Hvorfor bliver jeg vred, når jeg rent faktisk er ked af det?

– Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Hvorfor reagerer jeg ved at blive vred, når sandheden er, at jeg bliver vildt ked af det? Jeg kan jo mærke, hvordan mit bryst er ved at sprænges. Det gør ondt – som om det nærmest brænder – og jeg kan mærke, at tårerne presser sig på. Og alligevel er det, der kommer ud, en voldsom vrede. Faktisk har jeg lyst til bare at gå fra det hele og smække døren bag mig, når jeg får den følelse.

Ellinor har lige sat sig overfor mig. Hun trækker vejret overfladisk, og jeg kan se, hvordan vreden fysisk vækkes i hende, som hun fortsætter og fortæller mig sin historie.

– Her den anden dag oplevede jeg, hvordan min ellers gode hensigt blev fuldstændigt misforstået af en kollega. Det gjorde, at hun undgik mig hele dagen. Da jeg sidst på dagen går hen til hende for at spørge, hvad jeg har gjort, vender hun mig bare ryggen, siger ikke noget og bevæger sig væk fra mig uden at se mig ind i øjnene. Jeg kan mærke, hvordan jeg er lige ved at stille mig ind foran hende og råbe hende ind i ansigtet: ”Hvad fanden er det, jeg har gjort galt?”. Jeg er sekunder fra at eksplodere i et gigantisk vredesudbrud, men i virkeligheden er jeg jo blevet dybt såret.

Hvor stammer følelserne fra?

Du har sikkert selv prøvet det med at stå i en situation, som får følelserne i kog, og før du får set dig om, så har du reageret på en måde, som du ikke lige havde forventet. Måske med en voldsom vrede, selvom du i virkeligheden er ked af det. Ofte er de følelser, der vækkes i os, ”levn” fra fortiden.

Sagt på en anden måde så er mange af de følelser, som føles nutidige, ofte et resultat af uforløste minder fra en tidligere oplevelse i livet. Det gør det rigtigt svært at finde svar på spørgsmålet om, hvad man helt præcist reagerer på, når sorg f.eks. ender med at komme til udtryk som vrede.

Det er frustrerende at opleve, og det får mange af os til at være tilbageholdne med at arbejde med følelserne, simpelthen fordi vi rationelt ikke kan tænke os frem til, hvor følelserne stammer fra.

Jeg føler mig ikke god nok

Ellinor sidder stadigvæk med en overfladisk vejrtrækning, og der er ingen tvivl om, at oplevelsen på kontoret lever i hende som en nutidsbegivenhed. Jeg vælger derfor at rette fokus på hendes vejrtrækning.

– Træk vejret ind igennem næsen og helt ned i maven. Ind på seks og ud på seks, guider jeg.

Det gør hun et par gange, og da vreden aftager, kan jeg nå ind til hende. Så spørger jeg hende:

– Kan du genkalde dig et tidspunkt i dit liv, hvor du har haft denne her følelse af, at dit bryst var ved at sprænges?

Læs også: Jeg vågnede hver morgen og tænkte: Åh nej

Hun sidder lidt, og så siger hun:

– Ja, det kan jeg. Det er i forhold til min søster. Hun misforstår mig og mine gode hensigter. Det får mig til at føle mig, som om jeg ikke er god nok, og det gør mig ked af det, men jeg reagerer alligevel med at blive vred, forklarer hun.

– Hvis vreden er en reaktion, der beskytter et sårbart indre, hvad vil du så gøre, når du en anden gang står i en lignende situation med en kollega? spørger jeg.

Denne gang kommer svaret prompte:

– Jeg vil snakke med hende. Jeg vil ikke fortælle, at jeg er ked af det, men vil fortælle, hvad jeg har lært af situationen, så vi kan fortsætte det gode samarbejde.

Næste gang Ellinor kommer hos mig, fortæller hun, hvordan hun oplever, at vreden bliver mindre, når hun bliver i følelsen og mærker, hvad der egentlig er på spil, før hun sætter ord på overfor kollegaen.