"Hvis du ikke kan give dig selv kærlighed, kan du heller ikke give det til andre"

Januar 2018. Josephine Bredsted er kommunikationschef hos det danske modebrand Baum und Pferdgarten og står i spidsen for brandets store modeshow under Copenhagen Fashion Week. Tre uger inden showet skal afholdes og midt i de hektiske forberedelser ringer hun til sin chef og giver en svær, men vigtig besked. “Jeg kommer ikke på arbejde på mandag, og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer igen.”

Få dage inden telefonopkaldet er Josephine vågnet op på skadestuen. Hun har ekstremt ondt i hovedet, og hendes tunge mærker hurtigt, at hun har mistet tre fortænder. Hendes forældre står ved hendes side. Hvad fanden er der sket?

Josephine er faldet på sin cykel og har været bevidstløs. Hun har slået hovedet og – hvis man er lidt spirituel – det tredje øje direkte ned i jorden. Aktiveres det tredje øje, siges det, at man får adgang til den åndelige verden og bliver i stand til at opfatte den sande natur af tingene omkring sig.

Kroppen sagde stop

Tilbage til telefonopkaldet. Josephine ved nu, at det show, hun har arbejdet hårdt på, bliver uden hende, og det har hun lige meddelt sin chef.  

“Det var en kæmpestor ting for mig lige pludselig at blive fysisk tvunget til at trække stikket og bare sige: Nu er der ikke noget, jeg kan gøre. Jeg måtte give slip på, at jeg ikke var mit arbejde, og at det ikke var det, der var det vigtigste i mit liv. Det vigtigste i mit liv var, at jeg passede godt på mig selv, og det var cykelstyrtet en kæmpe reminder om. Den måde, jeg levede mit liv på inden styrtet, var ikke sund og god for mig. Jeg passede simpelthen ikke godt nok på mig selv.

Jeg arbejdede sindssygt meget, jeg festede meget, og jeg var enormt social. Grænserne mellem mit sociale liv og mit arbejdsliv var ekstremt glidende – der var aldrig et sted, hvor jeg bare var mig. Fordi jeg startede så ung i mit arbejde, så blev jeg også meget præget af mit arbejde i stedet for at mærke efter, hvad jeg selv rigtig gerne ville. Nogle gange er ens krop nødt til at fortælle dig, at der er noget galt, og ulykken var min krops måde at fortælle mig, at der skulle ske en ændring i den måde, jeg levede på.”

I den efterfølgende tid er Josephine sygemeldt fra sit arbejde, og selvom hendes flittige hoved er ivrigt efter at komme tilbage og i gang efter blot to uger, må hendes læge fortælle hende, at det nok er meget godt at blive hjemme lidt længere.

“Jeg begyndte til yoga i fitnesscenteret, for det var det eneste, jeg kunne forholde mig til at gå til. Det blev mit første møde med det at få en praksis ind i mit liv, hvor jeg fysisk blev tvunget til at være til stede i min krop og mit åndedræt. Jeg begyndte at få en stor interesse for forskellige spirituelle praksisser. Her taler jeg ikke om, at der sidder en højere magt oppe i universet og bestemmer, hvor vi skal hen. Det er heller ikke noget, jeg bruger religiøst. Men for mig handler det om at connecte med mig selv, og hvem jeg er. Jeg ser det som en vejledning, der hjælper mig med, i hvilken retning jeg skal gå, og til at mærke efter hvad jeg har lyst til, og ikke hvad andre præger mig til at have lyst til.”

Spiseforstyrrelsen

Inden vi går videre til den både selvkærlige og spirituelle rejse, som Josephine er på vej ud på, spoler vi lige tiden lidt tilbage igen. For der er flere grunde til, at Josephine i 2018 er ude af balance og ikke i kontakt med den krop, der ellers så ihærdigt har forsøgt at følge med i det liv, der for længst har overskredet fartgrænsen. For tre år siden, lidt tid inden cykelstyrtet, udvikler Josephine en spiseforstyrrelse. Hun og hendes kæreste gennem lang tid er gået fra hinanden, og med ham forsvinder appetitten og otte kilo fra Josephines krop.

“I og med at jeg arbejdede i en branche, der sætter pris på en slank krop, fik jeg hele tiden kommentarer på min krop og mit vægttab. Både positive og negative. Samtidig havde jeg en Instagram-profil, som steg rigtig meget i følgere, så jeg tænkte, at det måske hang sammen med mit vægttab. Jeg begyndte derfor at opretholde vægttabet, selvom jeg i forvejen var en slank pige. Jeg ville gerne vise udadtil, at nu var jeg i perfekt kontrol over mig selv. Jeg ville gerne vise, at jeg var ”sund,” så jeg var hele tiden på en eller anden cleanse eller spiste efter en speciel diæt.

