Ida Axholm: Derfor er det så vigtigt, at vi kvinder kender vores cyklus

At leve efter sin cyklus. Synes du, det lyder lige så rationelt som at konsultere stjernerne, inden du skal til en jobsamtale eller bede tarotkortene om hjælp til at finde den eneste ene? Så læs videre.

For der er meget lidt hokus pokus over molekylærbiolog og cyklusekspert Ida Axholms tilgang til kvinders indre ur. 

Læs også

Jeg tænker for meget, når jeg har sex

Når vi registrerer vores cyklus og ved, hvornår vi har ægløsning, og hvornår vores menstruation vil komme, kan vi nemlig ikke alene forebygge eller planlægge graviditet, vi kan også leve i bedre overensstemmelse med vores skiftende stemninger og energiniveau.

“Jeg var teenager i 00’erne, hvor menstruation var noget, man skulle tæmme. Den var upraktisk og skulle helst være umærkelig, så jeg fik udskrevet p-piller, før jeg var seksuelt aktiv. Det var jo smart. Man vidste altid, hvornår menstruationen kom, og man kunne springe en cyklus over, hvis man skulle på ferie,” husker Ida Axholm.

“Samtidig er jeg lige som mange andre fra min generation vokset op med ideen om, at kondomer ikke var sikre, og at det i øvrigt også var synd for manden, at han fik frataget noget af sin nydelse, hvis man bad ham bruge kondom.”

I dag er der sket et paradigmeskift, og Ida Axholm rådgiver flere forskellige målgrupper, der alle gerne vil blive fortrolige med deres cyklus og gøre sig fri af p-piller, minipiller og hormonspiral.

“Jeg er ikke imod hormonprævention som sådan, men modsat tidligere er vi blevet mere bevidste om bivirkningerne, og vi ved også, at det ikke er den eneste løsning. Før den frie abort var alle kvinder skrækslagne for at blive gravide, fordi det havde så vidtrækkende konsekvenser for resten af deres liv. 

Og selv efter aborten blev fri, og p-piller og fortrydelsespiller blev tilgængelige, har der ligget en reminiscens i vores mødre og bedstemødre om, at det værste, der kan overgå en pige, er en uønsket graviditet,” forklarer hun.

“I dag er det anderledes. Nu er vi ikke bange for at blive gravide; vi er mere bange for, at vi ikke kan få de børn, vi gerne vil have, når vi vil have dem. Det er også derfor, at der er kommet et stort marked for trackingapps, hvor du holder øje med din cyklus på telefonen. Desværre kræver det mere end en app, så de er ikke sikre at bruge.”

Ida Axholm rådgiver primært unge kvinder i alderen 18-24, der ikke vil være på hormonprævention, men heller ikke er parate til at blive mødre, de 24-35-årige, som gerne vil være gravide inden for et par år, men ikke nødvendigvis lige nu, og endelig den gruppe af kvinder, der ikke trives med at være på hormonprævention, og som har fået de børn, de gerne vil have.

“Når du først har fået styr på din cyklus, vil du også opdage, at det giver dig mere end bare ‘sikre perioder’, hvor du kan dyrke ubeskyttet sex, eller viden om, hvornår du kan få et barn. Når du lever i overensstemmelse med din cyklus, ved du også, hvornår du vil have sværere ved at koncentrere dig, hvornår du vil have særligt brug for hvile, og hvorfor du pludselig tjekker køleskabet en gang i timen for at finde noget lækkert.”

Bivirkninger og blinde vinkler

Ida Axholms interesse for den kvindelige cyklus vågnede, da hun begyndte at læse molekylærbiologi, og speciallægerne kom og gæsteforelæste på hendes studie.

“Først var det en neurolog, der fortalte om risikoen ved p-piller. Hun fortalte om en inkarneret ridepige, der havde fået en blodprop og nu sad i kørestol. Derefter var der en kræftlæge forbi, som fortalte, at kvinder, der bruger p-piller, har 20 procent øget risiko for brystkræft. 

Læs også

Anne Louise Hassing: "Jeg er ikke til restriktioner eller typen, der tæller kalorier"

Og endelig var der fertilitetslægen, som forklarede, at fordi kvinder i dag får børn relativt sent, opdager de måske først, når de er 30-31 år og dropper p-pillerne, at deres cyklus ikke er regelmæssig, og så bliver det yderligere kompliceret at blive gravid.”

