kostblog

Kostblog: Nordiske tortillas

De fleste associerer straks til noget mexicansk, når tortillas nævnes. Det behøver dog ikke at være tilfældet. Der er ingen grænser for, hvordan de kan sammensættes – alt efter dine favoritter, og hvad der er tilgængeligt og inden for rækkevidde.

Tortillas er sprøde og lækre, nemme at lave, og afhængig af hvad de indeholder, kan de også være super sunde. Jeg synes, at de er velegnede til frokost, aftensmad, madpakken, et mellemmåltid på farten, på vej til træning eller måske som en nem forret.

Fuldkornsruller med fasan:

Fuldkornstortillas/rugtortillas

Fasanbryst (evt. kylling eller kalkun)

Asparges

Peberfrugt

Salat

Ramsløg

Forårsløg

Dressing af skyr, hvidløg, chili, salt og peber.

Kødet steges, og skæres i strimler. Aspargeserne vendes hurtigt på panden i en god, koldpresset olie. Salaten og løgene skylles og skæres. Dressingen røres sammen. Det hele fordeles på tortillaen og rulles sammen. Easy peasy!

De kan eksempelvis også laves med italiensk inspiration med Serrano skinke, tomat, mozzarella og pesto.