Nyt studie om overgangsalder: ”Alt for tit hører jeg holdningen, at overgangsalderen bare er en naturlig del af kvindelivet”

Kvinders primære kønshormon, østrogen, har altid været en forskningsmæssig showstopper, fordi det i målinger er svært at tage højde for hormonelle svingninger. 

Derfor ved vi ganske lidt om kvinders fysiologi, og af samme grund ved videnskaben ikke nok om overgangsalderen, selv om halvdelen af befolkningen kommer i den. 

Læs også

Ida Axholm: Derfor er det så vigtigt, at vi kvinder kender vores cyklus

Men det har ildsjæle fra Københavns Universitet sat sig for at lave om på med projektet Kvinder I Sund Overgang (KISO), som sætter fokus på en række forskellige fysiologiske og sociologiske aspekter før, under og efter kvinders overgangsalder i relation til fysisk aktivitet.

"Lad os få tallene på plads, for de fortæller om behovet. I betragtning af, at 47 millioner kvinder verden over hvert år går i overgangsalder, og der herhjemme er 575.863 danske kvinder i alderen 45 til 59 år, er det for både kvinder, kvinders netværk, sundhedsvæsenet, arbejdspladser og samfund vigtigt at have fokus på overgangsalderen, så vi kan finde måder at forbedre fysisk, mental, social og arbejdsmæssig sundhed i og omkring den her periode," siger Maria Hybholt, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og forsker i kvinders overgangsalder fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv.

Hun har fingrene helt nede i KISO sammen med lektor Lasse Gliemann og et team af forskere. Og vi kan lige så godt afsløre det: Overgangsalderen gør en del, også selvom det varierer, hvor mange og hvor alvorlige symptomer, kvinder oplever. 

I runde tal estimerer man, at cirka en tredjedel slet ikke bliver ramt, en tredjedel oplever moderate gener og en tredjedel bakser med så svære symptomer, både fysisk og psykisk, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og måske forlader både arbejdsmarked og ægteskab.

"Nogle kvinder går år ud og år ind, hvor de måske kun får tre timers sammenhængende søvn," siger Lasse Gliemann, der er leder af forskningsprojektet, og forsætter:

"Vi ved jo alle, hvor meget manglende søvn kan gå ud over vores livskvalitet, og for den tredjedel, som er hårdest ramt, bør det helt klart kategoriseres som noget, der må og skal afhjælpes."

Symptomerne sniger sig gerne ind på kvinder i midten af 40’erne, med den såkaldte perimenopause, som får mere og mere bevågenhed. Men de kan også ramme langt tidligere. Og der er stor forskel på, hvor længe symptomerne kan mærkes. Det kan være fra uger til over 10 år.

Manglende viden

Man antager, at der findes mindst 48 symptomer på overgangsalder. Og udover de velkendte hedeture, tørre slimhinder og ingen menstruation tæller symptomerne alt fra dårlig søvn til stress, kløe, panikangst og forringet kognition.

"Det paradoksale er, at jeg på stående fod ikke kan sige, at det, man i udlandet ved er sandt, rent faktisk holder stik i Danmark, nemlig at cirka 30 procent af alle kvinder i overgangsalderen oplever svære gener. 

Jeg kan heller ikke eksakt fortælle, hvilke symptomer danske kvinder generes mest af. Ingen aner det. Det er forbløffende, så mange vigtige aspekter om overgangsalderen vi ikke har indsigt i. Det er det, vi med vores forskning skal lave om på," siger Maria Hybholt.

De fleste tal, vi har, stammer fra udlandet, og projektet KISO går derfor ud på at kortlægge danske menopausale kvinders symptomer, så der kan indsamles valid data, der kan hjælpe til både at forstå, hjælpe og behandle danske kvinder i overgangsalderen bedre.

"Alt for tit hører jeg holdningen, at overgangsalderen bare er en naturlig del af kvindelivet. At det er noget, man må lære at leve med, at det jo ikke er en sygdom, og at det bare er en overgang. Men den holdning holder altså ikke. Vi skal selvfølgelig vide mere, og vi skal undersøge, om der er symptomer, vi kan gøre noget ved. 

