Anne Bech træningsvideo

Fit på 5 min: Efter 14 dage kan du se resultater

I samarbejde med Anne Bech har ALT for damerne lavet fem træningsvideoer, du kan følge hjemme på stuegulvet og komme i form. Fit på 5 minutter hedder de, fordi de ikke kræver en kæmpe luns af din aften, eller at du står uhyre tidligt op. Vi har taget en snak med Anne om, hvordan du kommer godt i gang.

Hvor hurtigt vil man kunne se mærkbare resultater, hvis man følger dine videoer?

Man vil kunne se og mærke resultater ret hurtigt, hvis man slet ikke har dyrket motion før og hvis man sørger for at spise sundt og slankt uden sukker og for meget unødig kulhydrat. Efter ca. 10-14 dage, hvis man laver træningen 4 gange om ugen.

Hvilke redskaber skal man som minimum have?

Man behøver bare sig selv og noget at ligge på.

Hvad er den største misforståelse omkring træning og hjemmetræning?

Det er, at det ikke er effektivt nok. Jeg har set store forandringer både på mig selv, og i dén grad også dem, der følger mine bøgers programmer, som er proppet med hjemmetræning og øvelser til stuegulvet.

Hvem kan lave øvelserne?

Hvis du er sund og rask og ikke har nogle voldsomme skader, kan alle være med.

Er der nogen god grund til, at man ikke skal lave øvelserne?

Ikke nogle, jeg kan finde på! Det tager ikke særlig lang tid, det koster ikke noget, du behøver ingen redskaber, og du bliver sundere og slankere af det! Whats not to like?

Hvad betyder mest, hvis man gerne vil tabe sig og i form – kost eller træning?

Det er faktisk 70/30 i kostens favør, selvom man tror at træning kan flytte bjerge, så hjælper det ikke noget hvis man går hjem og fejrer løbeturen med en pastaret med flødesovs.

Hvad gør hhv. den rette kost og den rette træning så for kroppen?

Den rette kost giver kroppen det den skal arbejde med for at holde dig frisk og med at holde dine kropsfunktioner i topform. Den rette træning former din krop, og forbrænder det overflødige fedt.

VIDEO:Træning med Anne Bech: Sådan får du en flot holdning

VIDEO:Træning med Anne Bech: Sådan får du flad mave

VIDEO:Træning med Anne Bech: Sådan får du stramme lår

VIDEO:Træning med Anne Bech: Sådan booster du forbrændingen

VIDEO:Træning med Anne Bech: Sådan får du faste baller

LÆS OGSÅ: Anne Bech: Sådan varmer du lettest op til løb