Eks-onkel Palle holdt sit løfte: ”Selvfølgelig skulle Mathias have min nyre”

"Han er helt oppe at køre igen," siger Palle og sender et af sine kæmpe smil i retning af Mathias.

Der er high fives og knytnæve-hilsner i luften imellem de to familiemedlemmer. For den 59-årige onkel, Palle Bang Nguyen Bengtsson, gav sidste år 26-årige Mathias Schneider den ene af sine nyrer.

Anja blev blind, fik sit drømmejob og lærte at ro kajak: "Det er en frihed uden lige"

Allerede da Mathias var to måneder gammel, fik hans forældre at vide, at han havde den arvelige, genetisk betingede sygdom cystisk fibrose, som de begge havde været bærere af uden at vide det.

"Jeg har brugt syv et halvt år af mit liv på indlæggelser og kontroller, og jeg har altid vidst, at jeg en dag kunne få brug for et nyt organ for at overleve," fortæller Mathias.

For ud over lungerne kan sygdommen gå ud over andre af kroppens organer. I 2018 blev Mathias' nyrefunktion så dårlig, at han måtte i dialyse i ni timer hver eneste nat. Hans nyrer fungerede da mindre end 10 procent.

"Til sidst kunne jeg næsten ingenting. Jeg kunne ikke arbejde, og jeg havde ikke engang kræfter til at gå en tur."

I 2022 kom det til at stå klart, at det var livsvigtigt for Mathias med en ny nyre, og han nåede også at komme på venteliste. Ingen af forældrene kunne bruges som donorer.

En dag, da han var ude at handle, ringede en sygeplejerske fra Rigshospitalet med en overraskende besked. "Kender du en, der hedder Palle?", spurgte hun.

Svaret var ja, for Palle er Mathias' onkel fra et tidligere forhold, og Mathias og han har været til rigtig mange familie-komsammener sammen. I familien blev der jævnligt snakket om Mathias' situation.

"Jeg har kendt Mathias, fra han var spæd. På et tidspunkt sagde jeg til ham, at "hvis du en dag skal bruge et organ, så vil jeg gerne give dig det, hvis jeg kan bruges, og hvis det er muligt"," fortæller Palle.

"Mit løfte gjaldt selvfølgelig stadigvæk, for når man lover noget, skal man stå ved det," synes Palle, der uden Mathias' vidende kontaktede Rigshospitalet og tilbød sig.

Da sygeplejersken ringede til Mathias, skulle han sige ok til, at de gik videre med Palle som eventuel donor.

Kirsten forbereder sig på livet som dement: "Jeg vil være glad, selv om det er en modbydelig sygdom"

"Bagefter stod jeg stille et øjeblik og var lidt rundt på gulvet – det var et godt opkald at have fået, og jeg håbede det bedste."

Brugbar som donor

Palle spekulerede på, om han mon kunne bruges i sin alder, sidst i 50'erne. Men en transplantations-professor på Rigshospitalet forsikrede ham om, at alder ikke er et problem, og at han ikke ville mærke nogen forskel i sin krop uden den ene nyre. Han var brugbar som donor, viste det sig.

"Jeg tog en snak med mine to voksne børn, fordi jeg syntes, det var væsentligt for dem at vide det og en stor beslutning. De sagde, at hvis jeg en dag kommer til at mangle en nyre, så får jeg en af dem, hvis de kan bruges."

Så var sagen afgjort.

To dage før transplantationen blev Palle indlagt på samme stue som Mathias på Rigshospitalet.

"Da Palle tjekkede ind på hotellet, kom der gang i afdelingen," siger Mathias og griner:

"På nyreafdelingen er der fri bar, fordi der bare skal noget væske igennem systemet, så vi fik både sodavand og et par øl om aftenen."

På transplantations-dagen blev Palle kørt først ned til operationsstuen. Han lå og ventede på gangen udenfor, da der kom en seng mere rullende.

"Mathias sad i sengen, og så gav vi lige high five, før vi skulle ind på hver vores operationsstue med en dør imellem."

Efter tre en halv time kom Palle tilbage på stuen, mens det tog lidt længere med Mathias. I mellemtiden var Palle oppe at gå og sågar nede ved Mathias på opvågningen på syvende etage.

"Sygeplejerskerne sagde, at de har set mange ting. Men de havde aldrig før set, at donoren selv kom gående ned på opvågningen til patienten," fortæller Mathias.

Det nye liv

Mens Mathias var indlagt på Rigshospitalet i ti dage, kom Palle hjem efter et par dage og vendte tilbage på arbejde som gartner og som judotræner efter en måned.

Ved transplantationen gik Mathias' nyrefunktion op til hele 89 procent, og efter et par måneders sygemelding begyndte livet uden for hjemmet for alvor at trække i ham.

"Da skulle jeg bare i gang," siger han.

Kort efter fik han nyt job og kom op på fuld tid som mellemleder i Føtex i Hvidovre. I sin fritid tager han billeder ved begivenheder, som han sælger, og er desuden frivillig samarit.

Læs også

Dronning Margrethe er indlagt efter fald på Fredensborg

"Lige nu har jeg det rigtig godt, og så længe lægerne ikke er bekymrede, tager jeg det roligt," slår Mathias fast.

Hans nyrefunktion er dykket lidt igen, og det er uvist, om han engang får brug for et organ mere, men han håber ikke, det sker, og taknemligheden for det nye liv er stor.

"Det, Palle har gjort for mig, betød jo alt – det kan ikke beskrives, hvor godt det var, for det var jo med til at gøre, at jeg kan gøre alt det, jeg gerne vil. På ventelisten kunne jeg risikere at vente alt fra en dag til 20 år på en ny nyre, og det er en frygtelig stand by-situation at gå rundt i."

Palle kalder det en stor gave at kunne give Mathias.

"Det er fantastisk at se, at han er fit igen og kan give den gas og leve livet," siger han – med den positive energi, de tydeligvis har til fælles.

Efter operationen 24. februar sidste år bredte Mathias' nye gode liv sig endda, fortæller han:

"2023 var et perfekt år. Jeg fik en ny nyre, jeg fik et nyt godt job, og jeg fik en kæreste, jeg er glad for. Så det kunne ikke være bedre."