Sover du dårligere, når det er fuldmåne? Vi undersøger myterne om den fulde måne

Månen har igennem årene været genstand for mange forskellige påstande. I tusindvis af år har man ment, at månen påvirkede livet på jorden, og overalt i verden har det været en del af folketroen, at månen på forskellig vis har en indflydelse på menneskets adfærd. Faktisk er der nogen, der mener, at månens energi er så kraftfuld, at den er i stand til helt at ændre vores liv.

Langt tilbage i historien kan man også læse om ”månesyge”, der er et forsøg på at forklare en ellers uforklarlig opførsel eller hændelse, der sker, når der er fuldmåne. Man mente, at månen var skyld i visse sindslidelser, som opstod, når månens stråler ramte jordens overflade. Derudover stammer det engelske ord lunatic (galning) og lunacy (sindssyge) fra det latinske ord luna, der betyder måne.

Myter og facts om månen

Der findes således mange myter om månen, men også mange facts. Vi ved fx, at månen påvirker tidevandet, og nogle studier viser eksempelvis, at der er en sammenhæng mellem fuldmånen og antallet af indlæggelser og fødsler.

Månen siges, at kunne påvirke alt fra vores hormoner og immunforsvar til vores sindstilstand, og nogen mener, at vores humør og beslutninger kan forandre sig på samme måde som månens faser ændrer sig. Men er der overhovedet noget om snakken?

Læs også

Søvnekspert: Dårlige vaner står i vejen for den gode søvn

Mindre søvn ved fuldmåne

De fleste har prøvet at have søvnløse nætter, hvor man vender og drejer sig i sengen og ikke kan finde ro, og nogle forskere er da også af den overbevisning, at månen muligvis kan have en indflydelse på vores søvnmønster og påvirke vores søvn – specielt når månen er fuld.

Der er gennem tiden lavet mange forskellige studier om dette fænomen, hvoraf nogle viser, at man i gennemsnit sover 20-25 minutter mindre ved fuldmåne end ved halv- eller nymåne. Desuden havde alle forsøgspersonerne sværere ved at falde i søvn ved fuldmåne, og flere oplevede, at de havde sovet mere uroligt, og derfor ikke var nær så udhvilede som sædvanligt.

Hvad det skyldes, er stadig ikke helt klart. Muligvis kan det skyldes, at månens faser påvirker længden af en søvncyklus, fordi vi har et biologisk 'måne-ur', der er med til at regulere vores dagsrytme. Eller fordi der, ganske enkelt, er mere lys, når månen er fuld, og lyset derfor påvirker søvnen.

Nogle forskere mener, at fænomenet kan være psykologisk – at vi lægger mærke til fuldmånen i forbindelse med underlige hændelser og kobler de to ting sammen, fordi vi leder efter en forklaring. Andre mener, at månen genererer elektromagnetiske forstyrrelser i kroppen og cellerne. Men uanset hvad, er der ingen klar konklusion om, hvorfor nogen sover dårligere ved fuldmåne, og hvorvidt månelyset rent faktisk ødelægger din nattesøvn.

Påvirker humøret

Ligesom mange synes, at fuldmånen forpurrer deres nattesøvn, er der også mange mennesker, der mener, at deres humør bliver påvirket – at de bliver mere triste – når det er fuldmåne.

Man har gennem tiden forsket i månens påvirkning på humøret og psyken, og hvor nogle forskere mener, at det muligvis kan skyldes psykologiske faktorer, mener andre, at månen forårsager elektromagnetiske forstyrrelser i vores celler.

En forklaring kunne være selve lyspåvirkningen fra månen. Man ved, at der er sammenhæng mellem depression og mængden af dagslys, så måske er der også en sammenhæng mellem menneskets psyke og månens lys. Faktisk har man målt, at øjets følsomhed varierer i takt med månens faser, og netop i tiden omkring fuldmåne er nethinden mere følsom over for gult lys.

Månens indflydelse på epilepsi

Selvom der er stor uenighed, viser undersøgelser, at der muligvis kan være en sammenhæng mellem epilepsi og fuldmåne. Visse former for epileptiske anfald er særligt forbundne med søvn, og der er en formodning for, at det øgede lys ved fuldmåne kan påvirke søvnen og medføre søvnmangel, hvilket igen kan forårsage et øgt antal epileptiske anfald.

Der findes dog endnu ikke tilstrækkelige beviser for sammenhængen mellem månens faser og omfanget af epileptiske anfald, og der er derfor stor uenighed blandt dem, der forsker i det.

Månens cyklus ligner kvindens

Nogen mener, at der er en sammenhæng mellem den kvindelige cyklus og månens. Månens cyklus fra nymåne til næste nymåne er ca. 28-29 dage ligesom de fleste kvinders cyklus.

Det siges, at hvis kvinders cyklus er i balance, menstruerer de ved nymåne og har ægløsning ved fuldmåne. For nogle kvinders vedkommende er det dog omvendt.

Hvis din menstruation er uregelmæssig kan du, hvis man skal tro forskellige spirituelle retninger, i en periode forsøge at eksperimentere med at holde øje med månens cyklus og lade dig bade i månens lys så ofte som muligt, uanset hvor den befinder sig i sin cyklus. Det kan i nogle tilfælde gøre din menstruationscyklus mere regelmæssig.  

Fertiliteten stiger

Månen menes også at have en påvirkning på kroppens mange hormoner, og derfor har månecyklussen ikke kun indvirkning på kvinders cyklus og menstruation men også på reproduktion og fødselsrate. Særligt mener nogle forskere, at kvinders fertilitet bliver påvirket af månen.

Ifølge et amerikansk tidsskrift har man i New York tilsyneladende samlet data fra 140.000 fødsler, og her viste det sig, at fertiliteten var højest i den sidste fjerdedel af månecyklussen, som er 29 dage.

Spiser mere – drikker mindre

Ifølge en undersøgelse fra Georgia State University påvirkes selv det, vi spiser og drikker, af månens cyklus. Her undersøgte videnskabsmænd forskellige variationer i næringsindtagelsen og måltidsmønstre hos 694 voksne forsøgspersoner. Forskerne observerede en lille, men signifikant månerytme i, hvor meget forsøgspersonerne henholdsvis spiste og drak. Undersøgelsen viste, at der var en lille stigning på otte procent i måltidets størrelse og et fald på 26 procent i alkoholindtagelse ved fuldmåne i forhold til ved nymåne.

Mere vold ved fuldmåne

En amerikansk undersøgelse af mord og voldelige overfald i Florida viste stigninger i antallet af overfald omkring fuldmåne. En anden undersøgelse i tre politikredse viste, at antallet af forbrydelser begået på tidspunkter med fuldmåne var meget højere end i andre perioder. Og en undersøgelse af bilulykker over en periode på fire år viste, at de færreste skete i dagtimerne på dagen for fuldmåne, mens de fleste indtraf to dage før fuldmåne. Uheldene skete desuden oftere i den tiltagende fase end i den aftagende.

Ikke videnskabeligt bevist

Selvom man altså gennem årene har forsøgt at påvise, hvordan og i hvilket omfang månen påvirker os og influerer på kroppen på forskellige vis, har man endnu ikke fastslået hvorfor. Langt de fleste påstande om, hvordan månen kan påvirke os, er således stadig kun påstande og altså (endnu) ikke videnskabeligt bevist.

Kilder:

Illustreret Videnskab, science.time.com, dr.dk, ugeskriftet.dk,The Independent og Information.