"Min mand får mig til at føle, at jeg er helt forkert"

Spørgsmål: 

Jeg er i et forhold, hvor min mand ikke vil tale om sine følelser, og han vil heller ikke arbejde med sig selv. 

I hans barndomshjem er der ikke blevet snakket om følelser, og alle negative følelser skulle undertrykkes. 

Læs også

Er jeg skør, fordi jeg fantaserer om en kvinde, selvom jeg elsker min mand?

Det måtte man klare selv, og det var i hvert fald ikke noget, man skulle snakke om. I dag synes min mand, at følelser er noget pjat. Det er kun noget, der forstyrrer relationer mellem mennesker. Alle negative følelser må man klare selv - og ikke "forurene" sine omgivelser med det. 

Han elsker det udtryk – at man ikke skal følelsesforurene sine omgivelser. Jeg selv er en følsom person, og det er meget svært at være i relation med en person, der aldrig ønsker at snakke om det svære og som ikke kan forstå, at man bliver såret/svigtet/ked af noget. 

Vi har været i parterapi et par gange for at få løsnet op, men helt som forventet ville manden ikke med efter få gange, fordi det var noget pjat. 

Hvordan passer man på sig selv i sådan en relation? 

Jeg har altid følelsen af, at jeg er helt forkert med mine følelser!

Svar: 

Kære du. 

Når jeg læser dit brev, bliver jeg en smule håbløs. Der er ingen tvivl om, at jeg selv har en meget anden tilgang til følelser end din mand. 

Min grundlæggende tilgang til arbejdet med par beror på tanken om, at vi sammen med vores partner skal have en emotionel stærk og tryg tilknytning. Hvilket inkluderer, at vores følelser er velkomne. 

Vi skal ikke lade os kapre af dem eller forklare alt ud fra dem, men vi er emotionelle væsener, der hele tiden søger kærligheden og visheden om, at vi er elskede og accepterede. 

Når jeg læser dit brev, kan jeg sagtens se manden gennem dine ord, der er vokset op i et barndomshjem, hvor følelser ikke måtte være der, og som derfor ikke med største naturlighed går ind i dem. Måske har han også erfaringer med sig om, at følelser er farlige eller bliver brugt til at skade andre. 

Det har jeg stor respekt for, og i det kan jeg også se en masse potentiale, men der, hvor jeg møder håbløsheden, er i den dynamik mellem jer, hvor du afvises så hårdt. Du får grundlæggende at vide, at du selv må klare dine følelser og emotionelle behov, for han ønsker ikke at være en del af det eller finde en måde at skabe plads til jer begge på. 

Læs også

Som psykolog oplever Maja det igen og igen: ”Flere møder op for at få en bestemt diagnose”

Hvis du virkelig oplever, at han ikke ønsker at arbejde med sig selv eller tale om sine følelser, så er det problemets rod. 

Måske har han verdens bedste grunde til ikke at ville det, men så længe du ikke inviteres til at se dem, så står du udenfor hans mur – og det er et svært sted at stå. Det er netop der, hvor afvisningen og ensomheden bor. 

I min erfaring kan man opnå de mest fantastiske ting sammen, hvis begge parter ønsker at komme tættere på hinanden. Men hvis din mand mener, at du skal klare alle dine følelser selv, så ser det sort ud. 

I min erfaring kan man kun arbejde med mennesker, som ønsker det. 

Du spørger, hvordan man passer på sig selv i sådan en situation, og det ser jeg nærmest kun én vej for, som er, at du finder andre mennesker at dele dine følelser med. 

Du kan med andre ord bygge en oase foran den mur, som han har sat op, hvor du fylder dig selv op og skaber levende emotionelle bånd til dem, der ønsker at lukke dig ind. 

Men om du kan det, mens du er i dette forhold, kan jeg godt tvivle på. For det er netop, når vi ikke længere har den emotionelle forbindelse, at kærligheden ofte dør. 

Om Daisy Løvendahl

• Parterapeut, coach, sexolog, forfatter og direktør for ”Sexolog & Parterapeut”-uddannelsen.
• Gennem 12 års samtaler har hun et særligt indblik i, hvad der virkelig fylder for folk, og
• hun har holdt mange i hånden gennem sorg, livskriser, forelskelser, utroskab, overgangen
• fra par til forældre og forsøget på at finde ”meningen med det hele”.
• Du kan skrive anonymt til Daisy her: daisylovendahl.dk/skriv-til-daisy