På cykel til Paris 2: Hvad har jeg dog meldt mig til ...

Sidste år fik jeg den glade besked om, at jeg er kommet på Team Rynkeby-holdet, og det betyder, at jeg har meldt mig til at cykle ca. 1.200 km. Turen går igennem Europa, og slutter i Paris. En by, som jeg normalt flyver til. Realiteterne begyndte at gå op for mig, og de mange kilometer i cykelsadlen lød meget skræmmende, især fordi jeg kun én enkelt gang havde været til spinning og ikke fandt det synderligt spændende, og det tætteste, jeg kom på en cykel, var min gamle havelåge fra Bilka. Heldigvis er vi flere på Team Rynkeby København-holdet, som er i samme båd.

Læs Carolines første indlæg på bloggen her

Vi startede i november sidste år til spinning to gange om ugen af 1 time til 1 1/2 times varighed. To træningscentre har været søde at sponsorere cykler og lokaler, så alle kan være med. Den første time var hård, hold nu op jeg var færdig, og skal jeg være helt ærlig, var jeg ikke sikker på, at jeg ville overleve.

Nogle af de ryttere, som før har været med, er heldigvis søde til at dele små fifs ud til os nye, og alle fifs modtages med kyshånd, som fx. hvordan jeg spænder klamperne under skoene, og indstiller cyklen. Der er dog et fif, jeg skal komme mig over; man har åbenbart IKKE undertøj på under sine shorts. Det kan være, at I griner af mig nu, men det er virkelig en stor barriere for mig at trække i et par cykelbukser med pude, men intet undertøj. Den barriere arbejder jeg stadig hårdt på at bryde - og gode tips modtages meget gerne.

Vi har nu spinnet i nogle måneder og jeg må indrømme, det er mega fedt. Jeg cykler med et formål, og jeg synes stadig, at det er hårdt, men jeg har et mål, og det er Paris. Vores træning er også med til, at vi lærer hinanden bedre at kende og ikke mindst får skabt det sammenhold, som skal til, så alle kommer frem.

PS: Mine 5 kilo er meget tæt på at være smidt allerede nu, Super bonus, der kun motiverer mig endnu mere.