Fokus på søvn: Hvordan har du sovet i nat?

Vi gør det alle sammen. Sover. Men de seneste 50 år har vi haft mindre tid til det. Vi får i gennemsnit 1-2 timer mindre søvn i døgnet, end vi gjorde i 50’erne, viser undersøgelser fra bl.a. UK Sleep Council. Når vi sover mindre, sætter vi os selv i større risiko for en lang række sundhedsmæssige og psykologiske problemer fra type 2 diabetes, hjerte-, karsygdomme og fedme til angst og udbrændthed. Søvnen påvirker os psykologisk og fysiologisk, og lige nu er den sågar årsag til flere soloulykker i trafikken, end alkohol er.

For de fleste af os gælder det, at vi faktisk skal sove (hele) 7,5 timer. Men det kan være svært. For hverdagens tankemylder om ansvar og gøremål går ud over søvnen, og det gør os mere stressede. Det fortæller søvnspecialist Søren Berg fra ScanSleep.

– Det mest almindelige søvnproblem i dag er stress. Bekymringer fra dagens arbejde tager vi med ind i natten, og det giver en ringere søvn, siger han og fortæller, at nogle af os ligefrem udvikler dissideret sengeangst.

– Ingen andre pattedyr har evnen til at huske og forestille sig ting som mennesket. Vi husker, vi sov dårligt sidste nat og derfor havde det svært på arbejde. Og så frygter vi for det samme natten efter. Det kan ende i et negativt mønster, som stresser os yderligere, siger Søren Berg.

SE OGSÅ: Maria fik testet sin søvn: "Jeg kører mig selv for hårdt"

Vi er trætte

I dag konkurrerer søvnen med alle de andre ting, vi skal tage os af som moderne mennesker. Internettet og e-mailen har for altid ændret den måde, vi kommunikerer på, og mobiltelefoner er forvandlet til et bassin af blå lys, som vi næsten bruger mere tid på at betragte end vores egen familie. Det blå lys, de hektiske dage og alle forpligtelserne gør det sværere at falde til ro, og vi føler os trætte i løbet af dagen.

En undersøgelse fra 2015 lavet af analyseinstituttet Wilke for Newspaq viser, at hver fjerde af os ikke føler, vi får dækket vores søvnbehov. Samtidig bliver vi danskere federe, og det påvirker også søvnen. Når fedtvævet ved halsen vokser, bliver pladsen omkring luftrøret mindre, hvilket betyder en øget risiko for søvnapnø – altså lange vejrtrækningspauser under søvnen. Det paradoksale er, at flere af os har en idé om, at vi sover helt fint, når tilfældet er det omvendte, fortæller Søren Berg.

– Nogle tror jo selv, de sover som skudte køer, men så finder vi ud af, de har søvnapnø og i virkeligheden kæmper for livet hver nat, siger han.

SE OGSÅ: Simone fik testet sin søvn: "Mine livlige drømme vækker mig"

Pas (på) din søvn

Mens mange af os døjer med lettere søvnforstyrrelser, fordi vi sover for lidt og stresser gennem dagen, lider omkring 10 procent af Danmarks befolkning af kroniske søvnproblemer som langvarig søvnløshed eller søvnapnø.

– De mennesker har det for alvor hårdt, og det er dem, der koster samfundet milliarder, siger søvnspecialist Torben Jager Petersen fra ScanSleep. Helt præcist 21 mia. kr. årligt, viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. For resten af os gælder det, at vi skal prioritere vores søvn og lytte til hjernen, når den siger til os, den er træt.

– Men selvfølgelig skal der være plads til at gå med vennerne til koncert eller arbejde stenhårdt et par dage med lidt søvn. Så skal man bare kompensere for det senere. De små, eksistentielle forstyrrelser spiller ikke en stor rolle i hverdagen, bare du i det store hele passer din søvn. For din egen skyld, siger Søren Berg.

SE OGSÅ: Test din søvn + 4 genveje til at sove bedre

SE OGSÅ: Ny podcast om søvn: Hvordan sover du om natten?