Hvad sker der i kroppen, når du dyrker yoga?

Det sker der...

… i det første minut

Inden du kaster dig ud i de sværere yogastillinger, bør du varme kroppen op med simple, dynamiske stillinger, f.eks. den klassiske solhilsen. Under opvarmningen bliver kroppen mere smidig, ligesom du skaber kontakt til dit åndedræt og bliver mere til stede mentalt. På den måde indstiller du dig selv på at tage en pause fra dagens gøremål og tanker.

… efter ti minutter?

Når kroppen er varm, er det lettere at holde yogastillingerne, og så får du mere ud af dem. Start gerne med stående yogastillinger, f.eks. hånd-til-fod eller træets stilling. De giver dig roen til at få gang i det dybe åndedræt, som hænger sammen med de fysiske stillinger i yoga.

… når du trækker vejret dybt?

70 procent af kroppens udrensning sker gennem åndedrættet. Den dybe vejrtrækning hjælper dig til at ilte din krop og dermed også dit blod, dine organer og dine celler, som bringer ekstra energi til hele dit system og støtter en dyb udrensning i kroppen. På celleplan regulerer yogaen din evne til at tage nyt liv ind og rense gammelt ud.

… når du strækker kroppen?

Ved at strække muskler, sener og led løsner du blokeringer i kroppen og øger dit velvære. Alle yogastillinger retter sig mod et specifikt område, f.eks. masserer og stimulerer Buen mave og fordøjelse, mens Kobraen giver smidighed i rygsøjlen, bedre holdning og åbning til bryst og hjerte.

… mentalt?

Når du dyrker yoga, strækker du ikke blot kroppen, du øger samtidig din opmærksomhed på åndedrættet og det sted, hvor det strækker. Kombinationen af fysisk stræk og mentalt fokus øger effekten og hjælper dig med at være til stede i nuet og slippe mentalt stress. En rolig, smidig krop giver et roligt, smidigt sind − ergo en person med overskud og evne til fleksibilitet.

… med vægten?

Yoga balancerer dit stofskifte og sætter gang i fordøjelsen, og derfor kan du godt tabe dig ved at dyrke yoga. Ud over at mange øvelser masserer mave- og tarmsystem og dermed direkte stimulerer fordøjelsen, så giver den mentale ro din krop mulighed for at bruge energien de „rigtige” steder. Desuden oplever mange, at de ændrer kostvaner og begynder at spise sundere og måske mindre, fordi de pludselig mærker deres krop, og hvad den har brug for.

… når du er stresset?

Stress er udtryk for, at din krop forbereder sig på modstand. Den sender energi fra fordøjelse og immunforsvar til dine muskler, hæver blodtrykket og øger vejrtrækningen. Du bliver pumpet med adrenalin, som giver dig evnen til lynhurtigt at kæmpe eller flygte. Smart i en livstruende situation, men ikke så smart, hvis det bliver en kronisk tilstand. Så kan det føre til livsstilssygdomme som hjertekar- sygdomme, angst, fordøjelsesproblemer og søvnløshed. Når du mærker din krop under yogaen, kommer du til stede i nuet og slipper stress. Dermed strømmer energi til fordøjelse og immunforsvar, blodtryk og vejrtrækning normaliseres, og mængden af stresshormon reduceres.

... med sexlysten?

Yoga mindsker mængden af stresshormon i kroppen, og det gør underværker blandt andet for sexlysten.

… når du er syg?

Når kroppen bliver syg, er det et tegn på, at det er tid til tage det med ro − og så er det vigtigste hvile. Når det er sagt, så støtter afspænding og meditation din krop til selvhealing. Tag sygdommen som en påmindelse om at lytte mere til din krop. Det vil sige: Mærk efter, hvad føles godt for dig. Er du fortrolig med yoga, kan du også lave mere avancerede øvelser, så længe du lytter til din krop.

… under menstruation?

Der er uenighed om, hvorvidt det er en god ide at lave omvendte stillinger som f.eks. hovedstand og skulderstand, når du har menstruation. Nogle hævder, at det hæmmer naturens naturlige udrensning, mens andre mener, at de energigivende stillinger netop hjælper dig i balance under menstruationen. I det hele taget kommer det an på den enkelte kvindes krop og fortrolighed med yoga. Prøv dig frem. Er du usikker på, om det føles ok, eller føler du dig lav på energi, kan det være en god idé at holde dig til afspændende øvelser som f.eks. Barnets stilling.

