Et A- og et B-menneske byttede søvnvaner: Her er den største overraskelse

Eksperimentet

Journalist Marie-Louise Truelsen er udpræget A-menneske, vågner af sig selv tidligt, bliver træt klokken 21 og glæder sig til at komme i seng.

Chefredaktør Rikke Dal Støttrup er udpræget B-menneske, tvinger sig selv op om morgenen og trækker den altid lidt for længe om aftenen, så som regel får hun kun seks timers søvn i hverdagene.

I et forsøg på at ruske op i rutinerne og for at teste fordele og ulemper har de to i en uge byttet søvnmønstre. Rikkes mål var at blive bedre til at gå tidligt i seng og sove mere, mens Marie-Louise ville teste, om hun kunne hygge sig mere om aftenen uden at gå død i løbet af dagen og leve med lidt mindre søvn.

For at forstå præmissen for eksperimentet skal du vide, at Marie-Louise normalt står op kl. 05.25 og går i seng kl. 21, hvorefter hun læser en times tid, inden hun lægger sig til at sove.

Rikke plejer at stå op kl. 6.40 for at nå toget mod København kl. 7.22. Hun er hjemme igen ved 18.30-tiden. Planen er altid at gå i seng senest ved midnat, men ofte er klokken 00.30, før der er kind mod pude. Så hvordan er det for Rikke og Marie-Louise at få vendt op og ned på de fastgroede søvnmønstre? Det kan du læse i deres dagbog fra ugen.

Læs også

Vil du sove bedre, er der især én vane, du skal stoppe med, ifølge eksperten

Mandag

Paniske tanker

Marie-Louise: Vågner 03.47 fordi jeg skal på toilettet. Min hjerne begynder straks at fortælle mig, at jeg ifølge Rikkes plan skal være oppe til kl. 00.20 i aften, og det bliver jeg faktisk så stresset af at tænke på, at jeg ikke falder i søvn igen. Mit ur er sat til 05.25, som det plejer, fordi mit træningshold begynder kl. 06.05. Er jo alligevel vågen, så jeg står op 05.15 og får fikset madpakke. Så min første dag som B-menneske begynder ret A-agtigt.

I løbet af dagen har jeg det okay, men hen ad kl. 15 begynder jeg at blive ret træt. Holder mig vågen efter arbejde ved indkøb, gåtur og madlavning. Men da jeg rammer sofaen til nyhederne og er alene hjemme, falder jeg i søvn med et brag fra 19.00 til 20.15! Læser lidt avis, til min mand kommer hjem, for nu er jeg jo okay frisk igen, og vi ser et afsnit af en serie frem til kl. 21.30, hvorefter vi går vores sædvanlige aftentur.

Dagen slutter også ret A-agtigt, fordi jeg var så tidligt vågen, og jeg bliver nødt til at gå i seng kl. 22.15, selv om jeg burde sidde i sofaen til over midnat, som Rikke ville gøre. Prøver at holde mig vågen med en god bog, men 23.17 må jeg give op og slukke lyset. Og så sker simpelthen det, at jeg ikke kan sove! Kigger sidste gang på uret kl. 00.50. Ret frustreret, men spot on i forhold til eksperimentet.

Rikke: Vækkeuret ringer kl. 05.25. Jeg har planlagt at tage et tidligere tog for at kunne komme tidligere hjem, så vi kan spise tidligere, så jeg kan komme tidligere i seng.

Normalt står jeg først op 20 minutter før, jeg skal ud ad døren, men i dag er der tid til en workout på stuegulvet, hvilket også er nødvendigt, da jeg bliver nødt til at droppe det sædvanlige træningshold mellem 19 og 20 i aften, hvis jeg skal nå at blive klar til at komme i seng kl. 22.

Kl. 22 slukker jeg for tv’et. Nu bliver det sært, for det er her, min prime time plejer at begynde. Jeg har altid nydt denne tid på dagen, det er her, jeg har haft min egen tid, mens børnene var små. Jeg plejer at lave mavebøjninger, strikke, træne Duolingo og se Netflix. Men i dag går jeg i seng og læser i den bog, jeg ikke blev færdig med i sommerferien.

Men hjernen er kun halvt med i læsningen, for samtidig tænker jeg panisk ”jeg er lysvågen, jeg falder aldrig i søvn!”. Da min mand slukker lyset, har jeg lyst til at tage telefonen frem for at scrolle mig træt. Men jeg behersker mig og prøver den helt uvante øvelse at bare ligge med lukkede øjne uden nogen form for underholdning. Jeg falder overraskende nok i søvn efter få minutter.

Tirsdag

Utidig træthed

Marie-Louise: Har ikke sat vækkeuret, fordi jeg ved, at min mand skal op kl. 06.15 – suk – men jeg vågner af mig selv, kan alligevel ikke sove længere end til kl. 05.49. Kan lige så godt stå op og gå morgentur. 

