Linda fandt endelig en løsning på sin snorken: "Jeg havde det frygteligt til sidst"
Linda Hansen havde aldrig mistænkt sin snorken for at være andet end snorken. Men så prikkede en veninde til hende, og for to et halvt år siden fik Linda konstateret søvnapnø. Det har ændret hendes liv markant. Hun sover nu med en maske, der gør, at hun har fået energien tilbage og ikke længere falder i søvn i tide og utide.
Samtidig havde Linda de samme ophold i sine vejrtrækninger, som hendes veninde selv havde oplevet, inden hun fik konstateret søvnapnø, så måske Linda havde det samme? Og ganske rigtigt.
Da Linda kom til en øre-næse-hals-læge for at blive undersøgt, konstaterede han, at hun led af søvnapnø i kritisk grad. Søvnapnø er en tilstand, hvor du stopper med at trække vejret få eller mange i løbet af natten, og for Lindas vedkommende var antallet helt oppe på 79 gange i timen.
Flere gange varede vejrtrækningsstoppet mellem 60 til 70 sekunder.
"Fra min veninde nævnte det for mig, til jeg gik til lægen, gik der et halvt års tid, for det kunne da ikke passe, at jeg havde søvnapnø, men da jeg fik diagnosen gav det så god mening.
Jeg har sovet dårligt i virkelig mange år, og bare jeg satte mig i sofaen, faldt jeg i søvn. Jeg har også altid snorket virkelig meget. Det gør min mand også, og på et tidspunkt holdt vi hinanden vågen med vores snorken.
Derfor opstår snorkelyden
Snorken er en vibrerende lyd i svælget, der kan opstå, når vi sover, fordi musklerne i halsen slapper af. Det medfører, at der er mindre plads i svælget, når vi trækker vejret. Det får vævet i svælget til at vibrere og deraf kommer snorkelyden.
Til sidst gik jeg ud og købte en ekstra seng og lagde mig i kælderen for at sove," fortæller 71-årige Linda.
Søvnapnøen har i det hele taget haft store konsekvenser for Linda. I årevis har hun ikke gået i biografen eller teateret, fordi hun vidste, at hun alligevel ville falde i søvn.
Håbet om at se en udsendelse i fjernsynet til ende blev heller aldrig opfyldt, og sad hun på passagersædet i en bil, var det stensikkert, at hun faldt i søvn.
Kunne ingenting
De mange år med dårlig søvn om natten og oplevelser med at falde i søvn om dagen, troede Linda, skyldtes et travlt arbejde som leder i en daginstitution.
"Jeg tænkte, at det var helt naturligt, at jeg var udkørt og træt efter en lang arbejdsdag, og efter jeg stoppede med at arbejde, skød jeg skylden på, at jeg jo også var ved at blive lidt gammel, og så vågner man jo, fordi man skal tisse."
Nu har Linda fundet ud af, at hun ikke vågnede, fordi hun skulle tisse, men på grund af søvnapnøen.
Men fordi hun per automatik gik på toilettet, når hun vågnede, tænkte hun, at blæren var skyld i de mange opvågninger. Derfor har hun også tidligere været til lægen for at få tjekket, at hun ikke havde blærebetændelse.
Det havde hun ikke, men Linda er ærgerlig over, at oplysningerne om de mange opvågninger ikke fik lægen til at tænke, om hun kunne have søvnapnø.
"Jeg har flere gange oplevet, at læger er for enøjede og ikke tænker bredt, og det gør mig sur, for måske kunne min søvnapnø havde været opdaget meget tidligere, og så ville jeg have haft en bedre hverdag.
Op til, at jeg fandt ud af, hvad der var galt, var jeg så flad, at jeg ingenting kunne foretage mig. Mine batterier døde alt for hurtigt. Det var så ubehageligt, og jeg havde det frygteligt til sidst," siger hun.
Da Linda fik konstateret søvnapnø lød behandlingen på en såkaldt CPAP-maske, som søvnapnø-patienter sover med om natten.
Foto: Sara Skytte
Da Lindas problem er, at hun sover med åben mund og dermed kommer til at snorke meget højt, har hun fået en maske, der går fra næsen og ned under hagen, så den hjælper med at holde hendes mund lukket.
