”Jeg har brug for at fortælle min mand, at jeg har været utro”

Pia kommer i terapi for at få hjælp til et stort dilemma. Hun har haft en affære med en kollega, og nu, hvor forholdet er slut, overvejer hun at fortælle sin mand om affæren.

"Jeg tror ikke på løgne, og jeg har svært ved at se, hvordan vi kan leve godt videre sammen, hvis den her hemmelighed ligger usagt imellem os. Jeg synes ikke, det er fair over for ham, og det er også noget af en viden at bære rundt på for mig. Men jeg er i tvivl, om det er det rigtige. Han vil jo blive ulykkelig og sikkert også vred, og jeg frygter konsekvenserne for os og for vores familie. Affæren er slut, og jeg vil ikke miste min mand. Hvad skal jeg gøre?"

Vi lever i et samfund, hvor det at fortælle sandheden bliver betragtet som det moralsk mest rigtige. Man er et godt menneske, når man fortæller sandheden – siger tingene, som de er, smækker fisken på disken. Men er det altid det rigtige at sige sandheden? Hvad hvis sandheden har potentiale til at såre så meget, at det får fatale konsekvenser for en familie? Er det moralsk rigtigt at lægge ansvaret og byrden af ens fejltrin over på partneren?

Er det kærligt at sige det?

Der er flere overvejelser at gøre sig, og jeg taler med Pia om, at vi mennesker altid kan stille os selv følgende spørgsmål, før vi fortæller en svær sandhed til dem, vi holder af: Er det kærligt at sige det?

"Det vil jo være det mest rigtige i forhold til min mand, at jeg ikke går bag hans ryg og bedrager ham. Jeg har ikke lyst til at snyde ham, og det har jeg jo allerede gjort, så er det ikke tarveligt at blive ved med at lyve? Han har jo ikke en chance for at forholde sig til, at jeg har været ham utro, når han ikke ved det. Men når du spørger mig, hvad der er mest kærligt, så vil det være ikke at sige det. Hvis jeg fortæller ham det, så sætter jeg ham i en situation, hvor han skal beslutte sig for, om han vil tilgive mig eller ej, og det synes jeg heller ikke er fair. Jeg har jo besluttet mig, at jeg vil ham og vores familie. Min affære var et lille eventyr, jeg havde, fordi jeg blev fascineret af en kollega og han af mig, men jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt, at jeg ville gå fra min mand, så fra det perspektiv er det vel bedre ikke at sige noget eller hvad? Og kan jeg så leve videre på en god måde med den løgn mellem os?"

Det er en stor beslutning, Pia står overfor, og samtidig er det et klassisk dilemma: Skal jeg fortælle sandheden og betale den pris, der kommer, eller skal jeg fortie den og skåne alle, men samtidig bedrage den, jeg elsker?

Hvad er motivet?

Et vigtigt perspektiv i den slags situationer er også at overveje: Hvem tager jeg mest hensyn til? Fortæller jeg sandheden for at lette mit hjerte, og fordi løgnen er tung at bære for mig selv, eller fordi jeg gerne vil opføre mig moralsk korrekt og ikke være en, der lyver?

Eller fortæller jeg det, fordi jeg vil vise min mand, hvem han er gift med, og for at der skal være åbent mellem os? Det er vigtigt, at vi kender vores eget motiv for at handle, som vi gør, netop fordi det kan have så store konsekvenser for vores fremtidige liv. Da vi afrunder sessionen, siger Pia:

"Jeg kan mærke, at jeg skal have noget mere tid til at overveje det her. Min første indskydelse var, at jeg skulle fortælle min mand om affæren, og så måtte jeg tage konsekvensen, hvis han gik sin vej. Det er jo den risiko, jeg har løbet ved at indlede et forhold til en anden mand. Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne vil mit ægteskab og min familie, så spørgsmålet er, om jeg kan tilgive mig selv, at jeg har svigtet ham, og bevare min familie? Vi har det rigtig godt sammen, og det ville være helt forkert at gå fra hinanden. Jeg vil reflektere over, om jeg stadig kan se mig selv som et godt menneske, selvom jeg har bedraget min mand. Jeg tror, at hvis jeg kan det, så kan vi leve videre og nyde det gode liv, vi har med hinanden. Måske kan jeg endda, når det hele er kommet lidt på afstand, genoverveje, om han skal vide det."

LÆS OGSÅ: "Mit parforhold er coronatræt"

5 overvejelser, du kan gøre dig, hvis du har svigtet din partner

1. Svigt er ikke kun utroskab

Svigt kommer i mange former. For de fleste er utroskab den værste, men der er mange måder at svigte dem, vi elsker på: Når vi trækker os og holder den anden på afstand fysisk og følelsesmæssigt. Når vi siger dumme og sårende ting, og når vi ikke siger undskyld, men giver den anden ansvaret. Når vi snyder den anden økonomisk, og når vi bruger børnene mod hinanden. Se dig ikke blind på, at utroskab trumfer alt andet. Gør dig klart, hvad svigt er for dig. Læg især mærke til, hvor du selv har svigtet.

2. Hvad fik dig til at svigte?

Se indad. Lær dig selv at kende. Hvad fik dig til at svigte? Var du bange for at blive afvist? Trak du dig i stedet for at melde ud, hvad der skete for dig? Snød du med pengene, fordi du selv var bange for at blive snydt? Holdt du din mand ude i en arms længde, så han ikke kunne såre dig? Sagde du grimme ting for at straffe ham? Bliv bevidst om, hvad der får dig til at svigte ham, du elsker.

3. Kan du tilgive dig selv?

Mærk efter, om du kan tilgive dig selv. Husk du blot er et menneske med fejl og mangler. Du lærer hele livet, og du gør det så godt, du kan. Tag ansvar for, at du er den, du er, og for det, du har med i din historie, som påvirker dig. Vær varm og rummelig over for dig selv, for så kan du også være varm og rummelig over for din partner. Livet handler ikke om at være perfekt, men om at tage ansvar for vores handlinger, så vi kan reparere vores relationer, når vi jokker i spinaten og svigter dem, vi elsker.

4. Kan du leve med din beslutning?

Uanset om du beslutter dig for at fortælle din partner om dit svigt, er det vigtigt, at du mærker efter, om du kan leve med dig selv i parforholdet. Overvej konsekvenserne af begge valg, og giv dig selv fred, når beslutningen er truffet. Hvis du bebrejder dig selv resten af livet, at du har truffet det valg, du har, så er det ingenting værd. Du skal først og fremmest kunne se dig selv i øjnene hver dag. Din relation til dig selv er den vigtigste.

5. Tal sammen om svigt

Det er vigtigt for kærligheden, at I kan tale om det, som foregår imellem jer. Det kan være et godt udgangspunkt at tale sammen om, hvad svigt er for jer hver især. I tror måske, at I mener det samme med svigt, men der vil sikkert være nogle punkter, hvor I ser forskelligt på svigt. Den samtale vil gøre jer klogere på jer selv og hinanden og styrke nærheden mellem jer.