Jeg blev meget forstyrret i min spisning, for der var hele tiden noget, jeg skulle afholde mig fra. Jeg gik ikke efter, hvad jeg havde lyst til, hvad der føltes godt, eller hvad min krop reelt havde brug for. Alt hvad jeg spiste, var forbundet med skyld og skam. Jeg opretholdt en falsk facade, hvor det lignede, at jeg var glad, sund og god ved mig selv. Men problemet var, at jeg slet ikke var god ved mig selv. Det var først, da jeg mødte min nuværende kæreste, at det gik op for mig, hvor skørt et forhold jeg havde til mad, og hvor mange regler jeg havde opsat for mig selv.

Når man er i et forhold, vil man gerne hygge sig og ud at spise, men jeg sagde hele tiden: “Nej, det kan jeg ikke” og “det må jeg ikke spise”. Han fik mig til at indse, at den var helt gal. Jeg indså, at jeg havde et helt fucked up forhold til min egen krop. Så jeg begyndte hos en coach for at få hjælp.”

Cykelstyrtet er altså en kulmination af mange ting, der har hevet Josephine væk fra sig selv og hen til et sted, hvor der ikke er særligt sundt eller kærligt at være. Sammen med sin coach, sin kæreste og sin krop finder hun ud af, at det er tid til at mærke efter og forholde sig til sine egne lyster og behov. Uagtet hvad andre tænker eller synes, hun skal. Svaret er tydeligt. Hun skal sige sit job op.

“Jeg havde brug for at finde tilbage til, hvad det var, jeg gerne ville. Der var et enormt disconnect mellem de værdier, jeg var ved at finde tilbage til: selvkærlighed, bæredygtighed og omtanke  for sig selv og sin omverden – de værdier følte jeg ikke, passede sammen med det job, jeg havde. Så jeg sagde op. Jeg har aldrig taget et fjumreår, jeg har altid været meget målrettet og er gået efter jobbet med det samme, så det var rigtig angstprovokerende at sige mit job op uden at vide, hvad jeg helt konkret skulle.

Men jeg kunne mærke i maven, at det var rigtigt. Jeg kunne simpelthen ikke ændre mit liv, hvis ikke jeg sagde mit job op. Efterfølgende tog jeg sammen med min kæreste to måneder til Bali, hvor jeg dyrkede yoga, sad på en strand og græd lidt og samtidig havde det dejligt. En blanding af mange følelser. Det er lidt ligesom en stor glaskugle. Du er nødt til at smadre den for at se, hvad der indeni og så samle stumperne igen. Det var lidt det, jeg følte, jeg gjorde med mig selv.”

En ny vej 

Tilbage i Danmark møder Josephine den holistiske behandler og facereader Fattima Loreen. De to udvikler et stærkt venskab, hvor de hjælper hinanden. Josephine hjælper Fattima med at kommunikere og brande sin praksis, og Fattima hjælper Josephine med at finde sig selv.

“Fattima har hjulpet mig med, hvordan jeg skal arbejde med mig selv, og hvorfor det er, at jeg gang på gang har overtrådt mine egne grænser. Hun har klart spillet en stor rolle i min rejse mod at få et bedre forhold til mig selv og få et bedre selvværd. Hun har blandt andet givet mig nogle kropsbehandlinger, der virkelig har været gode for mig. Jeg har ad flere omgange prøvet at gå til psykolog, og det ender altid med, at jeg får dem overbevist om, at jeg har det fint, og at alt er godt. For jeg kan snakke mig ud af alting. Men når Fattima arbejder med min krop og tvinger mig helt ned i den, så kan jeg ikke skjule noget. Jeg kan ikke tale mig ud af det eller løbe fra det. Når det gør ondt, så gør det ondt.”

Josephine får det bedre og bedre, og sammen med roen begynder idéerne at spire frem. Josephine grundlægger i starten af 2020 det holistiske sundhedsunivers Legue. Her inspirerer hun andre til at leve et sundt og bæredygtigt liv.

