Peter Lund Madsen: Lyst til sødt? Det er hjernen, der driller

Kender du det, at din hjerne ikke rigtig kan konkludere? At tankerne ikke vil samle sig, men myldrer ud i forskellige retninger i stedet for at blive, hvor de skal, rette ind og løse de opgaver, der presser sig på. Det føles, som om din hjerne er fuldstændig overloadet, og hvis du skal forholde dig til én ting mere, så ryger strømmen, og skærmen går i sort…

Peter Lund Madsen er psykiater, foredragsholder og forfatter, og ved virkelig meget om hjernen. Han ved også, hvad den følelse i hovedet er udtryk for:

– Din hjerne er træt. Udmattet. Der er nogle fysiske processer i hjernen, som har kørt for længe, og nu kan den ikke arbejde ordentligt. Hjernen har brug for restitution. Fuldstændig som når du har gået 50 kilometer, og din krop har brug for at hvile sig. Din hjerne skal slappe af.

– Problemet er bare, at vi ikke kan styre vores tanker. Lægger vi os ned, får kroppen en pause. Men tankerne kan stadig løbe af sted, for det er langt sværere at få hjernen til at slappe af på kommando. Søvnen er ét af de steder, hvor hjernen får den pause – men desværre er søvnen også noget af det første, der ryger, når vi er stressede. Når vi går ned med stress, er det en kombination af for mange bekymringer i for lang tid – og at hjernen er blevet træt.

– Hvordan undgår man at komme dertil?

– Med pauser, hvor hjernen kan lave noget andet. Hvor den ikke skal fokusere. Og med pauser mener jeg ikke at scrolle på din iPhone, læse internetaviser og være på facebook – men at glo ud i luften.

Peter Lund Madsen ser et kort øjeblik frem for sig. Vi sidder i køkkenet i familiens lejlighed øverst i en af kæmpevillaerne på indre Frederiksberg, hvor han bor med sin kone Rinette og deres 15-årige søn Daniel. Den ældste, Jacob på 20 år, er på højskole. Så trommer han med fingrene på spisebordet og annoncerer højtideligt: „Fra dette rum til Danmarks befolkning – det vigtigste råd”:

– Læg den smartphone fra dig! Lav absolut ingenting. Eller lav noget fysisk. Vi har hele tiden alle de her tilbud om adspredelse, hvor hjernen forholder sig til informationer, som ikke er vigtige: Hvordan går det med Kevin Magnusson og hvad med Helle Thorning? Din hjerne skaber ikke noget produktivt, der kan give dig en tilfredshed, men den slapper faktisk heller ikke af.

Når din hjerne står af, står du af

Du går også glip af noget andet, når du kobler dig på den uendelige informationsstrøm i cyberspace – nemlig de gode ideer, siger Peter Lund Madsen.

– Hvorfor er nogle bedre end andre til at få gode ideer, de der pludselige geniale indfald?

– De kommer fra vores underbevidsthed. Når vi ikke tænker på én bestemt ting, men f.eks. stirrer ud ad vinduet i toget, som jeg holder meget af, så er der hele tiden to-tre tankestrømme, der flyder af sted. Og indimellem kommer der lige en tanke forbi, hvor du siger: „Hov, dén skal jeg lige kigge nærmere på.”

– Jeg tror ikke nødvendigvis, at nogle mennesker er ekstremt meget bedre til at få gode ideer, men jeg tror, at de er rigtig gode til at fange dem, når de flyder forbi. Og dét går du glip af, når du sidder med din iPhone og læser om, at Kevin Magnusson havde de forkerte dæk på…

– Hvor mange og hvor lange pauser har vores hjerne brug for?

– Det er individuelt. Du kan selv mærke, når du får sværere ved at samle dig. Dét er et signal. Det er en træningssag, om du er i stand til at give dig selv de pauser, som din hjerne har brug for, eller om du skal have et sammenbrud. Men du kan ikke smutte uden om perioder med stress og stort pres, dem har vi indimellem i et normalt liv. Sådan ér det! Og det kan godt være, at du kommer for langt ud – men så tag erfaringen med dig. Husk, hvordan det føltes, hvor din grænse er, og tag det i opløbet næste gang.

– Hvordan?

