Her er årets 5 hotteste slanke-trends

På ALT for damernes sundhedssider er det sundhedsredaktør Christina Bølling, der med kyndig hånd vælger og vejleder jer læsere i sundhedsjunglen. Vi har bedt hende indsnævre feltet til de kostretninger og kure, der har domineret siderne i ALT for damerne det seneste år. Læs med og afgiv din stemme - hvad vil du huske 2013 for på kostfronten?

Fastekuren/ 5:2

På 5:2 kuren spiser du fem dage om ugen, som du plejer (uden at overspise eller gå amok), mens du de resterende to ugedage spiser max. 500 kalorier pr. dag. Det er en såkaldt periodisk faste, som giver et samlet kalorieindtag, der ligger under det, du plejer og svarer til et vægttab på ca. 0,5 kg om ugen. Du afgør selv, hvordan du skal indtage de 500 kalorier, men det smarteste er at gå efter protein, som mætter mest, og grøntsager, som fylder mest uden at fede.

Kuren stammer fra England og USA. Udover vægttab er det i adskillige bøger og undersøgelser fremhævet ligefrem er en sund kur. 5:2 har ifølge tilhængerne en psykologisk fordel, fordi det passer godt til vores menneskelige psyke at fråse og faste i stedet for at spise fornuftigt hele tiden.

Rent fysiologisk bliver 5:2 beskrevet som en af de sundeste kure, da periodisk faste påvirker insulinproduktionen i bugspytkirtlen positivt, hvorved risikoen for en række livsstilssygdomme mindskes.

LCHF er forkortelsen for Low Carb High Fat og én af de kure i 2013, der har fyldt næsten lige så meget som 5:2. Kuren går kort og godt ud på – i forlængelse af de senere års protein-kure – at bandlyse sukker og de fleste andre kulhydrater og i stedet spise mere af det sunde fedt, både fra avokado og nødder, men også fra tidligere "forbudte" animalske kilder som f.eks. mælkeprodukter.

Netop mælkeprodukterne har betydet, at svenskerne er særligt vilde med LCHF og kurens "thumbs up" til typisk skandinavisk basiskost, såsom smør, fløde og fede oste. Kød er også på må-godt-listen i LCHF; kødet skal dog helst være fra dyr, der har gået på græs, da de har sundere fedt på kroppen.

I LCHF samles nogle af tidligere års kure, idet du afstår fra at spise gluten og hurtige kulhydrater, samtidig med at, du får en større andel af protein OG du får – som noget nyt - adgang til de animalske fedtstoffer, som ellers har været ude i kulden i en række år. Forklaringen på, at vi gerne må spise fedt igen, er, at forskerne har erkendt, at det ikke er fedtstofferne i sig selv, men kvaliteten af de fedtstoffer, vi indtager, der er vigtig. Så gå efter de virkeligt fede, økologiske og biodynamiske.

OBS Mælkeprodukter er en vigtig ressource i forhold til kalcium i kroppen.

Palæo/Stenalderkost

Palæo eller stenalderkost, som det også kaldes, går i grove træk ud på at spise så "naturligt" som muligt. Udgangspunktet er vores krop og hjerne og de funktioner, vi skal varetage i det daglige, og for at kunne holde til det og undgå at blive syge og stressede er vi nødt til at "kæle" for hverdagskosten, dvs. at fastfood, industribearbejdet eller tilfældig mad er no go.

I Palæo er du i høj grad, hvad du spiser, netop derfor er fødevarekvalitet så vigtig. Selve ordet palæo refererer til vores fjerne forfædre, der kun spiste fødevarer, de kunne "skyde" eller "samle", dvs. primært kød og grønt, men ikke traditionelle fødevarer som mælk og korn.

Til gengæld har det sunde fedt en stor plads i palæokosten. Vi må f.eks. hjertens gerne få koldpressede olier f.eks. olivenolie, macademiaolie eller olie fra avocado, fordi de sunde fedtsyrer gavner nervesystem og celler. Endvidere er tilberedningen vigtig i palæokosten, eftersom forkert og uhensigtsmæssig tilberedning ødelægger maden. Så altså nul friturestegning...!

Detox

Hvis man spørger en fysiolog om "man skal detoxe sin lever efter nytår?", vil han ligne et stort spørgsmålstegn, for den betydning, kvindeblade og bøger tillægger ordet detox, er ikke rigtigt noget, videnskaben kender til. Jovist sørger kroppens organer som lever, nyrer, hud m.fl. løbende for at filtrere og rense for affaldsstoffer, som vi skiller os af med via urin og afføring, men at vi ligefrem kan "udrense" kroppen ved at spise en striks kur, er der ikke 100% belæg for.

Ikke desto mindre oplever mange, at de slipper for hovedpine, oppustet mave og andre hverdagsbesvær, hvis de skærer bestemte ting ud af kosten og "detoxer". Detox kan dække over alt fra, at man ikke spiser slik og sukker i en periode til, at man spiser som en multiallergiker eller decideret skånekost.

Udgangspunktet for de fleste detox- og udrensningskure er, at man gerne vil tabe sig og føle øget energi og velvære. Måden at gøre det kan variere.

Superfoods

Nogle fødevarer er sundere end andre, så langt er de fleste af os med. F.eks. at det er bedre at snuppe et æble end en tørret figen og et glas friskpresset grønsagsjuice end et krus kaffe. Men superfood er mere end bare sundt, det er fødevarer med "superkræfter" som f.eks. krydderierne kanel og gurkemeje, der har virkning på såvel immunforsvar som stofskifte.

Man kan ikke sige superfood uden at nævne antioxidanterne, som er stoffer, der hæmmer de processer, der fører til ældning og ødelæggelse af celler. Til at begynde med var det fremmedartede fødevarer som gojibær og chiafrø, der blev kaldt superfood, og som vi skulle spise. I dag er trenden, at lokale superfoods er de bedste, og dem vi har bedst af, dvs. at skandinaver skal fryde sig over blåbær, østers, økologisk smør, bouillon og andre klassiske spiser fra vores breddegrader (vidste du, at de fleste gojibær kommer fra Kina...!).

De fødevarer, vi har bedst af, er dem, der er i vores egen "baghave" – og som vi spiser i sæson. Taber man sig af det? Nej, ikke direkte, men superfood og sund levevis er et "makkerpar", så slankemoralen er: Så længe du spiser sundt og bæredygtigt, sørger kroppen selv for at regulere dit kalorieindtag, og så er slankekure overflødige.

Hvilken kostretning vil du huske 2013 for? Stem til venstre og vær med til at afgøre, hvilken der skal med på vores endelige liste over highlights fra 2013.

LÆS OGSÅ: Marie-Louise: "Det har været nemt at tabe 4 kilo"