Fokus på læskedrikke og mad, der er tilsat vitaminer: Sundt eller usundt?

Måske har du hørt om funktionelle fødevarer, og måske har du glemt alt om det igen, fordi du ikke rigtig fik et helt konkret svar på, hvad det er for noget. For forklaringen er en anelse knudret, og der findes fødevarer, der er i så tæt familie med de funktionelle, at de næsten kunne være tvillinger. Funktionelle fødevarer er lig med fødevarer, der sundhedsmæssigt gør noget særlig godt for dig. Fødevarer der har en sundhedsmæssig virkning ud over det, du i forvejen kan forvente rent ernæringsmæssigt af netop dem. Det spænder fra produkter, der fra naturens hånd indeholder store mængder af særligt gavnlige elementer, som for eksempel havregryn, til føde- og drikkevarer der er tilsat eller har fået fjernet udvalgte stoffer med henblik på at fremme sundheden, såkaldte berigede fødevarer. De gavnlige effekter, som du for eksempel kan få ud af at lægge en funktionel fødevare i indkøbskurven, kan være en forbedring af for højt kolesteroltal, for lavt eller højt blodtryk eller dårlig tarmfunktion. For at finde frem til de unikke sundhedsbomber på supermarkedets hylder, skal du kigge efter sundhedsanprisninger på varerne. Mærkninger, som fortæller dig, hvilken sundhedsfremmende effekt, du kan forvente, når du spiser fødevaren. Modsat i for eksempel USA, hvor alle hylder i alle supermarkeder bugner af fødevarer, der på emballagerne lover en lang række sunde resultater, kræver det i Danmark videnskabelig dokumentation, og det er dyrt at få i hus. Derfor er vi ikke blevet udsat for særlig markant markedsføring af funktionelle fødevarer.

“Hvis en fødevareproducent gerne vil lave en proteinbar, som har en sundhedsfremmende effekt, vil de næsten aldrig have ressourcer til de lægevidenskabelige forsøg, det kræver for at bevise, at baren har den sundhedseffekt, som den måske har, og derfor kan de ikke sætte en anprisning på. Det betyder, at mange firmaer har opgivet at markedsføre i Danmark,” forklarer Bodil Just, der er antropolog og adjunkt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Sikre fødevarer

Den dyre dokumentation forhindrer dog ikke producenterne i at tilsætte ingredienser til et produkt med et ønske om at fremme vores sundhed. Har en dansk producent et sådant ønske, skal det anmeldes til Fødevarestyrelsen, og bliver det godkendt, skal produktet påføres en næringsdeklaration, så det tydeligt fremgår, hvad og hvor meget, der er i produktet. Tidligere godkendte Fødevarestyrelsen kun tilsætning af ting til fødevarer, hvis der var et ernæringsmæssigt behov for bestemte vitaminer eller mineraler i befolkningen. I 2000 blev det for eksempel vedtaget at tilsætte jod til salt for at komme sygdommen struma til livs.

“I Danmark var der tidligere den praksis, at der kun måtte tilsættes vitaminer og mineraler til fødevarer, hvis der var et ernæringsmæssigt behov for det, men i 2003 blev det slået fast, at Danmarks regler var i strid med EU-reglerne. De eneste tilsætninger vi i dag giver forbud imod, er hvis produktet vurderes at være farligt på grund af tilsætningen,” siger Marianne Øhlenschläger Larsen, der er Cand.jur i ernæring i Fødevarestyrelsen.

EU’s forordning om tilsætninger til fødevarer fastslår, hvilke vitaminer og mineraler, der må tilsættes fødevarer. Forordningen gælder både fødevarer produceret i Danmark og dem, der bliver importeret til landet.

“Vores afgørelse er baseret på sikkerhed af fødevarerne. DTU Fødevareinstituttet risikovurderer produktet i forhold til, om den anmeldte tilsætning er sikker for forbrugeren eller ej. En overvejelse kan være, at nogle mennesker kan være i risiko for at indtage for meget af et bestemt vitamin eller mineral, som for eksempel kan forårsage leverskader,” forklarer Marianne Øhlenschläger Larsen.