Læs også

Dorthe er gynækolog: Det ville jeg ønske, at kvinder vidste, inden de kommer til mig

Det er uacceptabelt, at vi ved så lidt om fysiologien hos halvdelen af befolkningen, fordi manglende viden fører til manglende retningslinjer. I sidste ende betyder det, at kvinder ikke får de nødvendige redskaber til at forebygge og håndtere de udfordringer, der kan opstå i den her vigtige fase af livet," siger Lasse Gliemann.

Følger kvinderne tæt

Den manglende viden bliver der heldigvis gjort noget ved, og udover et fremtidsmål om at skabe et decideret epicenter for forskning i overgangsalder, hvor viden samles, skabes og formidles til befolkningen, har Maria Hybholt, Lasse Gliemann og team med projektet KISO gang i to forskellige undersøgelser, nemlig KISO Kohorten og KISO Survey.

"Mange kvinder føler, det er svært at finde tilstrækkelig information om, hvad der sker med deres krop, når menstruationen ophører. Og netop det undersøger vi til bunds i KISO Kohorten, hvor vi følger 200 midaldrende danske kvinder, fra før de går i overgangsalder og i årene efter," fortæller Lasse Gliemann og fortsætter:

"I løbet af fem år undersøger vi funktionen af kvindernes hjerte, hjerne, blodårer og blod, og så belyser vi, via fokusgrupper, interviews og spørgeskema, hvordan overgangsalderens forandringer og fysiske aktivitet påvirker deres selvidentitet og oplevelse af kroppen. 

Det andet projekt vedrører over en halv million danskere. KISO Survey er en spørgeskemaundersøgelse, hvis formål er enkelt, men vigtigt: At få en bedre forståelse af de udfordringer, kvinder i Danmark står over for, især når det kommer til overgangsalderen."

"Basalt set vil vi kortlægge sammenhænge mellem overgangsalderens faser, symptomer, livskvalitet, arbejdsevne og fysisk aktivitet. Og resultaterne fra undersøgelsen skal gerne danne grundlag for nye anbefalinger og strategier, der kan hjælpe sundhedsvæsenet, arbejdspladser og kvinder selv med at navigere i overgangsalderen," fortæller Maria Hybholt og fortsætter:

"Kiso Survey er også en del af en større indsats for at bryde med den historiske tavshed omkring kvinders sundhed og sætte fokus på, hvordan vi som samfund kan støtte kvinder i den her livsfase."

Livsstilen skal undersøges

Lige nu træder alt fra skuespillere, sangere, ekspræsidentfruer og talkshow-værter frem og fortæller om overgangsalder, og alle lovpriser bioidentiske hormoner. Men findes der mon andre veje igennem overgangen end ved hjælp af hormoner? Præcis hvilke anbefalinger og strategier regner Maria Hybholt med, at deres forskning kommer frem til?

"Det er jo et faktum, at kvinder ofte mangler de værktøjer, der skal til for at håndtere overgangsalderen. Derfor undersøger vi, om livsstil, herunder motion, struktur i hverdagen og arbejdslivet, kan gøre en forskel. Vi kigger på, hvordan træning kan lindre symptomer, hvilke støtteinitiativer arbejdspladserne kan indføre, og hvordan familie og fritid kan bidrage til en lettere overgang," siger Maria Hybholt, og Lasse Gliemann supplerer:

"Vi ved, at overgangsalderen øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, men vi er usikre på, om fysisk aktivitet kan reducere risikoen. Fysisk aktivitet har en gavnlig effekt så længe, der er østrogen i kroppen, men når østrogenniveauet falder efter overgangsalderen, kan den positive effekt af træning muligvis også aftage.

Derfor vil vi gerne finde ud af, hvornår det er bedst at begynde med fysisk træning, og om det er særlig vigtigt at træne på en bestemt måde. De første resultater af KISO Survey forventes offentliggjort medio 2025."