– Ved at stoppe. Melde fra. Udsætte en deadline. Aflyse en opgave, et arrangement. Jorden går ikke under. Reelt er der ikke noget, der arbejdsmæssigt er så vigtigt, at du ikke kan sige „nej tak” eller „vi må lige udskyde det lidt” – hvis prisen er sammenbrud. Og når du ikke kan, fordi din hjerne og din krop ikke kan, så kan du jo ikke.

– Hvordan gør du selv?

– Jeg planlægger, det er røvsygt, men nødvendigt. Jeg prøver f.eks. at undgå at have for mange foredrag i træk, og hvis tingene alligevel hober sig op, så forsøger at jeg at være så forberedt og så meget på forkant som muligt.

Min angst er nok over middel

Peter Lund Madsen er læge og afsluttede sin speciallægeuddannelse som psykiater i foråret. Han manglede kun et år, da han for otte-ni år siden begyndte at skeje ud, som han kalder det. Det vil sige at forske i hjernen, skrive bogen „Dr. Zukaroffs testamente” og holde foredrag og optræde sammen med sin bror, journalisten Anders Lund Madsen.

De har den samme kringlede tankegang og humor. Som storebror Peter mener, er gået i arv fra deres mor, som har været afdelingssygeplejerske. Til gengæld stammer forskergenet nok fra deres far, som var ingeniør og opfinder på DTU, Danmarks Tekniske Universitet.

– Du virker lidt mere… tilbagetrukket end din bror?

– Anders er mere hæmningsløs end mig, når vi står på en scene. Men i private sammenhænge er han faktisk mere genert. Der er ingen af os, der er vilde med sociale arrangementer med en masse smalltalk, det er så anstrengende. Hvis vi er til en fest, hvor vi ikke kender nogen, så er vi begge to typen, der sidder i et hjørne og kikker i et blad. Min kone Rinette derimod, og min far, da han levede, er sådan: „Nå, hvor kan vi sniffe noget selskab op?”. Jeg har overhovedet ikke behov for at sniffe noget op…

– Du kan godt lide at være alene?

– Jeg ku’ sagtens være alene i en hytte ude i en skov i en uge uden at savne selskab.

– Du er typen, der let kommer til at kede dig til overfladiske, sociale arrangementer?

– Det er muligt – nogle gange så meget, at man har lyst til at save benene af…

– Men du keder dig aldrig, når du er alene?

– Nej, og slet ikke ude i en skov, hvor der kunne være alle mulige farlige dyr… Lad os indskyde her, at Peter Lund Madsen lider af en fundamental grundangst. Han er et ganske bekymret menneske, siger han. Men angst er et vilkår for os alle sammen, forklarer han. Hjernen er udstyret med angst af gode, biologiske og rationelle grunde, der sikrer artens overlevelse og udvikling.

– Groft sagt: Vores drifter er speederen, der motiverer os til at søge efter mad og formere os. Angsten er bremsen, der forhindrer os i at gøre umådelig dumme ting, der slår os ihjel.

– Jeg tror, at balancen mellem de to er genetisk. Nogle mennesker har for lidt angst, du kan se det i trafikken. Andre har for meget, og så kan det være svært at gå i Netto. Jeg har lidt over middel. Min tendens til bekymring er sådan en grundangst i mit sind, som skal finde en parkeringsplads. Lige så snart et problem er løst, så puff – dukker et nyt op. Men jeg har trænet og er blevet enormt god til kun at bekymre mig om ting, som er fuldstændig ligegyldige, f.eks.: „Kan den plet gå af tøjet?”. Du kan ikke bestemme, hvad du tænker, men du kan godt træne i at styre, hvordan du vil forholde dig til dine tanker.

– Jeg ved for eksempel, at hvis jeg først tager hul på at bekymre mig om sygdom, så åbner jeg døren til noget, der er uden grænser. Så den er lukket, der skal jeg slet ikke ind.

Grundlæggende hader vi jo broccoli

Siger altså lægen Peter Lund Madsen, der dog lige måtte en tur tilbage i sygehussystemet på Hvidovre Hospital i et år for at afslutte uddannelsen til psykiater.

– Hvordan er din grundtone, er du lidt melankolsk?

– Ok ja. Jamrende og melankolsk. Jeg er ikke noget livstykke. Men jeg elsker at være sammen med venner og grine og lave fis. Det er jeg god til. Og så kan jeg godt lide ildhu. At folk har en passion, det fascinerer mig altid, også selv om det er noget helt tosset, de interesserer sig for.