Selvom jeg har sovet så lidt om natten, er jeg overraskende frisk i løbet af dagen, og om eftermiddagen og aftenen falder jeg ikke i søvn på sofaen. Kl. 21.30 har jeg dog voldsom trang til at ramme sengen. Ikke så meget fordi jeg er vildt træt, men mere fordi jeg simpelthen føler, at jeg sidder og flagrer i stuen uden at vide, hvad jeg skal tage mig til. Jeg har kun lyst til at læse, men jeg har ikke lyst til at læse i sofaen. Kun i sengen. Jeg overgiver mig, går op, og læser til kl. 23, hvor jeg er nødt til at sove. Jeg har igen svært ved at falde i søvn og roterer mindst en halv times tid.

En interessant observation er i øvrigt, at jeg bliver sulten om aftenen et par timer efter aftensmad. Det når jeg normalt ikke at opdage – heldigvis – så endnu en grund til at gå tidligt i seng. Det sparer mig simpelthen for kalorier.

Rikke: Vækkeuret ringer klokken 6. Selv om jeg har fået mere end 7 timers søvn, er det stadig hårdt at vågne. Jeg plejer altid at sige, at det værste, jeg ved, er at vågne. Og det næstværste er at gå i seng.

Da klokken nærmer sig 22 og sengetid, føler jeg mig frisk som en havørn ved Alaskas kyster, og jeg har hjemmearbejdsdag i morgen, så har lyst til at blive oppe og hygge. Men da jeg først ligger og læser kl. 22.15 som et artigt A-menneske, falder øjnene i.

Læs også

Dårlig søvn over længere tid kan være farligt: Her er søvnlægens 3 råd til en god nats søvn

Onsdag

Svære aftener

Marie-Louise: Vågner af mig selv 05.50 selvom jeg i princippet kunne sove lidt længere i dag, da jeg skal arbejde hjemme her til formiddag. Men jeg kan altså ikke sove længere, selvom muligheden er der. Føler mig frisk og cykler som sædvanlig på hometraineren og går derefter med min datters hund, som vi passer et par dage.

Er frisk dagen igennem, men til tv-avisen falder jeg igen i søvn. Noget jeg virkelig ikke plejer at gøre. Jeg kæmper mig tilbage, og vi ser en film, som jeg skal bruge som baggrund for et interview. Den varer 2,5 timer, men heldigvis er den relativt spændende, så jeg holder mig vågen. Efter aftentur kl. 21.30 går jeg i seng og læser til 22.30, for jeg skal tidligt op torsdag  og til Horsens for at lave interview. Nytter ikke noget, at jeg kommer for sent i seng i dag. Det er tredje interview på tre dage, og jeg er nødt til at være frisk.

Rikke: På min hjemmearbejdsdag plejer jeg at indhente noget af den forsømte søvn og sove til kl. 8.30. I dag er vækkeuret sat til kl. 6, men jeg har seriøst ingen klar fornemmelse for, hvad man skal bruge sådan en lang morgen til, og jeg kommer til at snooze indtil kl. 7. Får lavet en 20 minutters workout, spist morgenmad og malet et skab, inden jeg sætter mig ved computeren ved 9-tiden.

Om aftenen kolliderer B-menneskets liv med A-menneskerutinerne. Vi er til tennis indtil klokken 20 og spiser som sædvanligt først derefter, så går i seng med fuld mave, og det føles ikke rart. Falder i søvn, men natten er mere urolig end de to forrige.

Torsdag

Humøret skifter

Marie-Louise: Op kl. 05.15 for at komme tidligt med toget til Horsens. Er okay frisk, da jeg jo ikke kom alt for sent i seng i går. Men i toget kan jeg alligevel godt mærke, at jeg skal tage mig sammen for ikke at falde lidt hen. Heldigvis har jeg en artikel at skrive på, og det holder mig til ilden. I toget hjem er jeg faktisk mere frisk, og den sene eftermiddag og tidlige aften går okay.

Må kæmpe lidt for at holde mig vågen til endnu en film, der skal bruges til interview, men det lykkes, og jeg går i seng kl. 23. Aftenen slutter jeg af med et helt ligegyldigt skænderi med min mand. Måske fordi jeg ikke har samme overskud til bare at lade tingene fare, som jeg plejer. Kan så – igen – ikke sove og ligger og roterer, til jeg ved 01-tiden falder i søvn som et ægte B-menneske.

Rikke: Op klokken 6 og afsted. Jeg begynder at holde af den halve times forspring, som jeg får af at være på redaktionen 08.30 i stedet for kl. 09.00.