… når du dyrker hot yoga?

Nogle yogaformer laves i et rum, der varmes op til omkring 40 grader. Det øger udrensningen og gør din krop mere smidig. Du skal dog gå varsomt frem, da du udsætter din krop for et ekstremt og unaturligt miljø, der kan føre til, at du overstrækker og dehydrerer. Mærk derfor efter, hvad der føles rigtigt for dig. Der er meget stor forskel på, hvor godt vi tåler varmen.

… hvis du er gravid?

Yoga er rigtig godt, hvis du er gravid. Når maven vokser, bliver nogle stillinger umulige, men generelt er gravide rigtig gode til at mærke, hvad der føles godt og ikke føles godt i kroppen. Det bedste råd er nemlig: Lyt til din krop. Dyrker du yoga helt op til fødslen, støtter du kroppen i at blive blød og klar til fødslen. Hug-stillingen støtter f.eks. dit bækken i at åbne sig og giver dit barn mulighed for at trænge dybere ned. Derudover kan strækkene og vejrtrækningen støtte din krop og lindre typiske graviditetsgener som lænde- og bækkensmerter. Ydermere hjælper yogaen dig til øget kropsbevidsthed og kontakt med dit åndedræt, som er essentielt under en fødsel.

… under afspændingen?

En yoga-session afsluttes altid med afspænding for at integrere effekten af øvelserne i krop og sind. Afslutningen giver kroppen ro til at fordøje oplevelsen. Du kan sagtens nøjes med afspænding, da den i sig selv er et redskab til velvære, kropsbevidsthed og mental ro.

... hvis du falder i søvn?

Afspænding i løbet af dagen vil have en mere regenererende virkning på kroppen end søvn, men falder du i søvn under yoga, viser det dig blot, at du er i søvn-underskud. Det kan ske for selv den bedste.

… når du har dyrket yoga længe?

Når du er blevet fortrolig med stillingerne, vejrtrækningen og den mentale ro, begynder du at kunne gå dybere og længere − både fysisk og meditativt. Men jo mere du slipper præstationstrangen og i stedet er til stede her og nu, jo længere kan du gå. Yoga virker nemlig modsat traditionel sport, idet mange stillinger handler om at give slip i kroppen frem for at præstere. Nogle kroppe vil kunne blive mere smidige end andre, men egentlig betyder det ikke noget for en vellykket yoga-praksis.

… med sjælen?

Når du kommer i kontakt med din krop og får mere ro i sindet − får du også mulighed for at høre, hvad din indre stemme, dit hjerte eller din sjæl fortæller dig. Kun du ved, hvilken vej der er din i livet, men det kan indimellem være svært at høre eller mærke i hverdagens turbulens. Yoga kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der gør dig lykkelig, og dermed får du lettere ved at træffe valg og blive din egen guide mod et mere meningsfuldt og helt liv.

… i Barnets stilling?

Barnet strækker lænd, hofte, lår og ankler. Giver mental ro og aktiverer hjertet og evnen til at føle taknemmelighed.

… under Hovedstand?

Hovedstanden er en yogaklassiker, der styrker arme, skuldre, rygsøjle og ben, og desuden beroliger sindet og afhjælper mild depression. Stillingen stimulerer hypofyse og pinealkirtlerne, der producerer serotonin − vores naturlige lykkehormon.

… under Skulderstand?

Skulderstand stimulerer skjoldbruskkirtlen, prostata og underlivsorganerne. Strækker skuldre og nakke og beroliger sindet.

… når du laver Ploven?

Ploven strækker rygsøjlen og skuldrene. Stimulerer skjoldbruskkirtlen, der regulerer stofskiftet og afhjælper hovedpine. Stillingen hjælper dig desuden til mental ro.

SE OGSÅ: Stræk dig dejligere: 5 yogaøvelser

SE OGSÅ: 3 kvinder tester: Kan du booste din forbrænding?

SE OGSÅ: Det sker i kroppen, når du spiser sukker