Kollega fylder negativt: ”Så snart hun kommer ind ad døren, bliver hun min mor”

Sofie arbejder i en mellemstor virksomhed, hvor man ofte arbejder i teams. Hun er mellemleder uden formelt personaleansvar, men med det primære ansvar i forskellige projektgrupper. Hun har generelt let ved mennesker og ved at arbejde på tværs af og med grupper, men lige nu er hun udfordret af én bestemt kollega, og det tager meget af hendes energi og forstyrrer hendes fokus.

"Der sker simpelthen det, at jeg bliver kapret. Bliver vred, så jeg kan mærke det i kroppen. Jeg kan faktisk mærke det bare ved, at vi taler om det nu, siger hun og holder en pause. Kollegaen, som udfordrer hende, er pludselig kommet tættere på."

Læs også

”Jeg kan ikke holde min venindes teenageparforhold ud”

Hun fortæller:

"Jeg er lige blevet projektleder i et team, hvor hun er med, og det er så svært for mig. Lige så snart hun kommer ind ad døren, bliver hun min mor, og jeg er nærmest blændet."

Hjertebanken, klar til kamp

Så du har et billede af, at hun er mor – det har du besluttet – det er jo et langt stykke hen ad vejen til selvbevidsthed om, hvad det er, der bliver aktiveret og pirket ved.

"Ja, jeg fik erkendelsen i sidste uge. ”Min mor” tog ord ud af munden på mig, afbrød mig, gjorde mine sætninger færdige. Jeg mistede evnen til at handle, til at få sagt det, der skal siges. Ja, og så bliver jeg vred."

Hvad mærker du lige nu?

"Jeg har hjertebanken, er rød i kinderne, klar til at kæmpe."

Hvordan føles det, når hun tager ord ud af din mund?

Læs også

”Jeg vil ikke være tiltrukket af min kollega”

"Jeg bliver lille. Og vred. Og føler mig magtesløs. Bange, ja faktisk bange. Vi taler om, at der er noget, der kæmper inde i Sofie i konfrontationen med kollegaen. Hun gestalter sin mor over i kollegaen, og det aktiverer noget utrygt i hendes indre barn.

Noget af det, vi beslutter at arbejde med, er at lave et safe space, hvor hendes indre barn kan være i sikkerhed, når kollegaen er tæt på, så hendes væren ikke gør, at hun får hjertebanken.

Jeg spørger, om der er en konkret situation, der er særlig slem, som hun gerne vil arbejde med, og Sofie svarer, at det er særlig slemt, når de er på samme kontor og fysisk sammen. Jeg inviterer Sofie op at stå på gulvet sammen med mig."

Hvis vi nu lader som om, jeg er hende. Kan du forestille dig det?

"Ja, alt for godt. Vi skal undersøge, hvor stor afstand, der skal være imellem Sofie og hendes kollega, for at kollegaen kan prelle af på hende."

Jeg rykker lidt tættere på og spørger, hvordan det føles.

"Pyha, nu, hvor du blev hende, begyndte jeg allerede at reagere i kroppen. Jeg vil gerne have, at du går længere væk."

Jeg giver Sofie et rødt garnnøgle og beder hende om at lægge en snor ud, som kan visualisere den grænse, som kan få hende til at føle sig tryg. Derefter kan vi undersøge, hvad der skal til, for at hun kan integrere denne grænse inde i sig selv, så hun kan skubbe sin ”ekstra mor” ud af sit indre.

Læs også

Min kollega skriver negative ting om kolleger og job på Facebook

"Det er underligt. Det er ligesom, at der er en kuppel omkring mig nu, som hun ikke kan komme igennem – som ikke kan gennemtrænges, men som jeg kan ånde i. Den følelse undersøger vi nærmere, og Sofie har ikke helt tillid til, om grænsen er holdbar.

Vi taler om, at hun gerne må lægge snoren dobbelt eller udvide den. Sofie løfter hænderne som en mur og forestiller sig nu, at hun er omgivet af en selvrespektfuld kuppel. Vi afprøver grænsen ved, at jeg går tættere på. Jeg spørger, hvad der sker."

"Hun bliver opløst, elimineret, puf!"

Sikkerhedszonen

Vi afprøver grænsesnoren yderligere, og jeg spørger, om jeg må træde ind over den. Sofie rækker hånden op som stopsignal og sukker lettet.

"Det virker!"

Sofie får øvelsen med hjem, og skaber allerede næste dag en imaginær sikkerhedszone, og med løbende træning får hun mere og mere ro i sit nervesystem og får adskilt aftrykket af hendes mor fra kollegaen.

5 veje til at sætte klare grænser

1. Undersøg, hvad du i virkeligheden reagerer på

Oplever du, at andre mennesker går dig på, på en måde som gør dig emotionel, vred eller ængstelig, så undersøg om vedkommende minder dig om nogen eller noget. Måske om en omsorgsperson, der ikke har behandlet dig godt nok eller på en måde, hvor du skulle justere dig selv for at blive accepteret.

Viser det sig, at det reelt ikke er den aktuelle person, du reagerer på, er det en god idé, at du får kigget på din relation til den person, du gestalter, frem for på den, der aktiverer dig lige nu.

2. Hold fokus på egne følelser og behov

Nogle gange kommer vi til at sige ”du, du, du” og på den måde gøre andre mennesker forkerte. Øv dig i stedet i at sige: ”Når der sker dette (fx du taler højlydt og afbryder mig), så føler jeg mig … (fx ramt/ked af det/kørt over). Vil du hjælpe mig ved at lade mig tale ud frem for at afbryde?”

Hvis du fokuserer på, hvad den anden gør forkert, vil personen sandsynligvis gå i forsvar, og så kan det ende i en endnu større konflikt.

3. Tag samtalen på et velvalgt tidspunkt

Når du vil påtale jeres relation eller mønstre, så sørg for at vælge et tidspunkt, hvor I begge har tid og ro, der er en god stemning og ikke for mange mennesker omkring jer. Forudsætningen for gensidig forståelse er, at der er ro og åbenhed.

Er der for mange andre til stede, som kan lytte med, aktiveres der måske et forsvarssystem for at ”bevare æren”, eller andre kan blande sig i samtalen. Lad endelig være med at tage samtalen eller emnet op, når du eller den anden er i affekt, og husk, at det aldrig er for sent at sige fra.

4. Fake it till you make it

Arbejd med en imaginær grænse, som kan give dig en følelse af at have et usynligt skjold, som kan få andres uhensigtsmæssige adfærd til at prelle af på dig.

Prøv at forestille dig situationen med kollegaen/personen, og visualisér, hvordan dit skjold kan beskytte dig i den virkelige verden. Din hjerne er et kraftfuldt organ, der kan arbejde for dig eller imod dig..

5. Sig til dig selv: Det er ok at sætte grænser

Vi har alle ret til at sætte grænser, men måske fordi vi er utrænede i det eller har fået at vide som børn, at vi skal opføre os ordentligt, kan vi være bange for at markere vores grænser, især i nære relationer.

Vi kan være bange for at skuffe, gøre andre vrede, bryde forhold, være besværlige eller for at blive opfattet som krævende eller egoistiske. Men du er ok, og jeg er ok. Øv dig evt. lette steder først – der, hvor du føler dig tryg, og vent med situationer, der er mere stormfulde.