Hvem savner du? Sådan mindes du dem, du har mistet

1. Del et minde

Engang var den værste straf, man kunne tildele et menneske, at ens navn og minde blev slettet. Det er også et meget stærkt symbol, for hvis ikke vores minde kan leve videre, hvordan skal vi så kunne forlige os med døden? Der er noget forsonende i tanken om, at du efterlader noget, som lever videre i andre. Så del et konkret minde om en, du har haft i dit liv. Fortæl historien om, hvordan oldemor stod op over for den bonde, hun tjente hos, og fik sin løn alligevel, eller del historien om, hvordan du sammen med din afdøde ven altid missede det sidste tog hjem og måtte sove på en bænk i byen, dengang I var unge. Vær ikke bange for at grine eller græde. Fortæl for at mindes dem og det, I havde. Fortæl for at skabe en følelse af, at selvom døden har skilt jer ad, er der stadig et bånd af kærlighed mellem jer.

2. Se på gamle billeder

Har du eller dine forældre nogle gamle fotoalbums liggende? Find dem frem og tag en aften fri til at opfriske gamle familiehistorier. Vis dine børn de gamle billeder, eller brug selv tiden på at svæve hen i minder om dengang, man gik med strutkjoler og hat.

3. Hyld dine kære på hylden

I Mexico laver alle familier altre i disse dage. De sætter fotos op af døde venner og familiemedlemmer, tænder lys, pynter med sukkerkranier og orange blomster. Jeg elsker den skik men har tilpasset den et mere nordisk udtryk. Så ryd en hylde, eller tag noget plads på en reol, og skab din egen mindeplads. Sæt fotos frem af dem, du savner, sammen med en stor buket blomster og din yndlingslysestage. Vælg de blomster, du forbinder med dem, og som du vidste, de kunne lide. Lad duften af blomsterne minde dig om somre hos mormor, da du var lille, og har du en lysestage, der har været farmors, så vælg endelig den. Nyd din mindeplads som en hyldest til dem, du har fotos af, og som en smuk opfordring til at være her nu.

4. Ær en elsket en aften

Tre af mine venner er søskende. Som børn og unge mistede de deres mor til brystkræft. Hvert år laver de 1. november en middag, som de dedikerer til hende. De finder alle billederne af hende frem og en bog, hun lavede til dem i de sidste måneder, inden hun gik bort. De inviterer deres far, deres moster og andre, de holder af. De laver hendes yndlingsmad, taler om hende, og de to piger har hendes smykker på. Fordi jeg har været med til den middag, føler jeg, at jeg kender hende lidt. Jeg har fået en dybere fornemmelse af den kvinde, hun var, og det betyder meget for mig. Jeg føler mig tættere på mine venner på grund af det, og jeg føler, at en vidunderlig dame har krydset min vej, selvom jeg aldrig har mødt hende. Hvis der er en i dit liv, som har betydet meget for dig, så giv ham eller hende en aften. Gør det for at give dig selv et rum til at være med den person, men også for at åbne op for andre. Gør det for at mindes og for at fejre det liv, som blev levet.

5. Inviter til mindemiddag

Inviter dine venner til mindemiddag, og bed alle om at medbringe noget, der minder dem om en, der ikke længere er iblandt os. Lav mormors frikadeller med hjemmesyltet agurkesalat, oksebryst med peberrodssovs, som fik farfar i den syvende himmel, eller drik en dåseøl til minde om din gymnasieven, der ikke fyldte 40 år. Lad smagene guide dig ind i svundne tider, og giv slip på alle dine følelser. Vær ikke bange for at knibe en lille tåre eller gå all in og tage en fuld tudetur. Gør det sammen med nogle, du holder af, og mærk også glæden ved, at I har denne aften sammen. Skål for livet. Det skal leves, mens vi gør det!

6. Tænd et lys

For mig er den enkleste og stærkeste magi i verden at tænde et lys. Det er så simpelt men kan føles så stort at lukke øjnene, samle al din kraft og tænde et lys med en klar og kærlig intention. Tænd derfor et lys for en, du savner. Fremkald et øjeblik et stærkt minde, og tænd så et lys for ham eller hende.

7. Gå på kirkegården

Træk i de tykke trøjer, og gå på besøg på den kirkegård, hvor dine familiemedlemmer ligger begravet. Tag en termokande kaffe og småkager med eller en flaske rom og nogle pæne glas. Skål ordentligt for oldefar. Jeg er sikker på, at han ville have værdsat en dram og et besøg. Hvis du bor langt væk fra der, hvor din familie hviler, så gå på kirkegården alligevel. Spørg dig selv: Hvad har de tidligere generationer i min familie lært mig? Tænk på, hvilke lektioner om at leve du har taget med fra dem, og tillad dig selv et øjeblik at blive rørt over, at vi alle er her en stund, men at det, vi giver videre, kan leve længere end du.