Har du også urolige og mærkelige drømme for tiden? Så er du ikke den eneste
Kriser som corona påvirker vores underbevidsthed og kan give mareridt om natten. Men faktisk kan du selv være med til at påvirke dine drømme i en mere positiv retning, fortæller forsker.
Hvis du drømmer mærkeligt for tiden, er du ikke alene.
Faktisk oplever mennesker i hele verden, at den frygt og uvished, coronavirussen har medført, følger os ind i drømmenes univers.
Brugere på Twitter spørger, "om de er de eneste, der har drømt mærkeligt siden isolationen", og det samme gør mange amerikanere, der over de seneste uger har googlet ’why am i having weird dreams lately’ fire gange så ofte som normalt.
Også herhjemme oplever Michael Rohde, forsker i drømme ved Lund Universitet og manden bag bøgerne ”Sådan forstår du dine drømme” og "Når gravide drømmer", at drømme har taget nye former under coronaepidemien.
Flere af hans klienter forklarer, at de i drømmene f.eks. bliver forfulgt af zombier eller monstre. Eller føler sig spærret inde, isoleret og alene.
Mere bange, end vi aner
Det er, ifølge drømmeforskeren, helt naturligt i en så ”ekstraordinær situation”, at vores drømme forandrer sig, og er en måde for vores ubevidste at genfinde balancen, når underlaget vakler.
”Normalt oplever mange måske at gå urolig i seng, men vågne op i et mere roligt og positivt humør. Men nu, tror jeg, at det lige så ofte er det omvendte, der sker. Mange går rolig i seng, men vågner ude af den, fordi de eksempelvis tror, der er nogen efter dem,” siger Michael Rohde til ALT.dk.
”Hos mange tydeliggør drømmene, at vi måske er mere bange, end vi går og tror i dagligdagen. Der er mere frygt og angst på spil, end vi fortæller os selv.”
I sin egen lille ”eksplorative undersøgelse” blandt sine klienter er det særligt følelsen af at blive jagtet af ”udefrakommende”, angsten for at dø og at være isoleret, der går igen, men også følelsen af socialt afsavn.
Nogle af de samme tematikker kommer til udtryk i den undersøgelse, som den amerikanske psykolog Deirdre Barrett fra Harvard Medical School i øjeblikket er i gang med og igangsatte ovenpå coronaens udbrud i USA.
Via et spørgeskema prøver hun at skabe et billede af, hvilke ”livlige” drømme der forfølger amerikanerne under coronaepidemien. Og her er også monstre et hyppigt fænomen sammen med tidevandsbølger og insekter.
Jo mere intenst, jo bedre husker vi
Det er ganske ”ekstraordinært”, siger Michael Rohde, at mennesker på tværs af lande har mange af de samme drømme og kalder det også historisk i forhold til drømmeforskningen.
”Det siger jo virkelig noget om, hvad vi alle sammen er grebet af, føler og mærker.”
Men det er også interessant, siger han, at mange oplever, at de "drømmer mere". Særligt blandt unge i aldersgruppen 18-34 år viser en ny, amerikansk undersøgelse, at deres drømme står ekstra stærkt under coronaepidemien.
Det skyldes dels at vores drømme er mere intense end normalt, og dels at vi sover mere, forklarer Michael Rohde.
Men primært det første, siger han.
”Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor det forholder sig sådan, men mit gæt er, at unge på mange måder bliver mere berørt af det, fordi de har mange år tilbage af deres liv. Det berører en umiddelbar fremtid, der venter derude, og de bekymrer sig mere end de lidt ældre om, hvordan verden ser ud om ikke så længe.”
Han understreger dog, at også læger, sygeplejersker og andre, der har haft coronavirussen tæt inde på livet, med stor sandsynlighed vil opleve mareridt både under og efter krisen. Måske i mindre omfang i Danmark end i f.eks. Italien eller USA, hvor coronaen for alvor har tag i befolkningen, lyder det fra forskeren.
”De kan komme til at have ptsd-lignende drømme, som er kendetegnet ved, at man drømmer om de her oplevelser igen og igen. Man er plaget af det – og i lang tid, medmindre man får bearbejdet det.”
Hold fast i virkeligheden
Men spørgsmålet er så, om vi kan gøre noget for at erstatte zombier og monstre med mere lystbetonede og positive drømme?
Ja, siger Michael Rohde.
”Og det sidste, man skal gøre, er at ignorere sine mareridt. Så bliver det kun værre,” siger han og opfordrer til at blive bevidst om det ubevidste.
Spørg dig selv: Er der noget at være bange for i dette nu? Hvordan er jeg i virkeligheden påvirket af det, der sker omkring mig? Og hvor meget er egentlig drevet af frygt og angst og i mindre grad af fornuft?
”Hvis man virkelig mærker efter, så er der – højst sandsynligt – ikke noget lige nu at være bange for, mens du sidder derhjemme med mad på bordet og ser fjernsyn. I hvert fald ikke for de fleste.”
Men du kan også prøve at gøre brug af den såkaldte drømmeinkubationsmetode. En metode, hvorpå du bevidst tænker på en særlig episode eller oplevelse, der gør dig glad, inden du falder i søvn.
Ofte bruger man denne metode i forbindelse med, at man skal løse et problem, eksempelvis i parforholdet eller på arbejdet, men du kan også bruge den til at påvirke dine drømme i en mere positiv retning, fortæller Michael Rohde.
En af de mere velkendte drømmeinkubationer er, at man forestiller sig, at man flyver.
”Det giver en frihedsfølelse og en glad følelse,” siger han.
”Men man kan også drømme om den gode ferie, man var på sidste sommer, eller andre positive oplevelser. På den måde kan vi faktisk influere på vores drømme.”