– Hvad kan du godt lide ved din kone Rinette?

– Mange, mange ting. At hun ikke er konfliktsky som mig, for eksempel.

– Hvordan mødte I hinanden?

– Det er en smuk historie om ægte kærlighed, og det var fint og godt, for jeg var 28 år og havde kun haft ulykkelig kærlighed, hvilket ikke er dårligt – for jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville være gift med hende. Jeg vidste, at det her var den store kærlighed.

– Hvordan ved man det?

– Åh, der er jo mange ting. For mig er det vigtigt, at man har det sjovt sammen. At man ikke er uenige på de vigtige værdier omkring børn, f.eks. Men frem for alt så har jeg aldrig været i tvivl om, at kærligheden er gengældt. At hun vil mig lige så meget, som jeg vil hende.

– Vi er begge to meget stædige, og vi har haft gudsjammerlige, mimoseagtige, latterlige skænderier i fuld offentlighed, som grundlæggende mest har handlet om, hvem der blev sur og irriteret først. Men det har aldrig været ledt eller tarveligt, og det er bare meget nemmere at håndtere, når man ved, at forholdet ikke er på spil.

– Er det hjernens skyld, når vi opfører os dumt og ufornuftigt?

– På nogle områder er det. Sundhed er et rigtig godt eksempel. Selv om vi er højt udviklede, så er vores hjerne i forhold til kosten stadig tunet ind på stenaldermenneskets tilværelse. Dengang gjaldt det om at fylde kroppens energidepoter op, så snart man fik chancen ved at spise så kalorieholdigt som muligt. Og derfor har vi stadig den dag i dag en naturlig lyst – en drift, nærmest – i forhold til at spise fede og søde ting. Det er hjernen gearet til at opsøge. Og det kan gøre det særdeles vanskeligt at gå ned gennem et supermarked. Vores udfordring er ikke for lidt mad, men for meget mad. Og grundlæggende hader vi jo broccoli.

– Hvis det bare er hjernen, der har lyst til at kaste sig ned i en pose chips, så behøver man vel ikke tage sig af det?

– Naeh, altså det er jo det, vi kalder viljestyrke… det er der nogen, der har.

Peter Lund Madsen: Mine 5 leveregler

1. Jeg spiser… meget sundt, grønt og fuldkorn. Og dampet. Det er min kones fortjeneste. Og jeg bliver gladere og gladere for den fornemmelse, som jeg får, når jeg har spist sundt og let.

2. Jeg træner… en gang om ugen hos personlig træner Lotte Arndal, fordi det giver mig en bedre kropsholdning. Funktionel træning med lidt vægte. Og så cykler jeg.

3. Jeg undgår… at ryge, det er meget, meget farligt. Jeg undgår også at cykle i centrum af København, det er også for farligt.

4. Jeg slapper af… ved at høre musik. Jeg kan også lide at spadsere. Og så holder jeg meget af at glo ud i luften.

5. Jeg bliver glad, når… jeg griner sammen med gode venner. Jeg kan godt lide at have det sjovt, grine og lave fis.

DET BEDSTE, DU KAN GØRE FOR DIN HJERNE

* Gør som lægen siger: Lad være med at ryge og drikke.

* Pas din nattesøvn. God søvn er ekstremt vigtigt for hjernens funktioner.

* Glo ud i luften. Sørg for pauser, hvor du lader tankestrømmen flyde frit.

* Læg din smartphone fra dig. Du holder din hjerne beskæftiget med ligegyldige informationer, som hverken giver tilfredshed eller de nødvendige pauser til din hjerne.

* Tag ikke din angst og bekymring alt for alvorligt. Din hjerne er skabt til at bekymre sig, det er naturligt. Stol på, at det nok skal gå alligevel.

* Vær taknemmelig. Hjernen er udgangspunktet for alt, lige fra kroppens fysiske processer til måden, vi forstår verden på, så vær taknemmelig for den.

SE OGSÅ: Spis dig til skarpere hjerne, fladere mave og bedre humør

SE OGSÅ: Timm Vladimir: For mig er nydelse ren sundhed

SE OGSÅ: Supersund på bare 7 dage: Se hvordan her