21-årige Josefine reddede Theos liv: "Det var meant to be"

Det var en helt almindelig onsdag eftermiddag, hvor Josefine Haabegaard gik og varmede op til basketballtræning i Gentoftehallen. Pludselig hørte det dengang 21-årige basketballtalent nogen råbe på hjælp fra hallen inde ved siden af den, hun spillede i.

"Først råbte de så højt, at jeg ikke forstod, hvad de sagde, men det gik op for mig, at de skulle bruge en læge, fordi nogen var faldet om," fortæller hun.

Josefine løb ind i hallen, og der på gulvet lå en dreng, som var helt blå og ikke bevægede sig.

"Jeg råbte til dem, der stod omkring, at de skulle finde en hjertestarter," siger hun i dag.

Ved siden af Josefine sidder Theo. Det er helt og aldeles Josefines fortjeneste, at han overhovedet er her, for den decemberdag i 2021 gik Josefine resolut i gang med at give ham førstehjælp og hjertemassage lige der på Gentoftehallens gulv. Også selv om der sad nogle voksne ved Theo, som misforstod situationen og sagde, at der var tale om epileptisk anfald.

Læs også

8-årige Frida reddede sin mors liv: "Jeg lærte hjertemassage ved at se børne-tv"

"Jeg havde været på førstehjælpskursus tre måneder forinden, og jeg kunne se, at det var hjertestop," siger hun.

"På det kursus havde jeg også lært, at det er bedre at prøve noget, som er forkert, end ikke at gøre noget. Så jeg gik i gang med hjertemassage, mens jeg fik en anden til at give ham mund-til-mund. Fordi jeg lige havde haft førstehjælpskursus kunne jeg sørge for, at det blev gjort korrekt. Samtidig var der stadig nogle, der blev ved med at sige, at han havde epilepsi. Men jeg stolede på min intuition," siger hun med et skuldertræk.

Samtidig prøvede hun at få nogen til at finde en hjertestarter, men ingen kunne huske, hvor de havde set den grønne boks, som ellers hænger oppe på førstesalen i Gentoftehallen. Når Josefine går på banen til en basketballkamp i landets bedste række, er det ofte som anfører for holdet, og hun er vant til at tage styring, forklarer hun.

"Men lige den dag overraskede jeg også mig selv, for det var på alle måder en grænseoverskridende og uvant situation, siger hun om genoplivningen af Theo."

Læs også

Jeppe fik hjertestop: Svigermor og kæresten reddede hans liv

Theo smiler og nikker. Han har hørt historien nogle gange efterhånden, men selv husker han ingenting fra dagen.

"Det var en meget normal træning, hvor vi spillede en kamp for sjov, og det sidste, jeg husker, er, at en af mine holdkammerater scorer. Det næste, jeg kan huske, er, at jeg ligger på hospitalet, men jeg tror, at jeg så et skarpt og samtidig sløret lys. Måske var det i ambulancen," funderer Theo.

Mor i løb

Ambulanceturen husker hans mor. Den dag Theo faldt om, var hun nemlig til middag hos Theos bedsteforældre og skulle til at gå til bords. Pludselig ringede de fra hallen og sagde, at Theo var faldet om.

"Jeg vidste, at det ikke kunne passe, men Theos far og jeg sprang ind i bilen og kørte derhen på kort tid. Men på vejen op til hallen var der kæmpe kø på grund af myldretid, så jeg sprang ud af bilen og løb alt, hvad jeg kunne det sidste stykke.

Da jeg kom hen til hallen, kunne jeg se mennesker stå udenfor og græde. Jeg anede ikke, hvad der ventede mig," siger Theos mor, Mette Skovbro, som var der inden ambulancen.

Josefine fortsætter:

"På det tidspunkt var Theo kommet mere eller mindre tilbage til bevidsthed, og jeg sad og holdt ham i hånden. Pludselig kom hans mor løbende ind, og jeg trak mig lidt tilbage. Til sin egen overraskelse gik hun ind og trænede halvanden time, selv om hun i dag kan se, at hun var i en form for choktilstand."

"Først da træningen var slut, brød jeg sammen og tudbrølede," husker hun.

På det tidspunkt lå Theo på hospitalet.

"Da jeg vågnede, blev jeg ved med at spørge, hvad der var sket. Til sidst gik det op for mig, at jeg havde haft hjertestop, og så græd jeg," siger Theo Skovbro-Grønvall.

Læs også

Maria donerede til sin søn: "Var min lettere brugte nyre overhovedet god nok til ham?"

Årets førstehjælper

Et par dage senere facetimede Josefine i to timer med Theo og hans familie, og siden har Josefine, som i dag læser jura og bor i København, også mødt Theo og hans forældre for at tale det hele igennem. Hun blev efter den chokerende oplevelse i Gentoftehallen tilbudt krisehjælp, og hun føler i dag, at hun er godt ude på den anden side. Det er Theo også, for han har fået indopereret en slags avanceret pacemaker med indbygget hjertestarter i, men den bemærker han aldrig.

Lægerne har dog ikke fundet ud af, hvorfor Theos hjerte stoppede den dag for halvandet år siden, for han har ingen hjertefejl, som kan forklare det. Theos mor føler mest af alt en ubeskrivelig taknemmelighed over for Josefine.

"Da det var sket, var det vigtigt for os at finde ud af, hvem Josefine var. Tænk, at hun har stået med alt det helt alene. Hold da op. Med alt det, der var vanskeligt og forstyrrende i situationen, troede hun alligevel på sit eget instinkt," siger Mette Skovbro med henblik på alle dem, der sagde, at det var et epileptisk anfald, og alle dem, der ikke kunne finde hjertestarteren.

"Det har også været vigtigt for mig at tale med familien, for efter det var sket, var jeg faktisk i tvivl, om jeg havde gjort det rigtige, fordi jeg tog så stort et ansvar blandt nogle, som var mere voksne end mig. Var det i virkeligheden epilepsi? Men da jeg talte med Theos familie, forstod jeg, at jeg havde gjort alt det rigtige," siger Josefine.

Det har hun i dag papir på, for i starten af 2023 blev hun kåret til årets førstehjælper af Røde Kors, og med diplomet fik hun en check på 10.000 kroner.

"Tænk, at Josefine lige var der, da Theo faldt om. Det var meant to be," siger Mette Skovbro.