Julie Lillelund Langer: ”Jeg har været igennem nogle hårde år med stress og angst”
Julie Lillelund Langer var i en årrække ramt af stress og angst, som forhindrede hende i at have en hverdag med arbejde og overskud. I dag er hun blevet bedre til at stoppe op og mærke efter, hvad hendes krop og sind har brug for, uanset om det er søvn, frisk luft eller at aflyse en aftale.
De seneste tre år har mental sundhed fyldt meget i mit liv. Jeg har været igennem nogle hårde år med stress og angst, og det endte med at blive meget invaliderende for min hverdag. Jeg kunne ikke arbejde, og mit nervesystem var helt i udu.
Inden jeg mærkede angsten første gang, kunne jeg køre i et virkeligt højt gear, indtil jeg brændte sammen og kunne føle mig udbrændt i flere dage. Det høje gear gjorde også, at jeg konstant overskred mine egne grænser for, hvad min krop og mit sind kunne klare.
Efter et år med voldsom angst begyndte jeg at blive desperat efter at få min hverdag tilbage. Derfor besluttede jeg mig for at blive udredt, og i den forbindelse fandt jeg ud af, at jeg har ADHD. At få stillet diagnosen gav mig en ro, fordi en fagperson bekræftede mig i, at mine reaktions- og tankemønstre ikke var forkerte. Jeg fik også redskaber til at tage hånd om og passe på mig selv.
Det føles befriende endelig at være nået hertil, hvor jeg er nu. Det er jeg blandt andet ved hjælp af terapiformen ACT, som står for Acceptance and Commitment Therapy. Den har lært mig, at jeg skal acceptere det, der sker, og hvis jeg får det dårligt, så er det sådan, det er. Det lyder simpelt, men det har været en omlægning af mine tanker, som har taget mig lang tid. Jeg har lært, at jeg ikke kan kontrollere de dårlige følelser, og så er det bedre at give dem plads og se dem i øjnene.
Nu er jeg blevet god til at trække vejret og mærke efter. Tidligere kunne jeg sagtens gå en hel dag uden at spise og drikke, fordi jeg ikke skænkede min krops velvære en tanke. Det sker heldigvis aldrig længere. Nu stopper jeg op flere gange dagligt for at finde ud af, hvad min krop har brug for. Nogle dage er det frisk luft eller søvn, og andre dage har jeg brug for at takke nej til aftaler, selvom det er noget, jeg gerne ville have deltaget i. Det har gjort en kæmpe forskel for min mentale sundhed, at jeg nu lytter til mig selv og min krop.
At tage den med ro er også noget, der er kommet meget af sig selv, efter jeg er blevet mor. Nu er der ikke længere tid til at gøre de ting, jeg før havde travlt med. Dog er der heller ikke altid tid til at prioritere de ting, som er gode for mig selv. Der er altid noget andet, der er vigtigere eller skal ordnes først. Den omsorg, jeg giver mit barn og min mand, skal jeg også være bedre til at give mig selv. Det arbejder jeg stadig på.
