Fup eller fakta? 13 myter om fuldkorn

Myte 1 - Vi får fuldkorn nok i Danmark

FORKERT. 94 procent af danskerne får ikke nok fuldkorn, selv om man som voksen faktisk kun har brug for 75 gram om dagen. Det burde ikke være så svært at komme op på, men spiser du sjældent havregryn, men ofte lyst brød, og vælger du samtidig den hvide pasta eller hvide ris, er det faktisk svært at få dit fuldkornsindtag ret meget over 30 gram per dag. Rugbrød til frokost er nemlig ikke nok. En dagsdosis på 75 gram fuldkorn kunne f.eks. bestå af:

A 2 dl havregryn til morgen + 1 skive rugbrød til frokost.

B 1 dl havregryn + 1 fuldkornsbolle til morgen samt en fuldkornsbolle til frokost + 2 stk. fuldkornsknækbrød som mellemmåltid.

C 1 skive rugbrød + 1 skive fuldkornsknækbrød til morgen samt 1 skive rugbrød til frokost og 1 portion fuldkornspasta til aftensmad.

Kilde: Fuldkornspartnerskabet

Myte 2 - Kerner er lige med fuldkorn FORKERT. Ikke alle slags kerner er fuldkorn. I Danmark definerer vi fuldkorn som kerner, der kommer fra følgende kornsorter: Hvede, rug, havre, byg, hirse og ris. Boghvede, vilde ris, sesamfrø, hørfrø, solsikke- og græskarkerner er nok sunde kerner, men har intet med fuldkorn at gøre.

Myte 3 - Hvis der er fuldkorn i et brød, er det ALTID et fuldkornsbrød

FORKERT . Mere end 50 procent af tørstoffet i et brød skal være fuldkornsmel, for at der er tale om et fuldkornsbrød. Kun 50 procent må være almindelig mel. At bruge spelt- eller emmer- mel gør ikke et brød til et fuldkornsbrød.

Myte 4 - Fuldkorn giver en bedre fordøjelse

KORREKT. Fuldkorn er fyldt med kostfibre, der populært sagt giver maven noget at arbejde med. Kostfibre adskiller sig fra kostens almindelige kulhydrater ved ikke at blive nedbrudt af kroppens fordøjelsesenzymer, hvilket betyder, at de når tyktarmen relativt uforandrede. Det er vigtigt for en velfungerende fordøjelse, fordi fibrene er med til at give tarmindholdet fylde og derved sætte gang i sammentrækninger i tarmkanalen, der fører tarmens indhold videre.  Kostfibre kan inddeles i to typer: de opløselige og de uopløselige, som adskilles ved deres evne til at binde vand i fordøjelsessystemet. De uopløselige fibre finder du i hvedesorter og ris, og de binder ikke så meget vand, men sørger primært for at få maden skubbet hurtigere igennem tarmen. Det giver en mere velfungerende fordøjelse, samtidig med, at affaldsstoffer hurtigere udskilles. De opløselige kostfibre finder du i havre, byg og rug, og de binder op til 15 gange deres egen vægt i vand, hvilket giver volumen, så mavens tømningshastighed sænkes. Det betyder, at de i langt højere grad har en mere mættende effekt.

Myte 5 - Kulhydrater er usunde og skal så vidt muligt undgås

FORKERT. Kulhydrater kan sagtens være sunde. Men det er ikke ligegyldigt hvilke. for der er komplekse og simple kulhydrater. De komplekse kulhydrater findes i grønsager, nogle frugter, i ris, gryn, fuldkorn, kartofler og fuldkornspasta. De mere simple kulhydrater er sukker og helt hvidt brød. Vælger du de komplekse kulhydrater, mætter de meget og har en høj næringsværdi og er derfor ikke usunde. Men hvis du skal tabe dig, skal en stor del af de komplekse kulhydrater være grønsager, da energitætheden i brød er meget højere end i f.eks. grønsager.

