”Nu hvor børnene er væk, mangler jeg nærhed i mit ægteskab”

"Jeg har brug for hjælp, for min mand og jeg har ingen nærhed i vores ægteskab, og det kan jeg ikke leve med. Jeg ville gerne have haft ham med herhen, men han vil ikke med i parterapi, så jeg kommer alene, for jeg vil gøre noget ved det nu", siger Birgitte bestemt.

Hvad lægger du i ordet nærhed, hvad ER nærhed for dig, og hvad betyder det for dig, at det mangler?

"Nærhed for mig er, at vi er tætte. At vi er kærester, at vi søger hinanden og oplever, at vi er forbundet på et andet niveau end bare at være forældre sammen og drive en familie. At vi hører sammen og vil hinanden for dem, vi er, og ikke kun fordi vi engang blev gift. At vi stadig vælger hinanden. I stort og småt."

Og hvorfor tror du, at det ikke er lykkedes for jer at have den nærhed, når nu det er så vigtigt for dig?

"Måske er det fordi, jeg aldrig har tænkt over, at jeg har manglet det før. Vores yngste er flyttet hjemmefra, og jeg har været så meget mor, at jeg ikke har været optaget af det her før nu. Det er som om, det hul, der er opstået, efter at børnene er fløjet fra reden, har rykket rundt på noget i mig. Nu jeg tænker over det, har jeg måske fået dækket noget af den nærhed, jeg nu savner, hos børnene.

Altså ikke på en usund måde, men hvor kontakten med dem og den hjælp, de har haft brug for, har givet mig så meget, at jeg ikke har savnet det fra min mand. Men nu er de væk, og så står jeg der og synes, at livet er tomt, når min mand og jeg ikke har mere sammen."

Kan du mærke, om det mere handler om savnet af dine børn, eller om det reelt er et spørgsmål om manglende nærhed med din mand? Eller bliver de to måske blandet sammen, kan de føles på samme måde?

LÆS OGSÅ: ”Jeg har brug for at fortælle min mand, at jeg har været utro”

"Hmm måske. Jeg har grædt over savnet og det sidste farvel til mine børn og føler mig egentlig afklaret med, at de er væk. Det føles jo også rigtigt, at de ikke længere bor hjemme. De skal jo ud og leve deres egne liv. Jeg ville være mere bekymret over at have en 26-årig boende derhjemme. De skal afsted jo, det er ligesom at føde, det gør vanvittig ondt, men det er for noget godt, så derfor er det til at holde ud. Sådan tænker jeg også omkring det, at de er flyttet. Det gør ondt, men det er også godt."

"Jeg tænker mere på det tomrum, der er opstået, som giver plads til, at min mand og jeg ser på hinanden igen – og på det, der ikke virker. Og der må jeg bare konstatere, at vi ikke kan leve videre som i et bofællesskab, vi skal have mere sammen, hvis det skal være nok for mig.

Så er du i tvivl om, hvorvidt I kan skabe nærheden med hinanden, nu hvor I har tiden til det, eller er du bekymret for, at din mand ikke vil med på den rejse, eller hvad fylder hos dig?

"Når du spørger på den måde, så er jeg nok i bund og grund i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet kan skabe den nærhed med hinanden, hvis vi aldrig rigtig har haft den. Jeg ved ikke, hvad der skal til for, at vi kan få det sådan med hinanden, jeg er bare nået til det punkt, hvor jeg kan mærke, at jeg savner det og ikke vil leve uden længere."

LÆS OGSÅ: Er manglende sex grund nok til at blive skilt?

Birgitte og jeg taler videre om nærhed og om, hvordan man kan skabe det, også selvom man aldrig har kunnet det tidligere i forholdet. Helt grundlæggende handler det at skabe nærhed om at være villige til at vise sårbarhed. Om at være modig og turde satse for at få oplevelsen af at høre sammen – også på et følelsesmæssigt plan.

Det er langt fra alle, som har lært at være så åbne om deres inderste i løbet af deres liv, og nogle ved ikke engang, hvordan man gør. Men det kan læres, og det er aldrig for sent. Nogle gange skal der en krise eller noget udefrakommende til, for at I får set på, hvordan I har det med hinanden. Selvom det aldrig er sjovt at have det svært, så kan det være startskuddet til at skabe det, I har savnet.