fit tester: Håndcremer

fit tester: Håndcremer

Hold hænderne smukke og bløde hele vinteren igennem med en god og nærende håndcreme. Vi har testet seks af slagsen. Se vores favorit.

1. DUFT AF FORÅR

Sanex Hydrate 24H Håndcreme, 75 ml, 32 kr.

Sanex er på banen med en ny serie, Hydrate 24h. I serien findes bl.a. denne lækre håndcreme, som er rigtig god til prisen.

Konsistens: Superlækker. Trænger let ind i huden og fedter ikke det mindste. Tynd og lidt flydende som en bodylotion.

Duft: Minder om forår og nyudsprugne syrener.

3 ud af 6 stjerner2. BLØD ØKOLOGI

Philip Martin’s Organic hand Cream, 100 ml, 198 kr.

Superlækker økologisk håndcreme, som efterlader hænderne bløde, virkelig babybløde! Der skal ikke bruges meget creme per gang, så den holder også utrolig længe.

Konsistens: Lettere fed, men absorberes enormt hurtigt. Fugter godt uden at fedte.

Duft: Varm, mandel- og vaniljeagtig. Ret lækker.

5 ud af 6 stjerner3. FØR SENGETID

Mario BadescuHydrating Hand Cream, 118 ml, 145 kr.

Denne lille sag er perfekt til natbordet, da den lige har brug for et par minutter til at trænge ordentlig ind i huden. Den er ikke superfed, men alligevel får du en håndcreme, som virkelig virker. Den arbejder sig ind i huden, så forskellen mærkes allerede efter første gang.

Konsistens: Rig og drøj.

Duft: Varme og velvære. Utrolig tiltrækkende.

4 ud af 6 stjerner4. GOD TIL TASKEN

Diego Dalla Palma, Happy Hands, 50 ml, 129 kr.

På en behagelig måde fugter denne creme hænderne. Den trænger hurtig ind og efterlader huden blød og velduftende. Velegnet til at have med i tasken, da den absorberes så hurtigt og har en god størrelse.

Konsistens: Fast, men stadig lækker cremet og smidig.

Duft: Sommer, strand og renhed.

4 ud af 6 stjerner5. TIL DEN TØRRE SIDE

La Roche-Posay, Lipikar Hand Repair Cream, 50 ml, 65 kr.

Denne håndcreme anbefales til meget tørre og sprukne hænder, og det er den virkelig også perfekt til. Den trænger meget hurtig ind i huden uden at fedte, men virker utrolig godt og plejende.

Konsistens: Nem at arbejde med og lettere flydende.

Duft: Yderst behagelig og mild uden at lugte kemisk eller kedelig.

6 ud af 6 stjerner6. DELUXEBEHANDLING

Sensai CP Intensive hand Treatment, 100 ml, 645 kr.

En håndcreme i den dyre ende, som virkelig redder tørre hænder og negle. Cremen trænger godt ind i huden, så man har følelsen af, at den arbejder og virker. Eneste minus ved denne creme er prisen.

Konsistens: Intens og tung.

Duft: Superfeminin og tiltrækkende.

3 ud af 6 stjerner