Masken holdes på plads med to remme, der går over Lindas hoved, og hun skal helst sove med den minimum fire timer hver nat.
"Jeg glædede mig virkelig til at få masken, og jeg begyndte at bruge den fra første dag, og selvom der er nogle ulemper ved at sove med den, fordi jeg ikke kan bevæge mig så frit, så sover jeg alligevel med den hver nat, fordi den hjælper mig.
Det kan din snorken være et tegn på
Søvnapnø
Hvis man både snorker og har pauser i vejrtrækningen kan det være tegn på søvnapnø. Det sker fordi de øvre luftveje klapper sammen, når vi trækker vejret ind. Søvnapnø kan skyldes arvelighed, men kan også forekomme på grund af overvægt.
Løsning: Søvnapnø diagnosticeres ved en undersøgelse hos en øre-næse-hals-læge. Den mest effektive behandling er CPAP-behandling, hvor du sover med en maske, der er tilkoblet en luftkompresser. Det forhindrer at svælget lukker sammen. Der kan også bruges en bideskinne.
Overvægt
Kommer der flere kilo på kroppen, kommer der også mere fedtvæv på ydersiden af halsen samt mellem musklerne i svælget. Det mindsker svælgets diameter, og det vil dermed være vanskeligere at få luften til at passere gennem luftvejene.
Løsning: Er din snorken udelukkende forårsaget af overvægt, vil den blive mindre i takt med at kiloene også gør det, så vejen frem er at tabe sig.
Kroniske luftvejsproblemer
Snorken kan også være et tegn på næsepolypper – udposninger i slimhinden i næsen – forstørrede mandler og tæthed i næsen på grund af for eksempel en skæv næsevæg. Det kan give problemer med at trække vejret ordentligt, fordi der ikke er nok passage til luften.
Løsning: Det kan være nødvendigt med en operation, hvor næsepolypper og mandler fjernes, ligesom at en skæv næsevæg kan rettes op. Næsepolypper kan i nogle tilfælde også behandles med medicin.
Højt blodtryk, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes
Snorken opstår ikke på grund af disse tre helbredsproblemer, det er nærmere omvendt: At problemerne kan opstå, fordi du snorker. Kronisk snorken øger nemlig risikoen for alle tre diagnoser, fordi det lavere iltniveau til kroppen og den forstyrrede søvn stresser kroppen og i tilfældet med type 2-diabetes har en negativ effekt på blodsukkerreguleringen.
Løsning: Her skal grunden til snorkeriet findes, og som oftest skyldes det søvnapø. Undersøgelser har vist, at der er stor sammenhæng mellem søvnapnø og de ovennævnte lidelser, så løsningen kan være at komme i behandling med en søvnmaske.
Mange synes, at det frygteligt besværligt med masken, men sådan har jeg det ikke. Den har givet mig et nyt liv," slår Linda fast.
Annonse
Havde ikke sovet i flere år
Om natten skal Linda helst sove på siden, fordi svælget falder mere sammen, når hun ligger på ryggen, så hun ligger stablet op på flere puder, der giver en støtte, så hun bliver i den samme position.
Samtidig skal masken kunne tilsluttes et stik. Fra Linda fik masken til den begyndte at virke, gik der omkring tre måneder, hvor hun sov næsten hele tiden.
Annonse
"I den periode var jeg nærmest som en zombie. Jeg kunne ingenting. Min hjerne må have været gennemtræt, fordi jeg nærmest ikke havde sovet i flere år, så den skulle lige i gang igen.
Men da jeg begyndte at kunne mærke en effekt, fik jeg så meget energi. Først fik huset en stor omgang og dernæst haven, og jeg tog mine hobbyer op igen. Nu elsker jeg at sidde og strikke om aftenen," fortæller Linda.
I dag sover Linda typisk i tre moduler af to en halv time med to opvågninger per. nat, men ind i mellem kan hun også sove seks timer i streg, noget hun ikke kan huske, hvornår hun sidst havde gjort, inden hun kom i behandling for søvnapnø.
Lidelsen er i Lindas tilfælde højest sandsynlig arvelig.
Hun husker selv sin far, der ofte sov højlydt snorkende på sofaen, og selvom han ikke blev udredt for det, var det tydeligt for hende, at han havde mange vejrtrækningsstop, da hun i mange dage vågede ved hans dødsleje.