“Legue er en platform, hvor folk kan blive inspireret til at vælge et holistisk liv og finde ud af, hvad der fungerer for dem, og hvad der bringer dem ro, glæde og styrket selvværd. Det kan være meditation, yoga, sund kost eller en form for træning. Jeg laver interviews med forskellige interessante personer, der selv har gennemgået en udvikling og taget aktivt stilling til, hvordan de vil leve deres liv. Det hele handler i bund og grund om at acceptere dig selv for alt, hvad du er.

Når du gør det, så kan du leve i fred med dig selv, og det er selvkærlighed, når det er renest. Jeg har også stiftet træningsprogrammet #leguemovement, der er et 4 ugers træningsforløb med fokus på at skabe balance mellem krop og sind. Jeg tror ikke på cleanses eller bootcamps, hvor man skal måle ens vægttab i smørpakker.

Jeg tror på at skabe en indsigt i os selv og vores potentialer samt begrænsninger, der kan gøre bevægelse til en fast og bæredygtig del af folk liv. Derfor er Legue Movement noget helt særligt og noget, der ikke findes mange steder herhjemme. Vi bruger pilates, yoga, journaling, mentors og meditation som en naturlig del til at skabe en varig forandring. Det handler ikke om et mål, det handler om udvikling.”

“Under Legue arbejder jeg også som holistisk brand advisor, hvor jeg hjælper brands med at finde frem til deres værdier og kommunikere dem ud til forbrugerne. Lige nu arbejder jeg med skønhedsbrandet Karmameju. Her hjælper jeg dem med at skabe en rød tråd mellem deres værdier og platforme.”

Livet er aldrig perfekt, og det er okay

Ved siden af sit nye arbejdsliv har Josephine også fået en ny hverdag, hvor hun prioriterer tid til sig selv og arbejder med den balance, der er kommet ind i hendes liv. For det kræver en indsats at holde balancen. Mister du fokus, kan du hurtigt falde.

“Meditation er blevet rigtig vigtigt for mig. At sidde i stilhed med mig selv, det er dér, jeg opdager, hvordan min hjerne bare kører derudaf. Det handler ikke om at sidde og kigge ud ad vinduet med en kop te, men om at lukke øjnene og bare være i en form for afslappet vågenhed. Når man sidder der, kommer tankerne og to do-listerne, men du skal bare acceptere, at de kommer, og så skubbe dem væk igen. Det er dér, du virkelig lærer noget. Og selvfølgelig tager det tid at lære.

Jeg er ikke lige pludselig vågnet op som en munk, der kan sidde en time i streg. Det tager tid, men man kan finde mange gode apps, som kan hjælpe. Mange mediterer kun, når de er stressede, men effekten af meditation er faktisk større, hvis du gør det, når du er i balance. Det er dér, du bygger ovenpå og får et større mentalt overskud. Jeg bruger også journaling meget i min hverdag. Jeg skriver både det gode og det dårlige ned.

Når jeg får det ud på skrift, opløser det sig på en eller anden måde, og jeg får det bearbejdet. Derudover er jeg rigtig glad for kosttilskud. Selvom jeg forsøger at spise en sund og varieret kost, så går det nogle gange stærkt, og jeg når måske ikke at få alt, hvad jeg skal have. Sidst men ikke mindst forsøger jeg at bevæge mig, men uden et bestemt mål. Hvis du træner for at tabe dig eller få en six pack, bliver udsvingene for store, og det kan stresse dig, så du ryger ud af din balance.”

Josephine har fundet mening med sit arbejde og lært at lytte til sig selv. Selvom det måske lyder meget zen-agtigt og perfekt, så er der ifølge Josephine aldrig noget, der er perfekt. Det betyder ikke, at det ikke er godt, men blot at livet, selvkærligheden og accepten er under konstant udvikling. Det er en vej, du selv aktivt skal blive ved med at gå ned ad.

“Der er aldrig noget, der er perfekt, for det perfekte findes ikke. Men jeg prøver at praktisere mine værdier i forhold til alt i mit liv. Mine venner, min familie, min kæreste og mit arbejde. Jeg passer på mig selv, og jeg ved, hvad mit værd er. Derfor siger jeg også fra overfor de ting og miljøer, der ikke tjener mig godt. Det hele er jo en konstant udvikling. Jeg arbejder på at blive endnu mere accepterende overfor mig selv, for jeg har også dage, hvor jeg taler grimt til mig selv, og det er helt menneskeligt, for vores ego vil altid være der.”

“Der er jo en grund til, at de siger i flyene, at du skal give dig selv en iltmaske, før du giver en til andre. For det er vigtigt, at du husker dig selv først. Hvis du ikke kan give dig selv kærlighed, så kan du heller ikke give det til andre."