Ukorrekte anprisninger

Trods næringsdeklarationer og anprisninger, der forklarer os, hvad der er godt og hvorfor, er de funktionelle og berigede fødevarer en forvirret verden at begive sig ud i, så som forbruger gælder det om at have øjnene åbne og en sund skepsis med på indkøbsturen. For selv om et produkt er tilsat gode ingredienser, betyder det ikke, at det nødvendigvis gør noget særligt for vores sundhed. Det er de mange farvestrålende læskedrikke tilsat vitaminer og mineraler et eksempel på.

“Du får ikke en sundhedsmæssig effekt af en læskedrik med vitaminer. Der er ikke nogen i Danmark, der som sådan mangler C-vitamin, så hvis du tilsætter det til et produkt, vil det kun have den funktion, at få forbrugeren til at tro, at de får noget godt. Det er et plusord, som bare er en måde at hive penge op af lommen på forbrugeren. Det kan godt være, at producenterne ikke overtræder lovgivningen, men der er ingen dokumention på, at det skulle gavne noget som helst,” siger Lars O. Dragsted, der er professor på klinisk og forebyggende ernæring på Københavns Universitet. Han advarer også om produkter med anprisninger, der måske ikke er retvisende, selv om der findes en lovgivning på området.

“Lovgivningen er sådan, at forbrugerne skal kunne stole på de ting, der bliver sagt, men ingen verden er ideel. Reglerne bliver ikke håndhævet særlig fast, så det er en masse anprisninger, som ikke er korrekte. Anerkendte supermarkeder sørger sikkert for at holde deres sti ren, men alligevel kan der forekomme produkter, hvor anprisningerne ikke holder vand, fordi personalet ikke ved det.”

Ifølge Lars O. Dragsted kan du dog være sikker på, at produkter med lovlige anprisninger er baseret på undersøgelser af høj kvalitet gennemført af nogle af Europas dygtigste forskere. Han har dog ikke en endegyldig løsning på, hvordan vi som forbrugere skal gennemskue hvilke anprisninger, der er lovlige, og hvilke der ikke er.

“Forbrugerne har meget svært ved at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, og du kan ikke beskytte dig imod det. Lovgivningen følger ikke med i en globaliseret verden.”

Individuel sundhed

Selv om der er nogle af de funktionelle og berigede fødevarer, der ifølge Lars O. Dragsted ikke øger vores sundhed betydeligt, er der dog også nogle, der kan være værd at satse på. Et eksempel er smørproduktet Becel, der er målrettet folk med højt kolesteroltal, da det indeholder tilsatte plantesteroler, som hjælper med at sænke kolesteroltallet ved at reducere optagelsen af kolesterol fra tarmen. Et andet er havregryn, der indeholder kostfibrene beta-glucaner, som også er kolesterolsænkende.

“Hvis produkterne er godkendte og har fået deres sundhedsanprisninger, så er de sikre, og jeg tror, at folk, som har forhøjet kolesterol med fordel kan spise de berigede fødevarer, som har en gavnlig effekt for dem. De gavnlige stoffer kan hver især lidt, og som led i en normal varieret kost, vil de altid kunne give en sundhedsmæssig virkning til den enkelte, der har behov for det,” siger han, selv om han dog tvivler på, at berigede fødevarer vil kunne give en stor sundhedsmæssig virkning i befolkningen som helhed, som markedet er i dag.

“De folk, der i forvejen er sundest, er dem, der er mest tilbøjelige til at vælge de sunde berigede fødevarer. Vi når desværre nok ikke langt ud til den gruppe, som har mest brug for det.”

Lars O. Dragsted er dog overbevist om, at der er et enormt marked for de boostede fødevarer. Vi vil nemlig rigtig gerne gøre det så godt som muligt, når det gælder vores sundhed.

“Folk vil det gerne, men de er forvirrede. Den nuværende ernæringsrådgivning, som er en one size fits all-rådgivning er ikke rigtig for alle. Det er mere og mere klart, at der er forskellige behov, så rådgivningen skal ned på individuelt niveau, fordi der er brug for fødevarer, som rammer langt mere specifikt. Jeg tror, det er et område, som vi vil få større forståelse for på sigt, og dermed vil det få mere opmærksomhed. Desværre har vi ikke lige nu det marked og de produkter, som vi fortjener, og som rent faktisk kunne hjælpe rent sundhedsmæssigt, fordi myndighederne ikke magter at tage sig af det, så der er for mange produkter, der ikke bliver tjekket ordentligt.”