Jenna Bagge: "Dansen er et trygt sted for mig at være"

Om at danse

Som barn elskede jeg at bevæge mig til musik, så da jeg var tre år, sendte min mor mig på danseskole. I starten var dansen kun for sjov. Men som årene gik, blev det mere seriøst, og jeg endte som elitedanser under Team Danmark og rejste hele verden rundt.

Al elitesport er superkrævende og hårdt. Man skal virkelig kæmpe meget med sig selv, og man skal præstere hele tiden. Jeg er glad for, at jeg ikke er elitesportsudøver mere, men det har været fedt at have prøvet at gøre sig umage med noget og se, hvor god man kunne blive. Jeg stoppede som elitedanser, da jeg var 25 år i 2014, og i dag er jeg glad for, at dansen igen er lidt for sjov, for det er helt klart det, der er det bedste ved dans.

Den største oplevelse var at danse i finalen i Blackpool. Det er en stor udenlandsk turnering, som man bare gerne vil deltage i. At komme helt til tops er jo det, man drømmer om, og som man træner for at blive dygtig nok til.

Dansen giver mig glæde, og det er et trygt sted for mig at være, hvor jeg får lov at bevæge min krop.

Min første Vild med dans var i 2014. Jeg er veninde med Malene, som også er danser i Vild med dans. Og da hun skulle flytte til USA, og derfor ikke selv kunne deltage, spurgte hun mig, om hun ikke skulle lægge et godt ord ind for mig. Jeg vidste ikke helt, om jeg turde, for jeg er lidt genert. Men TV2 fik mig overbevist om, at jeg sagtens kan lave TV. Jeg sagde vist ikke så meget det første år, men det var spændende og sjovt.

Det, jeg godt kan lide ved Vild med dans, er, at man har en udfordring uge for uge sammen med sin partner. Det er lærerigt at få lov at være så tæt på et andet menneske. Det er meget intenst, og man er virkelig et hold. Det kan være lidt nervepirrende – især for dem, fordi de skal finde en side i dem selv, som de ikke før har udforsket. Og så kjolerne selvfølgelig – dem kunne jeg sidde i herhjemme en søndag morgen. De største udfordringer i Vild med dans … er tidspresset – hvert år synes man en uge kun tager tre minutter.

I en periode arbejdede jeg som danselærer, og da fandt jeg ud af, at jeg kunne lide at undervise. Jeg fik lyst til at udvide med mere boglige fag og uddannede mig derfor til lærer, og nu arbejder jeg i en helt almindelig folkeskole med elever i 2. klasse. Det giver mig SÅ meget at lære børn nyt og finde ud af, hvordan man motiverer dem

Om kost

Jeg begynder min morgen med havregryn og et glas juice. Det er ikke så fancy, men jeg gider ikke det helt store om morgenen. Hvis jeg har tid, laver jeg havregrød, men det bliver mest til havregryn hos mig.

Når jeg har travlt, er jeg typen, der spiser et stykke frugt. Jeg har tit mad med på farten, og det er ofte frugt eller gulerødder – noget som man kan have i hånden, mens man løber videre til det næste. Jeg snacker generelt meget – det er ikke nødvendigvis sunde ting, det kan sagtens være en chokoladebar, fordi det er den, som er i nærheden.

Jeg går sjældent sukkerkold, fordi jeg er god til at snacke. Men hvis jeg gør, tager jeg et glas juice, noget frugt eller chokolade.

For mig er aftensmad lig med hygge. I mange år som elitedanser var der meget, man ikke måtte spise, og regler for hvor meget man måtte spise. Det var meget stramt, og jeg var mere en maskine, der skulle fungere. Det har ændret sig, siden jeg stoppede som elitedanser, hvor jeg i dag har et mere almindeligt liv og spiser, hvad jeg har lyst til. Og det er jeg glad for. Nu er aftensmad der, hvor jeg hygger mig allermest med min kæreste eller venner.

Det sundeste i mit køleskab er grøntsager. Der er lidt af hvert, men jeg kan rigtigt godt lide kål og gulerødder.

Jeg er ikke så god til at lave mad, for jeg har boet meget i en kuffert og rejst jorden rundt, da jeg dansede. Det er først efter, jeg er stoppet med at være elitedanser, at jeg er begyndt at være i køkkenet. Jeg burde have lært at lave mere mad, end jeg kan, på de otte år, der er gået, men så er jeg heldig med, at min kæreste er god til at lave mad.

Om træning

Motion er sjovt. Jeg elsker at danse, og det får mig til at føle mig stærk i min krop. Det er den følelse, jeg bedst kan lide; at min krop har det godt, og den fysisk kan alt det, den skal.

Jeg træner to gange om ugen, når der ikke er Vild med dans. Jeg går til Dance i Fitness World sammen med Mille og Asta fra Vild med dans. Det er lidt hiphop-agtigt, så vi prøver at blive lidt smarte – jeg ved ikke helt, hvordan det går med den plan, men det er superhyggeligt.

Jeg bliver motiveret af musik. Det motiverer mig også meget at dyrke motion sammen med andre, enten på hold eller med veninder. Motion er min hjemmebane og giver mig tryghed, så hvis det ikke indgår som en fast del i min hverdag, føler jeg, at der mangler noget.

Min næste træningsinvestering bliver et par nye træningssko. Jeg har haft det samme par, siden min første sæson i Vild med dans – og det er otte år siden nu, så det er lidt ulækkert. De skal være lyserøde, for det er min yndlingsfarve.

Om min hverdag

Jeg mødte min kæreste, Albert, i Vild med dans. Vi har snakket om, at vi nok ikke var blevet kærester ellers, fordi vi nok ellers ikke ville have mødt hinanden. Men heldigvis får universet nogle gange de rigtige ting til at ske.

Hverdagslykke er at give sig selv tid til at hygge sig med hverdagsagtige ting – det kan være at lave mad, gøre rent eller at hente en pakke. Livet bliver bare lidt nemmere, hvis jeg hygger mig med de faste ting, man skal nå i hverdagen.

Mine venner vil sige, at jeg passer godt på dem, men at jeg også er lidt fjollet.

Det er vigtigt for mig at være sund, fordi jeg gerne vil passe godt på mig selv.

Hvis jeg kunne ændre noget ved mig selv, ville jeg øve mig i at blive bedre til ikke at bekymre mig. Det er nok min største fjende, at jeg kan bekymre mig over ting, som ikke er sket og måske aldrig sker.

Jeg kan ikke leve uden kærlighed.