kvinde har hovedpine

Dunker hovedet? Her er 5 gode råd mod smerterne

Over 800.000 danskere har ofte ondt i hovedet. Måske er du en af dem? Her kan du blive klogere på de fem mest almindelige former for hovedpine samt migræne – og hvad du kan gøre ved dem.

Du kender det sikkert godt. Dit hoved dunker, eller du har en trykkende fornemmelse i hovedet. Det er ikke sjovt at have ondt i hovedet, men hver uge døjer næsten en million danskere med hovedpine ifølge tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Her fortæller læge, Thien Phu Do, der er lægefaglig rådgiver hos Nationalt Videnscenter for Hovedpine, om de fem mest almindelige typer af hovedpine, og hvad du kan gøre for at lindre smerterne.

1. Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er den mest udbredte hovedpineform, og tre ud af fire danskere har spændingshovedpine i løbet af et år. Årsagerne kan være mange og kan for eksempel skyldes uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, for lidt at spise, for lidt at drikke eller for lidt søvn.

Sådan føles det: Spændingshovedpine er en mild til moderat hovedpine, og den beskrives ofte som et strammende bånd om hovedet. Der er typisk spændinger i begge sider af hovedet, men smerterne bliver som regel ikke forværret ved fysisk aktivitet, lys og lyde.

Hvad hjælper: Smertestillende håndkøbsmedicin vil ofte lindre smerterne. Lider du ofte af hovedpine, er det vigtigt at se en læge for at finde ud af, hvad der forårsager hovedpinen og få hjælp til at forebygge hovedpinen i stedet.

2. Hovedpine ved overforbrug af medicin

Selvom det kan virke harmløst at snuppe et par panodiler, når du har ondt i hovedet, er der grund til at være forsigtig. Tager du for meget smertestillende, kan du nemlig gøre situationen værre og udvikle en ny type hovedpine:

Medicinoverforbrugshovedpine. Over 100.000 danskere lider af denne type, som altså rammer dem, der lider af hovedpine i forvejen. Overforbrug kan forekomme, hvis du tager smertestillende i mere end 14 dage om måneden over tre måneder.

Sådan føles det: Medicinoverforbrugshovedpinen kan både ligne en trykkende spændingshovedpine og en dunkende migræne. Hovedpinen kommer flere og flere dage og bliver ofte kraftigere og kraftigere.

Hvad hjælper: Her gælder det om at stoppe med at tage den smertestillende medicin og i stedet starte en forebyggende behandling hos din læge. Hovedpinen vil typisk blive værre i en kort periode, før det bliver bedre.

Vidste du...

... at mere end 3 procent af den danske befolkning har kronisk hovedpine? Det vil sige, at de har ondt i hovedet i 15 eller flere dage hver måned.

3. Posttraumatisk hovedpine

Denne hovedpine er en sekundær hovedpine, der typisk opstår efter et slag på hovedet – den kaldes også populært hovedpine efter hjernerystelse.

Sådan føles det: Hovedpinen kan være pulserende og trykkende, og symptomerne er typisk som ved spændingshovedpine eller migræne.

Hvad hjælper: Man behandler disse hovedpiner som spændingshovedpine eller migræne, afhængig af hvilken hovedpine, symptomerne minder mest om.

Ifølge læge, Thien Phu Do

Er der for få, der går til læge, når de har hovedpine. Han opfordrer til at gå til læge, hvis du er påvirket af din hovedpine for at få den rette behandling. I mange tilfælde kan håndkøbsmedicin være tilstrækkelig, men det kan være godt at få det undersøgt. 

"Hvis du brækkede din arm, ville du gå til læge uden at tøve. Jeg ville ønske, folk så deres hovedpine på samme måde, for jo længere tid der går, jo sværere er det at behandle," forklarer Thien Phu Do.

Thien Phu Do er lægefaglig rådgiver hos Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

4. Trigeminusneuralgi 

Denne form for hovedpine er mere sjælden. Cirka tre ud af 1.000 danskere lider af den i løbet af livet.

Sådan føles den: Den giver stærke, smertefulde jag i ansigtet, der føles som at få elektrisk stød. Smerten kan vare fra et øjeblik til flere minutter.

Hvad hjælper: Trigeminusneuralgi kræver specialistbehandling. For nogle hjælper epilepsi-medicin, fordi den kan lægge en dæmper på overaktiviteten i nerverne. En anden mulighed er at få kirurgisk behandling.

5. Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)

Dette er noget af det mest smertefulde, der findes, og heldigvis er klyngehovedpinge ikke så udbredt i Danmark. 1 ud af 1.000 danskere oplever klyngehovedpine i løbet af livet.

Hovedpinen kommer i klynger med flere anfald over en periode på uger eller måneder, hvor hvert anfald typisk kan vare fra et kvarter til nogle timer. Hos få er klyngehovedpine kronisk og til stede uden anfalds-fri perioder.

Sådan føles den: Smerten beskrives ofte som at få en kniv stukket ind i øjet og tværet rundt. Sammen med den voldsomme smerte oplever mange også en indre uro, mens de sveder, næsen løber, og øjet kan blive rødt og løbe i vand.

Hvad hjælper: Klyngehovedpine kræver specialistbehandling. Den akutte behandling af klyngehovedpine består ofte af ilt-inhalationer og Triptaner som indsprøjtninger.

Slip for migræne

Migræne rammer én ud af ti danskere og er den sygdom, der medfører allermest sygefravær. Men migræne er heller ikke for sarte sjæle. 

"Det føles lidt, som om der er én, der banker hårdt på indersiden af dit hoved. Smerten sidder typisk i den ene del af hovedet og bliver værre, når du bevæger dig. Typisk ledsages den kraftige hovedpine også af kvalme, opkastninger samt overfølsom over for lys og lyd, så mange trækker sig tilbage til et roligt sted, hvor der er stille og mørkt, når migrænen rammer," forklarer Thien Phu Do.

Et migræneanfald varer typisk fra en halv til to-tre dage og kan i mange tilfælde behandles med almindeligt smertestillende som ibuprofen. Ellers kan du hos din læge få udskrevet triptaner, der virker specifikt mod migræneanfald, eller opstarte en forebyggende behandling, hvis du ofte døjer med migræneanfald.

Ny type medicin og behandling

Hos nogle ganske få – cirka 1 ud af 500 danskere – kan migrænen blive kronisk. Det vil sige, at du har migræne i mere end otte dage om måneden. Har du prøvet mindst to forskellige forebyggende behandlinger uden virkning, kan du muligvis få tilbudt en ny type medicin med såkaldte CGRP-antistoffer. 

"CGRP er et naturligt signalstof, alle har i kroppen, men folk, der lider af migræne, er overfølsomme over for dette stof, hvilket kan udløse migrænen. Her kan antistofferne nedsætte følsomheden over for CGRP, så deres migræne bliver markant bedre," forklarer Thien Phu Do.

En anden forholdsvis ny migrænebehandling i Danmark er Botox. Her handler det dog ikke om at udglatte rynker, men om at få musklerne til at slappe af. 

"Når vi lægger Botox i hoved- og nakkeområdet, kan det hæmme frigivelsen af de signalstoffer, der er med til at udløse et migræneanfald – og det kan lindre smerterne," forklarer Thien Phu Do.