Ida Axholm kunne ikke ryste lægernes historier af sig og gik derfor i gang med sin egen research udi, hvordan hun kunne droppe den hormonbaserede prævention. Hun fandt en ordentlig moppedreng af en bog, Taking Charge of Your Fertility af Toni Weschler, og den ændrede hendes liv.

“Jeg besluttede mig for at følge min cyklus hver eneste måned og blive opmærksom på mine egne udsving. Ægløsning er meget følsomt over for stress, ændringer i dit liv, underspisning og faktorer, vi ikke nødvendigvis er bevidste om, og derfor kan du ikke bare tracke den på en app. 

Du er nødt til at tage din temperatur på samme tid hver eneste dag og samtidig holde øje med dit udflåd. Man skal tracke hver eneste cyklus, for ægløsningen kan rykke sig fra måned til måned. Temperaturen stiger umiddelbart efter, man har haft ægløsning, men du skal have tre dage med høje temperaturer, før du dyrker ubeskyttet sex, da temperaturen også kan stige efter en aften med lidt for meget alkohol eller for lidt søvn,” forklarer Ida Axholm.

“Det lyder omstændeligt, og det er det måske også. Men der er kommet nyt fokus på de sociale og psykiske bivirkninger ved hormonprævention, og det gør, at nogle hellere vil følge et af mine kurser, der forløber over tre måneder, end at gå til lægen og få udskrevet p-piller på 10 minutter.”

Ida Axholm understreger, at det ikke er nok med et traditionelt termometer, men at man skal investere i et fertilitetstermometer, der måler med to decimaler i stedet for en. Efter ægløsning vil man kunne se, at temperaturen stiger med minimum 0,15 grader.

“Det koster 150 kroner, og det kræver, at du måler temperatur på samme tid hver dag og efter minimum tre timers sammenhængende søvn. Det kan jo være svært, hvis man arbejder i nattevagt eller bliver vækket af små børn, så der er også den mulighed, at du køber et termometer, som du sover med på armen. Det koster 1.800 kroner og måler automatisk din temperatur, mens du er i din dybeste søvn. Det er nemmere og dyrere – men omvendt behøver du jo så ikke at bruge penge på anden prævention.”

Fra forår til vinter

Hver måned gennemgår kvindens krop fire årstider, og da hver ‘sæson’ ikke er lige lang, kan det være praktisk at vide, hvornår der sker hvad.

“Cyklus starter med den første dag med blødning, og selve menstruationen kan du kalde din indre vinter. Her har du brug for ekstra søvn og mere næring; du kan have svært ved at koncentrere dig, og du har typisk brug for at trække dig tilbage og være mindre social. 

Tre-syv dage senere starter det indre forår – og her begynder et ægte kapløb i æggestokkene, hvor det bedste æg skal modnes. Det er individuelt, hvor lang eller kort din cyklus er, men det er her, østrogenniveauet stiger. Jeg kalder det Beyoncé-hormonet, for det er nu, du vil opleve din indre Queen-energi, gerne vil se en masse mennesker, drikke vin på trappestenen, har overskud til dine børn og vil lave mad fra bunden,” forklarer Ida Axholm.

“Din indre sommer kommer, når udflåd ændrer sig og bliver mere fast og klistret. Det skal nu fungere som en rød løber for sæden, der kan overleve i op til fem dage her. Udflåd har i denne periode samme pH-værdi som sæd og fungerer samtidig som den ‘madpakke’, sædcellerne næres af, mens de svømmer godt ind i livmorhalsens slim. Når denne type udflåd ikke er til stede, dør de efter et kvarter til halvanden time.”

Det betyder altså, at udflåden holder liv i sædcellerne, indtil ægløsningen kommer. Du kan i princippet have sex mandag og blive gravid på vej hjem fra arbejde på cyklen om fredagen, hvis det er der, du har ægløsning.

“Ægløsningen er kroppens sommer, og den varer 12-24 timer, så det er altså kroppens endagsbillet til Roskilde. Her udløser kroppen også lidt testosteron, og det øger vores sexlyst – det er nu du har ekstra meget lyst til din partner eller måske geninstallerer den dating-app, du ellers havde slettet. Men kroppens sommer kommer og går enormt hurtigt. Desværre er det ofte den energi, vi måler alt andet op imod. At vi er effektive, sexlystne, kan præstere,” forklarer Ida Axholm.

