Helle donerede sin brors organer: "Jeg følte en stor ro i at vide, at Michaels død ikke var forgæves"

Det var kulminationen på fem års alkoholisme, der i 2008 sendte Helles lillebror, Michael, i koma på grund af en stor hjerneblødning. Han var 46 år, men havde på trods af sin unge alder et skrantende helbred. 

"Jeg blev kaldt til hospitalet om natten, hvor han lå i respirator med slanger og biplyde overalt. Lægerne sagde ret hurtigt, at de ikke gjorde sig forhåbninger om, at han ville overleve," fortæller Helle.

Michael havde kun Helle og deres far, og derfor blev hun medindlagt. 

"Jeg havde lovet Michael, at jeg altid ville være der for ham, for han havde ikke andre end mig,"siger Helle, som blev på hospitalet de næste fire dage.

Læs også

Organdonation: "I begyndelsen sov Jasmin med telefonen i hånden"

"Jeg sad ved hans seng og holdt ham i hånden og talte til ham, selv om jeg ikke vidste, om han kunne høre det. Pludselig faldt hans blodtryk, og jeg kaldte på en sygeplejerske, fordi jeg troede, han var ved at vågne. Men sygeplejersken kiggede på ham og sagde: ”Nej, Helle, han er ved at dø”. Og så holdt hun om mig."

Et svært spørgsmål

Kort efter kom en læge ind på stuen og bad Helle og hendes far om at tage stilling til, om Michaels organer måtte bruges til transplantation. Michael stod nemlig ikke registreret som organdonor, så det var hans pårørende, der skulle tage stilling.

"Min far svarede, at det måtte de selvfølgeligt godt. Michael var typen, der ville have givet sin ene nyre væk, da han var i live," siger Helle.

Det viste sig hurtigt, at på trods af Michaels misbrug var hans nyrer i fin stand og kunne bruges til to patienter på ventelisten. 

Læs også

Bibbi har doneret en nyre til sin mand: "Det sætter det i perspektiv; hvad er det vigtige i livet?"

"Det føltes lidt voldsomt, men jeg følte også en stor ro i at vide, at Michaels død ikke var forgæves," siger Helle.

Kort efter blev Michael erklæret hjernedød. 

"Michael lignede jo sig selv. Han var den samme person – bare død. Men han var stadig varm, og respiratoren trak vejret for ham, indtil den blev slukket."

Samme nat landede en helikopter ved Kalundborg Sygehus, og et team hentede Michaels nyrer. 

"De sagde til mig, at det var de fineste nyrer, de havde set i lang tid. Leveren kunne de af gode grunde ikke bruge," siger Helle.

Fandt fred

I dagene efter havde Helle stor trang til at vide, hvem der havde fået Michaels nyrer, men nysgerrigheden forsvandt med bisættelsen.

"Samtidig oplevede jeg en stor fred for både os og Michael," siger hun.

Læs også

De troede, at det var influenza – nu vil mor og søn have dig til at træffe et livsvigtigt valg

"Vi havde været inde og ude af hospitaler i mange år, og jeg havde hele tiden været bange for at finde ham død et sted. Hvis det var sket, kunne han ikke have været donor. Netop fordi Michael var erklæret hjernedød på hospitalet, og hans krop havde været holdt kunstigt i gang, kunne hans organer transplanteres."

"Midt i alt det sørgelige var det en dejlig tanke, og jeg håber, at vi tog den rigtige beslutning."