Om eftermiddagen tager jeg en træningstime i København og oplever mere overskud på løbebåndet end sædvanligt. På vej hjem i toget tager jeg mig selv i at tænke ”hvorfor er jeg så happy”? Det kan selvfølgelig være endorfinerne fra træningen, men så slår det mig ”Er det simpelthen, fordi jeg er udhvilet?”. Er først hjemme ved 20-tiden og spiser igen sent. Mønstret gentager sig fra natten før, hvor søvnen bliver mere urolig.

Fredag

Sent ude

Marie-Louise: Op kl. 05.25 og til træning. Er MONSTERtræt, da uret ringer og kan næsten ikke overskue tanken om en hel arbejdsdag efterfulgt af en aften i byen med gode venner. Har grus i øjnene hele dagen. Kan mærke, at jeg hurtigere bliver irriteret og får også at vide af mine kollegaer, at de kan høre på mig, at jeg har kløerne fremme på en måde, jeg ikke plejer.

Om aftenen er jeg i biffen med min mand og vores venner fra 18-20 og derefter ude at spise. Vi lukker og slukker restauranten omkring kl. 23.30, og jeg går direkte hjem i kassen og sover omkring kl. 24.

Rikke: Trækker den til 06.40 i dag, for B-mennesket skal ud i aften. På vej i toget mærker jeg for alvor, hvad det betyder at være veludhvilet. I stedet for at bruge den første halve time på at sidde og vågne, åbner jeg straks computeren og får skrevet en leder. Følelsen af overskud varer hele dagen. Og natten. Selv om jeg ved, at Marie-Louise ville have trukket stikket på festen klokken senest 00.30, skal jeg ikke hjem, men videre. Ender på floor og kommer først i seng 03.30.

Læs også

Hvad sker der i kroppen, når du sover?

Lørdag

Alt er kaos

Marie-Louise: Uret ringer kl. 07.00, fordi min mand skal ud at løbe med sit løbehold. Han orker det dog ikke og vender sig om på den anden side og sover videre. Jeg er derimod pling-vågen og efter at have forsøgt at sove videre i en halv times tid, står jeg op, cykler på hometraineren og går derefter en lang tur.

Er ret træt hele dagen, har også ondt i hovedet og får sovet et par timer på sofaen efter morgenmaden. Virkelig ikke noget, jeg plejer, men det hjælper. Resten af dagen er jeg fortsat træt og må ærligt indrømme, at jeg går i kassen kl. 21.30. Falder i søvn med det samme.

Rikke: Vågner kl. 11 og har det C-menneske-agtigt med træthed og tømmermænd. Skal til damemiddag i aften, og her skal jeg tage mig sammen og gå tidligt hjem. Det lykkes. I første omgang. Men selv om jeg faktisk er hjemme ved midnat, går der alligevel natteravn i den; jeg savner så meget at have lidt tid i sofaen, at jeg ender med at se Netflix og snappe med min datter for at sikre mig, hun kommer godt hjem, i et par timer, inden jeg endelig går i seng.

Søndag

Slut på eksperimentet

Marie-Louise: Vågner dejligt udhvilet kl. 07.30, og for første gang i hele denne uge er det som om, tågen i min hjerne er lettet. Går en lang tur i det smukke vejr og nyder dagen. Går i seng kl. 21.00 og er usigeligt glad for, at min uge som B-menneske nu er overstået.

Jeg ville meget hurtigt blive en virkelig trist version af mig selv, hvis jeg skulle være længe oppe hver dag – særligt fordi jeg jo vågner til sædvanlig tid og derfor kun får 5-6 timer søvn hver nat. Det er helt klart for lidt. Jeg har brug for 7,5 timer for at være mig selv. Jeg tror faktisk ikke, at jeg ville kunne vænne mig til at stå senere op hver dag, hvilket jo ville være nødvendigt, hvis jeg skulle gå sent i seng, men måske kunne det lykkes, hvis eksperimentet kørte over nogle måneder. Det gør det heldigvis ikke.

Rikke: Står op 08.30 og tager til træning. Jeg er sygt træt. Det føles dumt at have formøblet det overskud, jeg havde bygget op i løbet af ugen, på to sene aftener. Ægte A-mennesker ville have været fornuftige nok til at gå hjem, men de sjoveste og mest minderige timer i mit liv har ofte ligget efter midnat, og jeg er i tvivl, om jeg ville kunne sige farvel til det.

Selv om det faktisk har været overraskende nemt for mig at falde tidligt i søvn i løbet af ugen, savner jeg min aftenhygge, og så døjer jeg også med følelsen af, at det er spild af tid at sove – selv om jeg ved, det er sundt for mig. Jeg vil prøve at holde fast i at gå tidligere i seng og få mindst syv timers søvn, for jeg kunne jo vitterligt mærke forskel. Men det kommer til at kræve nogle hårde beslutninger.