både mænd og kvinder fra 2008 til 2018. Nemlig 33 minutter længere dagligt for mænd og 22 minutter for kvinder. Den ekstra fritid bruges blandt andet på aktiviteter som læsning, socialt samvær, radio, tv, streaming, hobbyer, motion og foreningsliv.

10.

Mere af det sjove. Fra 2008 til 2018 er 18-74-åriges fritid i gennemsnit steget med godt tre timer om ugen. Til gengæld bruger vi mindre tid på husholdningsarbejde som indkøb, madlavning, rengøring og gørdet-selv-arbejde.

11. 

Vi danskere elsker at styrketræne. Kigger man på danskernes top ti over foretrukne idrætsaktiviteter, ligger styrketræning øverst med hele 30 %.

12. 

9 % af den voksne befolkning i Danmark dyrker yoga. Det vil sige, at yoga er den sjette største idrætsrelateret aktivitet i landet. Yoga er især populært blandt kvinder. Her er det 15 %, der dyrker yoga, og tallet er stigende.

13.

Kvinder bliver i gennemsnit 82,9 år. De lever længst i Nordsjælland, hvor gennemsnittet er 84,1 år og kortest på Vest- og Sydsjælland med 81,9 år. Mændene lever statistisk set lidt kortere end kvinder. Mænd bliver i gennemsnit 79 år. De lever længst på Østsjælland med 79,8 år og kortest i København med 77,7 år.

14. 

Har du fået barn i år? ATP forventer, at 40 % af nyfødte piger vil blive 100 år, mens det for drengene er 29 %.

15.

“Hej Google, hvor lang tid tager det at koge et blomkålshoved?” Danskerne er med 23 % det land i EU, hvor den højeste andel af befolkningen har Smart Home-produkter som for eksempel trådløs styring af hjemmet.

16.

Det er dejligt at være sammen med venner og familie. Men vi danskere holder også af at ses virtuelt. 81 % af befolkningen mellem 16 og 74 år anvender sociale net- værkstjenester som for eksempel Facebook og Instagram. Dermed er Danmark det land i EU, hvor flest er online på de sociale medier.

17.

88 % af danskerne er på nettet hver dag eller hyppigere.

18.

På internettet kan vi foretage os uendeligt mange ting. Men de tre mest udbredte netaktiviteter er for os danskere at sende og modtage e-mails (91 %) tjekke vores netbank (87 %) og søge information om varer eller tjenester (84 %).

Kilder: Danmarks statistik, konsulentfirmaet Ballisager, Wilke for A4, Den Nationale Sundhedsprofil, DGI, ATP.