Myte 6 - Fuldkorn indeholder KUN fibre

FORKERT. Det er flere fordele ved fuldkorn end indholdet af fibre. Fuldkorn indeholder alle otte former for B-vitaminer. Størstedelen af B-vitaminer er vigtige for omdannelsen og udnyttelsen af madens næringsstoffer. Vitamin B1 og B12 er desuden essentielle for et velfungerende nervesystem. Fuldkornets kim er rig på det fedtopløselige vitamin E, der fungerer som antioxidant, som effektivt beskytter kroppens celler mod skadelige frie radikaler. I lagene lige under kornets skal er koncentrationen af mineralerne jern, zink, magnesium og calcium særlig høj. Jern er nødvendigt for dannelsen af røde blodlegemer. Zink og magnesium er begge vigtige for regulering af blodsukkeret. Calcium indgår i flere af kroppens vitale funktioner og er desuden essentielt for et sundt skelet. 

Myte 7 - Grovbrød og fuldkornsbrød er det samme.

FORKERT. Betegnelsen grovbrød indikerer, at brødet indeholder flere dele af kornet. I et fuldkornsbrød skal alle kornets dele med, og derfor er fuldkornsbrød endnu sundere end grovbrød. Grovbrød er i øvrigt en betegnelse, som kan bruges løst – og i princippet kan det dække over, at brødet bare har lidt klid eller græskarkerner på toppen.

Myte 8 - Du taber dig lettere ved at spise fuldkorn

KORREKT. Forskning har vist, at flere fuldkornsprodukter mætter mere end dobbelt så godt som forarbejdede alternativer. Simpelthen, fordi der er mere gods i. Når du spiser fuldkornsprodukter, får du en bedre mæthedsfornemmelse og relativt få kalorier. Det betyder, at det er lettere at holde vægten − og endda tabe sig, hvis de forarbejdede kornprodukter erstattes af fuldkornsprodukter. Jo mere fuldkorn man spiser, desto lettere er det at holde en stabil vægt, fordi man får en bedre appetitregulering, mere stabilt blodsukker og dermed mindre lyst til sødt.

Myte 9 - Fuldkorn er kun brødprodukter

FORKERT. Der er mange andre produkter, som hører under fuldkornskategorien. Der er fuldkornspasta, bruneris, fuldkornsbulgur og fuldkornscouscous. Du kan derfor sagtens tænke fuldkorn ind i aftensmaden også. Flere morgenmadsprodukter er også fuldkornsprodukter uden at være brød, f.eks. havregryn og flere myslier. 

Myte 10 - Fuldkorn smager kedeligt

FORKERT. For mange har fuldkornsprodukter en lidt kedelig klang af tørre, knaldhårde og tunge grovboller, der smuldrer i munden. Men der er sket rigtig meget de seneste par år. Nye produktionsformer har for eksempel gjort, at du kan købe krydderboller og toastbrød med fuldkorn og en hel række andre produkter, hvor der virkelig er smagsudviklet. Det sidste nye er, at bagerne nu også kan bruge logoet, hvilket gør, at du kan få lækkert friskt bagerbrød, som også lever op til kravene. Og faktisk er der nu også frosne fuldkornsprodukter i butikkerne, f.eks. fuldkornsflute og fuldkornspita. 

Myte 11 - Fuldkorn er lig hele kerner – ellers er det ikke fuldkorn

FORKERT. Fuldkorn kan også være forarbejdede kerner, f.eks. knækkede, skårne eller malet i form af fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med. Overordnet består et korn af tre dele: kim, frøhvide og klid. For at der kan være tale om et fuldkornsprodukt, skal produktet indeholde alle fuldkornets tre bestanddele i samme forhold som i det hele korn. I fint formalede kornprodukter er kun frøhviden bevaret. I moderne produktioner kan man faktisk adskille delene i tre produkter, som så samles i det rigtige forhold til sidst. Det gør, at det nu er muligt at lave fuldkornsmel, som til forveksling ligner hvedemel. 

Myte 12 - Rugbrød er fuldkornsbrød

FORKERT. Rugbrød kan faktisk indeholde rigtig meget hvedemel, derfor er rugbrød ikke altid fuldkornsbrød, fordi de ikke lever op til kravet om, at et fuldkornsbrød skal bestå af 50 pct. fuldkornsmel.

Myte 13 - Jeg behøver ikke spise fuldkorn, hvis jeg ikke skal tabe mig

FORKERT. Fuldkorn giver en masse sunde fordele. På kort sigt giver det bedre appetitog vægtregulering, mere stabilt blodsukker og en bedre fordøjelse. Og der findes dokumentation for, at fuldkornsprodukter kan være med til at reducere risikoen for en rækkelivsstilssygdomme, bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og flere kræftformer.