Lindas storebror har også søvnapnø, så hun er ikke i tvivl om, at det ligger til familien.
Der er gået to et halvt år siden, at Linda blev udredt for søvnapnø. Hun er undersøgt for, om hun kan blive opereret for skæv næseryg eller andet, der sidder i vejen for en regulær vejrtrækning, men det er ikke en mulighed.
Masken er derfor hendes følgesvend nu og fremover.
"Jeg har det så godt nu, og det er ene og alene, fordi jeg er kommet i behandling. Jeg kan kun sige til alle, der føler sig trætte, energiforladte eller som sover dårligt ud over det sædvanlige, at de skal få det undersøgt.
Hellere en gang for meget end en gang for lidt, for det er ganske forfærdeligt at gå rundt og føle sig så udkørt hele tiden," siger Linda, der også oplever, at hendes snorken er stilnet lidt af, efter hun kom i behandling.
Søvnekspertens bedste råd
Måske gør du det selv, eller også har du højest sandsynligt sovet sammen med en, der gør: Snorker.
Det skønnes, at cirka hver fjerde af os snorker, hvilket svarer til, at 1,3 millioner danskere sover højlydt hver nat.
Cirka halvdelen af alle over 60 år snorker, mens de sover, og selvom det kan være virkelig irriterende at sove sammen med en, der populært sagt trækker torsk i land, så er det i de fleste tilfælde helt harmløst, at der kommer lyd på vejrtrækningen, når vi glider ind i drømmeland.
I nogle tilfælde kan snorken dog være tegn på, at der er noget galt med helbredet, og så er det vigtigt at reagere. Ifølge søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet, er det helbredsproblem, som snorken oftest er et tegn på, søvnapnø.
Tallene for søvnapnø varierer fra studie til studie, men Birgitte Rahbek Kornum vurderer at cirka halvdelen af alle, der snorker, har søvnapnø.
"Hvis du oplever at være træt om dagen, på den måde, at du har svært ved at holde dig vågen, hvis du for eksempel sidder til et møde, så er det et tegn på, at der er noget i vejen med søvnen. Snorken er ikke farligt i sig selv, men hvis man snorker, fordi det ødelægger ens søvn, så skal man have gjort noget ved det," siger Birgitte Rahbek Kornum.
Reagerer ikke
Selvom mange ofte oplever at være trætte i løbet af dagen, er det ifølge Birgitte Rahbek Kornum lige så ofte, at folk ikke reagerer på det, fordi de tror, at det er normalt at være lidt småtræt hele tiden, eller også tænker de, at det skyldes andre ting end et reelt søvnproblem.
"Hvis man sover for lidt, bliver man vant til følelsen af træthed, og så tænker man ikke nødvendigvis over det. Det samme gælder for folk, når de bliver ældre, så tænker de, at det jo er helt almindeligt at vågne mere om natten. Det er for så vidt også rigtigt, og det er ikke hverken unormalt eller et problem, hvis det sker engang i mellem. Problemet med for eksempel søvnapnø er, at man holder op med at trække vejret mange gange i løbet af natten, og det er hårdt for kroppen på mange måder, blandt andet for hjertekarsystemet, fordi du kommer i iltmangel, og det kan i sidste ende give en risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og blodpropper," forklarer Birgitte Rahbek Kornum.
Bliv tjekket
Udover en drænende træthed, kan dårlig søvn også give sig udslag i symptomer som stress, depression og psykiske problemer, så føler du dig ramt på den front, vil det være en god idé at få en tid hos lægen og få dine søvnvaner undersøgt nærmere. Overvægt er også en sikker vej til at blive en habil snorker, fordi overvægt giver mere fedtvæv på halsens yderside og imellem svælgets muskler, så pladsen i svælget mindskes.
"Snorken kan være et tegn på, at man har for meget fedtvæv i halsen, men man kan også sagtens have for eksempel søvnapnø uden at være overvægtig, så man kan ikke føle sig sikker, blot fordi man ikke vejer for meget. Det er altid en god idé at blive få det tjekket hos lægen, hvis man føler, at ens søvn bliver forstyrret af megen snorken eller opvågninger," fastslår Birgitte Rahbek Kornum.