Læs også

Da gynækologen scannede Zandra, vidste hun, at noget var helt galt: ”Jeg var knust”

“Men det er ikke naturligt at kunne det hele tiden. Personligt bruger jeg min viden om min cyklus til at ikke slå mig selv oveni hovedet, når jeg mangler energi eller forvente for meget af mig selv. Efteråret kommer ret brat og fylder altid den samme mængde tid cyklus efter cyklus – det varierer fra person til person, men er typisk mellem 10 og 16 dage. Og når du så ved, at vinteren kommer, ved du også, hvornår du skal satse på takeaway, ikke lave store planer og undlade at lægge dine deadlines lige der.”

Så: Du er i efteråret, når du ser dit udflåd blive tørt igen, og din temperatur går op og bliver oppe. Den dag, du får menstruation, går den ned igen. Hvis du er gravid, dykker temperaturen ikke, så bliver den bare ved med at stige og stige.

En selvkærlig cyklus

“Når kroppen er i efterår, oplever vi den mere tilbagetrukne energi, og så er det jo et problem, hvis du har lagt alle mulige planer, mens du var helt oppe og ringe i forårsfasen. Hvad der er selvkærligt, ændrer sig fra fase til fase. 

Det kan være udadvendte oplevelser, fester, middage og sex i foråret og sommertiden og at overgive sig til sofa, tv-serier og den varme dyne i efteråret og vintertiden. Tracker du din cyklus, ved du, hvorfor du bliver humørsyg, træt eller fyldt med energi.”

Hvorfor bliver man oppustet og moody op til sin menstruation?

“De glatte muskler i tarmene slapper mere af, så maden er længere tid om at komme igennem systemet, og du kan opleve at have mere luft i maven og være forstoppet. Når menstruationen så kommer, kan du opleve diarré, for nu er der gang i systemet igen. 

Progesteron er efterårshormonet, og det signalerer, at vi har brug for mere næring, fordi kroppen tror, den skal være klar til graviditet. Vi craver sukker, salt og fedt; især hvis vi faster om morgenen, kun tager salat til frokost etc., men også fordi vi stiller for høje krav til os selv om, at vi skal have samme høje energiniveau hver dag og derfor kompenserer med slik, kaffe og chokolade.”

Hvad med alle os, der har taget p-piller i årevis. Kan vi råde bod på skaden?

“P-piller giver ikke varige skader. Når de først er ude af kroppen, og du har cyklus tilbage, er der ikke sket skader på kroppen. Hvad mange ikke er klar over, er, at det slet ikke anbefales, at kvinder over 35 tager p-piller, for der er risikoen for blodpropper for stor. Men hormoner kan altså godt være gode i visse sammenhænge. Det kan f.eks. være smart at få en hormonspiral, når du kommer i overgangsalderen, for at styre de voldsomme blødninger.”

Ida Axholms vigtigste budskab er dog ikke, at vi kan planlægge eller undgå graviditet med hendes metode, selvom det er virkeligt store gevinster også.

“For mig er det helt afgørende, at vi ikke måler os selv op imod umulige standarder. At måden vi har det på i forårs- og sommerfasen, er det eneste acceptable energiniveau. Vi skal omfavne, at der er perioder, som kræver ro og refleksion, og perioder, der er udadvendte og lystfyldte. Vores samfund er funderet på et maskulint indre ur: Mænd vågner med et højt hormonniveau om morgenen, og så daler deres testosteron i løbet af dagen. Men sådan har vi kvinder det ikke,” forklarer Ida Axholm.

“Tiden er moden til, at ligestillingsdebatten ikke handler om, at kønnene skal kunne det samme og præstere det samme. Vi får ros for vores ageren i forår- og sommerfasen, for der handler vi på samme måde som de mandlige kønshormoner, byder os det. Men efterårsfasens empati og omsorg kan jo være med til at løse konflikter og få verden på rette kurs. Det er på tide, at vi ser det positive og glædelige i hele den kvindelige krops cyklus.”

Om Ida Axholm, 32 år

• Cand.scient. i molekylær- og medicinalbiologi fra Roskilde Universitet og Københavns Universitet.
• Selvstændig og lever af at rådgive og undervise kvinder i at leve i overensstemmelse med deres cyklus og undgå eller opnå graviditet.